Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fonwisin ... - Ordbøgerne: I - infamant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
înféodati an—infini
fast sammen. Ligeledes maa der i de forskj. lag aldrig
anbringes en fuge lige over en anden i det direkte
under- eller overliggende lag.
Forbedringshus, se Fængselsvæsen.
Forbening, omdannelse af bruskvæv til benvæv, se
Ben. I den senere alder sker der ogsaa en saadan
omdannelse, navnlig i strubehovedet, luftrøret og
ribbens-bruskene.
Forberedelseshugst, en gjennemhugning af skogen
nogle aar før den egentlige hovedhugst i den hensigt
at modtageliggjøre jordbunden for besaaning eller for at
uddanne gode og stormhærdige frøtrær. Kommer særlig
til anvendelse for træslag med tæt, skyggende bladdække
(gran, bøk).
Forberedende prøver kaldes i Norge en
universitets-eksamen, som maa være aflagt, før man faar adgang
til embedseksamen. Fagene er filosofi, latin, græsk og
hebraisk; de to sidstnævnte bare for teologer, latin kun
for studenter uden dette fag til artium. De
bergstuderende er fritaget for f. p. Realstuderende maa tage
en f. p. i matematik, naar de ikke vil aflægge
embedseksamen i dette fag. (Jfr. Andeneksamen.)
Forbes [fåbz], Archibald (1838—1900), eng.
bladkorrespondent og forfatter. Fulgte 1870—71 den tyske
hær som krigskorrespondent for «Daily news» og vandt
verdensry ved sine ypperlige, livfuldt malende og
velunderrettet paalidelige breve. Fulgte karlistkrigen i
Spanien 1874—75 og deltog i det følgende aar i prinsen
af Wales’ reise til Indien. 1877—78 ledsagede han den
russiske hær under den russisk-tyrkiske krig, som han
har beskrevet i rystende skildringer. I de følgende aar
besøgte han Cypern, Afghanistan, Birma, Syd-Afrika og
andre lande. Han frygtede ingen anstrengelse eller fare,
hvor det gjaldt at skaffe sig underretning, og hans
hurtighed blev et ordsprog. En hel række bøger udgav
han senere paa grundlag af sine korrespondancer og
optegnelser. Ganske overfladisk er hans forsøg som
historiker i «Life of Napoleon III» (1898, norsk overs,
ved B. Schnitler, Kra. s. a.).
Forbes [fåhzj, David (1828—76), eng. reisende,
mineralog, metallurg, kemiker og forfatter af arbeider
om kemisk geologi. Kom 1846 til Norge som bestyrer
af det af brødrene Evans anlagte nikkelverk i Espedalen,
hvori han senere var medeier, indtil det nedlagdes i
1856. I de sidste aar af sit ophold her lod han optage
apatitgruber i Kragerø, hvor han bosatte sig. I slutten
af 1850-aarene vendte han tilbage til England, hvor han
blev medeier i Birmingham-firmaet Evans og Aiken, for
hvilket han foretog flere reiser i Sydamerika (1857—60),
til øerne i det Indiske hav, i Europa og Afrika (1860—
66). F. har offentliggjort en række afhandlinger i norske
og engelske videnskabelige tidsskrifter.
Forbes [fåhz], Edward (1815—54), eng.
naturforsker (botaniker, zoolog og palæontolog); indførte
bundskraben (s. d.) og foretog ved dennes hjælp udstrakte
undersøgelser af havbunden. Grundlagde ved sine studier,
specielt af Storbritanniens flora, fauna og geologiske
forhold, dyregeografien (s. d.) som en ny ^videnskabelig
disciplin.
FoThes [fåhz], James David (1809—68), eng. fysiker
og geolog, fra 1833—60 professor i fysik ved universitetet
Forbedringshus -Forbindingsplads
376
i Edinburgh. Er berømt for sine eksperimenter over
varmens polarisation og for sine arbeider om Alpernes
og Norges bræer, som han har udforsket paa flere reiser
(1840—51 ; i Norge 1851). F. har skrevet «Travels through
the Alps of Savoy» (1843), «Norway and its glaciers»
(1853, overs, til tysk 1854), samt en række fysiske
afhandlinger i forskjellige videnskabelige tidsskrifter.
Forbes [fåhz], Stanhope Alexander (1858—),
eng. maler; elev af Bonn at i Paris; arbeidede siden 1884
i Newlyn i Cornwall (Newlyn-skolen). Naturalistiske
friluftslandskaber i graalig tone, scener af fisker- og
smedelivet. «Skaal for bruden» (1889) i Täte galleriet i
London, «Forgeant un ancre» (smedebillede) i
Luxembourgmuseet i Paris.
