Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - insanité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
405
Forenede stater
396
1850. 1880. I 1900. 1905.
Folketal..... 1 23200000 50200000 ! 76000000 83000000
Penge i omløb kr. 300000000 3650000000 7700000000 9700000000
Værdi af
fabrikvarer ... kr. 3800000000 20000000000 49000000000 55000000000
Indførsel . . kr. | 650000000 2500000000 3200000000 4200000000
Udførsel . . kr. 540000000 3130000000 i 5230000000 5550000000
Prod, afgnid kr. 190000000 1.35000000 i 300000000 320000000
— sølv ... kr. 190000 150000000 i 280000000 285000000
— kul. . . tons 3500000 65000000 i 245000000 356000000
— petroleum hl. 42000000 100000000 i 185000000 200000000
— rujern. tons 500000 4000000 1 14000000 23500000
- Staal . . tons — 1250000 j 10500000 14000000
-kobber tons — 27500 275000 409000
Samlet værdi af bergv.prod.kr. _ 1400000000 4000000000 6000000000
Prod, af mais bushel 592000000 1717000000 2105000000 2708000000
-hvede bushel 100000000 499000000 522000000 693000000
— bomuld ball. 2333000 5750000 9500000 13500000
Gaardenes værd i kr. 15000000000 45000000000 76000000000
Jernbaner km. 14500 149200 310900 347 700
Postkontorer . . 18417 42989 76688 68131
Aviser...... 2526 9 723 20806 23146
Indvandrere . . 370900 457300 448600 1026500
Forfatning. Nordamerikas F. s. er en paa føderativt
grundlag opbygget forbundsstat, bestaaende af en række
republiker, for tiden 45, som i statsretslige henseender
er underkastet den i forbundshovedstaden Washington
residerende fælles forbundsstatsmagt. Denne er ved
konstitutionen af 17 sept. 1787 tillagt vigtige myndigheder,
udad som indad, og kan ved forandringer i
forfatningsloven udvide disse paa enkeltstaternes bekostning. Hvad
af statsmagt der saaledes ikke er eller bliver forbeholdt
forbundsstaten, tilligger enkeltstaternes myndigheder
overensstemmende med disses særlige forfatningslove.
De vigtigste omraader for forbundsstatens myndighed er:
forhold til udlandet, forsvarsvæsen, statsborgerret, handel,
told og post, mynt, maal og vegt. — Vigtige sider af
statsvirksomheden er saaledes overladt enkeltstaterne: den
alm. lovgivning, retshaandhævelse, kirke- og skolevæsen,
arbeiderlovgivning, store dele af finansvæsenet. Disse
forhold er altsaa ordnet ved enkeltstaternes grundlov og
lov; dog opstiller forbundsforfatningen visse rets- og
frihedsprinciper, som enkeltstaternes lovgivning ikke maa
krænke, ligesom de fælles forbundsmyndigheder har en
vis kontrolret over enkeltstaterne. Dette eiendommelige
magtfordelingsforhold, som i vigtige henseender lægger
det politiske tyngdepunkt i enkeltestaterne, ikke hos
forbundsmyndighederne, maa ikke tabes af syne ved
studiet af staternes forfatning. Forbundsmyndighederne
er: Kongressen, som bestaar af to huse : senatet, der
repræsenterer staterne, med 2 medlemmer fra hver stat,
uden hensyn til størrelse, altsaa nu 90 medlemmer; disse
vælges af staternes lovgivende forsamlinger paa 6 aar, med
fornyelse hvert andet aar for en tredjedel, og
repræsentanternes hus, som er det politiske udtryk for det hele
folk, sammensættes derfor ved direkte valg paa grundlag
af folkemængden ifølge folketælling hvert 10 aar; antallet
er nu 386, hvoraf stater som New York har 37,
Pennsylvania 32, de mindste stater, Nevada og Wyoming, kun
1 repræsentant; valget sker hvert andet aar. Reglerne
om stemmeret er overladt enkeltstaternes lovgivning,
dog saa at race eller farve ifølge forbundsforfatningen
insanité—Insel
ikke kan udelukke fra valget; som regel har alle mænd
over 21 aar stemmeret, i Golorada, Idaho, Utah og
Wyoming ogsaa kvinder paa samme vilkaar; til valgbarhed
kræves for senatorer 9 og for repræsentanter 7 aars
borgerret, fast ophold i hjemstaten og henholdsvis en alder
af 30 og 25 aar. — Præsidenten vælges paa 4 aar
og tiltræder stillingen 4 mars; han kan gjenvælges, dog
efter gammel regel kun én gang. Valget er indirekte, idet
