Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede norsk lutherske kirke i Amerika ... - Ordbøgerne: I - injure ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
inkling—iniay
Golf kysten. Stillehavskysten derimod er en steil kyst i hele
sin udstrækning med blot faa gode havne. — I naturlig
henseende kan landet deles i 4 belter fra øst mod vest,
nemlig: 1. Sletterne langs Atlanterhavet, 2. Det
Appala-chiske Qeldsystem. 3. De indre sletter. 4. Det vestlige
høiland. — 1. Fra New York sydover ligger langs
Atlanterhavet en lav og flad kystslette (coastal plain), 50—150
km. bred; den fortsætter rundt Golf kysten helt til Mexico.
Den er af ny (geol.) oprindelse, da den er dannet ved
elvenes grusafleiringer i havet. Derfor er kysten lav, og
der er mange store myrer (f. eks. Dismal swamp, s. d.).
Elvene munder overalt i dybe tragtformede bugter, som
danner udmerkede havne. — Fra kystslettens vestkant (i
en høide af 60—90 m.) skraaner den saakaldte
Piedmont-slette (d. e. sletten ved foden af fjeldene) jevnt opover
mod de Appalachiske fjeldes fod, hvor den har en høide
af 300 m.; bredden er 70—240 km. Piedmontsletten
har en ganske anden oprindelse end kystsletten. Den
dannes af lag af fast fjeld (gneis, glimmerskifer, kalk,
skifer, sandsten etc.), som engang har ligget i store
folder, men disse er nu helt borttæret, hvorved sletten er
dannet. Elvene fra de Appalachiske fjelde har et stridt
løb i Piedmontsletten, medens de flyder ganske stille i
kystsletten; paa overgangen mellem begge er der stryk,
som sætter en grænse for seilbarheden, og her ligger derfor
mange vigtige byer (Philadelphia, Baltimore, Washington,
Richmond etc.) — 2. De Appalachiske fjelde (som ofte
kaldes Alleghanyfjeldene, hvilket dog bare er en del af
dem) strækker sig indenfor Atlanterhavskysten i
sydvestlig retning i en længde af etpar tusen km. ; i nord i
Maine træder de lige ud til kysten, medens de i syd fjerner
sig indtil 400 km. fra den. De bestaar af lag fra de ældste
geol. tider, som alt tidlig blev taarnet op til høie fjelde;
men da de i en saa uhyre lang tid har været udsat for
erosionens virkning, har de nu mistet sin høifjeldsnatur;
den høieste top, Mt. Mitchell el. Black Dome, er bare
2 041 m. høi. Fjeldene er uhyre rige paa kul, petroleum,
jern og andre nyttige mineraler. — 3. De indre sletter.
Mellem de østlige og vestlige fjelde ligijer der et flere tusen
km. bredt sletteland. I midten rinder Mississippi mod
syd til den Mexikanske Golf, og næsten hele sletten
afvandes til denne elv. Mississippi og dens bielve har ofte
gravet sig dybt ned i sletten, saa bredderne er steile
(«bluffs»). Forøvrigt er slettelandet af meget forskjellig
natur og oprindelse. V. f. de Appalachiske fjelde (og ø. f.
Mississippi) er der en lignende Piedmontslette som i øst.
Den dannes af de samme bergarter som fjeldene og er
ligesaa rig paa nyttige mineraler. Før var den dækket
af skog, som nu næsten overalt er nedhugget. — V. f.
Mississippi hæver landet sig jevnt eller trappetrinagtig
til de vestlige fjeldes fod. Først kommer et helte med
præriesletter. Hei’ regner det for lidet, til at der kan
vokse skog, men de var før dækket med høit græs;
nu er de opdyrket og danner jordens rigeste
kornmarker. Derefter følger høiere sletter (af amerikanske
geologer kaldt the great plateaus), som skraaner opover
mod de vestlige fj(îldes fod og her har en høide af 16—
1800 m. Her er det saa tørt, at der ikke i større
udstrækning kan dyrkes korn, men de danner godt
beites-land. Enkelte del^ er dækket af sand el. danner nøgne
stenvidder, og de er saa ufrugtbare, at de næsten kan
Forenede stater
396
kaldes ørkener (bad lands, mauvaises terres, d. e.
daar-ligt land). — 4. Det vestlige høiland opfylder den
vestlige del af landet i en bredde af 700—1600 km. Det
bestaar i sine hovedtræk af to store fjeldkjedesystemer,
et inde i landet og et langs kysten af Stillehavet, og et
stort høisletteland mellem begge. Baade den geologiske
og den topografiske bygning er meget forskjelligartet,
maaske mere varieret end i noget andet fjeldsystem paa
jorden, og fjeldenes rigdom paa metaller, især guid, sølv
og kobber, er uden lige. Høisletterne er skogbare, medens
fjeldkjederne, især de vestlige, er dækket af stor skog,
evig sne og is findes bare i nord ved Canadas grænse.