Forbin [fårhæ], Claude de (1656—1733), fr. sjøhelt.
Opholdt sig 1685—88 i Siam som admiral og general
over Siams flaade og hær. Vendte hjem til Frankrige
til beskednere forhold. Blev 1689 sammen med Jean
Bart fanget i Kanalen af englænderne, men undveg fra
fængslet. Deltog i den sp. arvefølgekrig og vandt stort
ry for sine sjøkampe med englænderne og hollænderne.
Forbindeiser. 1. Aromatiske f., se Aroma og
Benzolderivater. — 2. (Kem.). Kemiske f., se
under Atom.
Forbinding. Et saar forbindes for at beskyttes mod
udenfra kommende, skadelige paavirkninger, navnlig mod
betændelsesbakterier ; endvidere for at stanse blødning
og for at bringe den læderede legemsdel i ro og derved
mindske smerten. Tidligere brugtes til f. salver, oljer,
charpi o. s. v. Nu anvendes antiseptiske og aseptiske
f.s-stoffe. Saaledes bruges tildels karbol- eller
sublimatvand samt steriliseret vat, gaze og bind. Tildels bruges
ogsaa kogt vand og kogte lærredskluder. Men samtidig
gjælder det, at der ikke kommer noget urent i saaret.
Den, som skal forbinde, maa derfor først vaske sine
hænder grundig i varmt sæbevand og skylle dem af i en af
de nævnte vædsker. Somme børster ogsaa hænderne med
spiritus. Saarets omgivelser renses ved vaskning med
varmt sæbevand, afgnides om muligt med steriliseret vat,
dyppet i sprit eller benzin, og overheides med
karboleller sublimatvand eller kogt vand. Er det et mindre
saar, der ikke bløder sterkt, kan man forbinde det med
et borvandsomslag (et stykke sammenlagt, ren gaze eller
lærred fugtes med borvand og lægges paa saaret, derover
et stykke guttaperkapapir, som dækkes med alm. vat);
det hele holdes fast med et bind. Dreier det sig om et
større saar, dækkes det med en rigelig mængde steriliseret
gaze, udenpaa denne steriliseret, ikke affedtet vat og et
stramt bind. — Ved f. af benbrud søger man at faa delene
i den normale stilling og at holde dem fast i denne.
Dette sker ved hjælp af skinner af træ eller pap og ved
bind, der indeholder stivelse eller gibs, som hurtig bliver
stiv. Ved forskjellige lidelser anvendes bandager, saaledes
korsetter ved lidelser i hvirvelsøilen, brokbind,
suspensorier (opbærebind) o. s. v.
Forbindingsplads oprettes under en kamp af en
større troppestyrkes sanitetskompani, naar det kan
skjønnes, hvor tabene vil blive størst. F’ra de forreste, af
de stridende afdelinger selv etablerede sanitetsanstalter,
hjælpepladsen e, hvor de saarede ydes en foreløbig
hjælp, overføres de til f. Her foretages nødvendige for-
inféodation ® f, forlening,
inféoder ® forlene. s’i. à
slutte sig til.
infer ©, inférer ® udlede,
slutte (noget af noget).
inference © (følge)slutning.
inferential © siutning(svis)-.
inférieur ©, inferior ©
lavere, nedre, nederst; underordnet.
ringere, mindre. Sb m.
underordnet, -mand, -maaler.
infériorité® f, inferitority ©
underlegenhed; lavere stand, rang;
underordnet stilling ; (f) ogs. lave’re
beliggenhed.
infernal © & (f)
underverdenens; helvedes(-), djævelsk ;@ ogs.
beboer af underverdenen ;
helvedesmaskine.
infertile © ufrugtbar,
infertilité © f, ufrugtbarhed,
infest ©, infester © gi øre
usikker, forurolige; hjemsøge, herje,
infeudation © forlening,
infidel ©, infidèle © m,
vantro ; © ogs. utro ; unøiagtig,
upaa-lidelig.
infidélité © f, infidelity ©
utroskab osv.; vantro; © ogs.
unøi-agtighed osv.
infiltrate ©, s’infiltrer ©
indtrækkes, -suges; sive igjennem,
trænge ind i.
infiltration © & © f,
indtrækning, -sugning, gjennemsivning.
infime © lavest, ringest,
infini ©, infinite © uendelig,
grænseløs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