vælgerne (i 1908 ca. 15 mill.) kaarer valgmænd, saa mange
som hver stat tilsammen har repræsentanter i kongressens
begge huse, altsaa nu New York 38; i virkeligheden
stemmes dog umiddelbart paa parternes
præsidentkandidater, da efter gammel regel valgmændene er forpligtet
til at give partiets mand sin stemme. Præsidenten skal
være 35 aar gl. og have 14 aars ophold i staterne. Dertil
vælges samtidig for samme tidsrum en vicepræsident,
som i stillings medfør er senatets formand.— Lovgivnings-,
beskatnings- og bevilgningsmyndigheden udøves af
kongressens to huse; præsidenten har suspensivt veto overfor
kongressens beslutninger; han kan sende dem tilbage til
ny behandling, og de maa da for at blive gyldige
vedtages med ^/s flertal i begge huse. Forandringer i
forfatningen kræver Vs flertal i kongressen og vedtagelse af
af staternes særlige lovgivningsmyndigheder. Senatet
har flere vigtige særfunktioner: Vedtagelse af traktater,
samtykke til præsidentens embedsudnævnelser, rigsret
efter anklage af repræsentanternes hus. Den udøvende
magt tilligger præsidenten, som frit vælger sit
ministerium af 9 ministre, nemlig 8 ministre, for udenrigs-,
krigs-, marine-, finans-, indenrigs-, justits-, landbrugs-,
handels- og arbeidsministeriet, en generalpostmester og
en regjeringsadvokat. Ministrene er ikke politisk
ansvarlige for kongressen, kun for præsidenten, som frit kan
afsætte dem. Parlamentarisk styre er ukjendt;
uenigheder mellem statsmagterne udjevnes ved de hyppige
valg. Kongressens medlemmer faar en aarlig godtgjørelse
af 15 000 doll, og reiseudgifter erstattet; præsidenten har
en aarlig løn af 50 000 doll, og embedsbolig i det Hvide hus ;
vicepræsidenten 8000 doll. En vigtig faktor i staternes
offentlige liv er den fælles høiesteret i Washington,
med myndighed til at sætte tilside statshandlinger fra
forbundets eller enkeltstaters side, som efter dens
opfatning er i strid med forfatningen. — De enkelte
staters grundlove er efterligninger af
forbundsforfatningen. Statsmagten er tillagt en folkevalgt guvernør
og en lovgivende forsamling, bestaaende af senat og
repræsentanternes hus. Stemmeretten er som regel
alm., i enkelte østlige stater gjort afhængig af
skattebetaling, i 4 vestlige ogsaa tillagt kvinder paa lige vilkaar
som mænd. Forfatningsforandringer skal stadfæstes ved
folkeafstemning. — Forvaltningen er i det væsentlige
overladt enkeltstaternes myndigheder og der betroet
folkevalgte embedsmænd, der som regel skifter samtidig
med guvernøren og derfor har samme politiske farve
som han (the spoil system). — Territorierne styres
direkte fra Washington, i 4 af de nuværende 6 dog med
bistand af lovgivende og udøvende myndigheder, i lighed
med de egentlige staters. Et territorium bliver stat
ved særlig kongreslov. [Litt.: Bryce, «The American
commonwealth».] — Finanser. Der maa skilles
mellem unionens finanser (de føderative finanser) og de
insanité (f) f, vanvid; vanvittig
dumhed.
Insass ® m, indbygger;
beboer; leier.
insatiabilité © f,
insatiability @ umættelighed =
insa-tiety ©.
insatiable ©&(D umættelig =
insatiate ©.
insbesondere (t) især.
inscenieren (t) iscenesætte,
insciemment ® uden mit
vidende, uden at vide det
Inschlicht, -schlitt®n, talg.
Inschrift ® f, ind , paaskrift,
inscribe inscrire (î)
indskrive (ogs. mat.), -ridse, -melde,
-føre; © ogs. give til overskrift
(titel); tilegne, dedicere.
inscription © & ® f, indskriv-
ning, -meldelse, -førelse; indskrift;
overskrift, paaskrift; © ogs.
tilegnelse, spec, indrullering.
inscrutable © & ®
uudgrundelig uransagelig.
insécable © udelelig,
insecure © utryg,
insécurité ® f, insecurity
© utryghed.
insekt - ® Insekt, Kerbtier n,
Kerbe f - © insect - (f) insecte
m. i.pulver — ® Insektenpulver
n — © insect(-destroying^ powder,
vermin-killer — ® poudre (f)
insecticide. insektædende, -æder
— (t) insektenfressend, fresser m
— © insectivorous (animal) — ®
insectivore (m).
Insel ® f, 0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