— De østlige fjeldrækker, som stiger brat op af de store
sletter, kan med et fælles navn kaldes Klippefjeldene,
paa engelsk Rocky Mountains. Mange af toppene er
høiere end 4 000 m., men. ingen over 4 400 m. — De
vestlige fjeldrækker dannes af Sierra Nevada i syd og
Kaskadefjrldene i nord; v. f. dem ud mod kysten ligger
lave kystfjelde. I Sierra Nevada ligger Mt. Whitney,
4 540 m., anseet som det høieste fjeld i de F. s. I
Kaskadefjeldene er mange af de høieste toppe vulkaner, som
nu rimeligvis er udslukt; jordskjælv er meget hyppige
her i vest. — Høislettelandet deles ved Wahsatchfjeldene
i to dele. Mellem Kaskadefjeldene og Wahsatchfjeldene
er der store flade sletter dannet af vandret liggende lag.
Gjennem disse har Colorado og dens bielve gravet sig
ned i dybe dale med bratte sider, saakaldte «canons»,
som kan være indtil 1800 m. dybe. Mellem
Wahsatchfjeldene og Sierra Nevada er der et stort skaalformet
landskab (Great Basin), hvor vandet intet afløb har;
elvene forsvinder i sandet eller store saltsjøer (Store
Saltsjø o. fl.). Store strækninger er dækket med lava
eller sand og danner da ørkener (Store amerikanske ørken
vest for Saltsjøen). — Klimaet er koldere end i Europa
paa samme bredde. Hele den østlige del indtil omtr.
100 ° V. 1. har et ensartet oplandsklima med varm sommer
og kold vinter og en nedbør fra 1500 til 500 mm.
(aftagende fra s.ø. mod n.v.). I New York (Neapels bredde)
er jan. middeltemperaturen i Dakota og Minnesota
(Midt-Frankrige) optil-f-16°, og der er maalt-f- 48
I Washington (Palermo) falder der sne i mai, og i New
Orleans (Kairo) er der iagttaget 10.6
Bomuldsplanterne dræbes hvert aar af frosten og maa plantes
paany om vaaren. Omvendt er sommeren hed, i Dakota
er julis middeltemperatur optil 25 ° (i Kristiania 17
og der er maalt optil 40 Aarsagen til den kolde vinter
er de herskende n.v. vinde, medens den varme
sommer skyldes s.v. og s. vinde. En eiendommelighed ved
klimaet er den sterke foranderlighed fra dag til dag;
saaledes er der maalt temperaturforandringer paa optil
40 ° i 24 timer (en dag f. eks. + 20 næste dag -f- 20
Dette kommer af, at der ingen øst—vest-gaaende fjelde
findes som i Europa, hvorved landet ligger aabent for «kolde
bølger» baade fra nord og syd ; derved forklares ogsaa
frosten ved Golfkysten. Om vinteren herjes sletterne af
forfærdelige snestorme, «blizzards», om sommeren af
hvirvelstorme, «tornados», af uhørt ødelæggende voldsomhed. —
Planteverdenen. Regnet fra nord til syd undergaar
floraen forandringer, som svarer til den europæiske
planteverdens klimatiske belter. I sydstaterne er mange rent
tropiske arter indvandret fra Mexico, og det sydlige
riage of sentiment — ® mariage
(m) d’inclination.
inkling © vink, antydning,
inklusive - ® inklusive,
einschliesslich-©inclusive (of),
including - (f) y compris : inclusivement,
in-kneed © kalvbenet,
inkognito - ® Inkognito n;
inkognito — © incognito — (?)
incognito (m).
inkompetens — ®
Inkompetenz, Unbefugtheit f — ©
incompetency. incompetence — (f) incompé- .
tence f.
inkompetent — ®
inkompetent, unbefugt — © incompetent
— ® incompétent.
inkonsekvens — (t)
Inkonse-quens, Folgewidrigkeit f - ©
inconsistency — ® inconséquence f.
inkonsekvent — ®
inkonsequent, folgewidrig — @
inconsistent — (f) inconséquent.
Inkulpat ® m, den anklagede,
inkvisition - ® Inquisition f
— ©&(!) inquisition f.
inkvisitorisk — ®
inquisitorisch — @ & © inquisitorial,
inky © blæk-; sort, blækket.
Inlage ©f, bilag; det indlagte.
Inland © n, indland,
inland indi landet, i det
indre; indei landsk
inlander © oplænding.
Inländer © m, indfødt,
inländisch © indenlandsk.
Inlaut (t) m, indlyd.
inlay © indlægge, med mosaik;
indlagt arbeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
