Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede stater ... - Ordbøgerne: I - instituer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Forenede stater 396
396
instituer—instructional
Mississippi, Alabama, Indiana, Illinois og Missouri. Ved
den sidste optagelse 1820 vedtoges Missouri-kompromisset,
hvorved en nordgrænse for negerslaveriet fastsattes.
1819 kjøbtes Florida af Spanien; 1822 anerkjendte de
F. s de sydamer, republikers uafhængighed, og 1823
udstedtes den berømte monroedoktrin (s. d.). Med J.Adams’
søn, J. Quincey Adams (^1825—29), seirede nordstatsparliet
og gjennemforte en protektionistisk toldlov 1828 til stor
harme for sydens demokrater. Men A. Jackson (1829—37)
var atter demokrat og fik 1833 vedtaget en gradvis
toldnedsættelse. Nationalbankens monopol paa at faa
deponeret regjeringens pengemidler var yderst forhadt af
demokraterne, hvorfor de fratog den monopolet; folgen
heraf var bankens ophør og en uhyggelig pengekrise i
hele staten. Jackson indledede det senere bekjendte
«udfeiningssj^stem», hvorefter alle embeder besættes med
tilhængere af det seirende parti. Den demokratiske
politik fortsattes af van Buren (1837—41), general Harrison
(1841), Tyler (1841—45), hvem udenrigsministeren, den
energiske forkjæmper for slaveriet, John Calhoun
fuldstændig ledede, og J. Polk (1845 — 49), ligeledes et redskab
i Galhouns hænder. Demokraterne gj en nemførte en seierrig
krig mod Mexico (1846—48), hvorved Texas optoges som
slaveeiende stat, og Kalifornien og Ny-Mexico afstodes til
unionen. Florida blev ligeledes optaget som slavestat,
medens Iowa og Wisconsin blev frie stater, saa at der
nu var 15 af hvert slag. Under Taylor (1849—50) og
den ved hans død oprykkende vicepræsident M. Fillmore
(1850—53) voksede Kaliforniens folkemængde paa grund af
guldfund saa sterkt, at man ønskede dets optagelse som fri
stat; men derved blussede striden op paany mellem
slaveholderne og deres fiender «abolitionister» og «freesoilers».
Det endte dog med vedtagelsen af H. Clays kompromis,
«Omnibusbillen» (1850), ifølge hvilken Kalifornien blev
optaget som fri stat mod visse fordele til slavestaterne,
navnlig udlevering af flygtede slaver. Den næste
demokratpræsident, F. Pierce (1853 — 57), virkede ivrig for de F. s.s
udenrigshandel, opnaaede en handelstraktat med Japan
1854, fri skibsfart paa de sydamer, elve og
øresunds-toldens ophør. I slavespørsmaalet brød demokraterne
Missouri-kompromisset ved Nebraska-billen 1854, som gav
de nye stater fri stilling til slaveriet. Dette bevirkede
dog en sterk fremgang for det nydannede «republikanske»
parti, som hævdede centralisation i styrelsen og
protektionisme, men modsatte sig slaveriet. Demokraterne
seirede dog endnu en gang med Buchanan (1857 — 61),
men alt tydede paa republikanernes seier næste gang.
Syden gjorde nu alt for at faa Kansas optaget som
slavestat, og det vildeste anarki indtraadte med voldsomme
overgreb og mord. Samtidig optoges Minnesota og Oregon
som frie stater, og republikanerne fik flertal i kongressen.
Katastrofen indtraf dog først, da republikanerne seirede
ved valget af Abraham Lincoln til præsident dec. 1860.
Sydstaterne grebes af den største forbitrelse. Syd-Carolina
udmeldte sig øieblikkelig af unionen, og jan. 1861 fulgtes
eksemplet af Georgia, PTorida, Alabama, Mississippi,
Louisiana og Texas. Regjeringen billigede udtrædelsen,
ja støttede den endog hemmelig, og feb. 1861 samledes
en kongres fra de udtraadte stater i Montgomery, vedtog
en forfatning for <• konføderationen» med stor
selvstændighed for de enkelte stater og valgte Jefferson Davis til
præsident. Som modtræk optog republikanernes flertal i
kongressen Kansas som fri stat og indførte en hoi
beskyttelsestold. Da Lincoln mars 1861 tiltraadte præsidentskabet,
erklærede han straks ikke at ville tillade nogen stat
at træde ud af unionen, og kort efter begyndte
borgerkrigen (1861—65) med, at sydstatstropperne erobrede
unionsfortet Sumter i Charlestons havn (april). Virginia,
Nord-Carolina, Tennessee og Arkansas sluttede sig til
konføderationen, medens grænsestaterne Maryland,
Kentucky og Missouri blev i unionen. For nordstaterne kom
kampen nu mere til at gjælde unionens opretholdelse
end slaveriets afskaffelse, hvorimod sydstaternes maal var
dettes bevarelse paa bekostning af enheden. Nordstaternes
befolkning var talrigere, havde rigere hjælpekilder og var
overlegen tilsjøs, men savnede derimod en dygtig hær og
gode officerer, idet disse som regel stammede fra sj^den ;
desuden manglede den ensartede ledelse af krigsførselen,
som i saa høi grad styrkede konføderationens modstand.
Paa den anden side glap sydstaternes haab om hjælp fra
Frankrige og England; derpaa havde de stolet i den tanke,
at deres raabomuld var uundværlig for disse lande.
Krigen begyndte med, at unionsgeneralen McClellan
besatte Vest-Virginia, men da McDowell for tidlig
rykkede frem med uøvede militstrojDper mod
konføderationens hovedstad Richmond, led han et stort nederlag ved
Bull Run (21 juli); McClellan fik derpaa overanførselen,
og kongressen udskrev Vs mill, mand til 3 aars tjeneste.
Vaaren 1862 bragte unionen flere fordele, særlig tilsjøs.
Paa Hampton Road (mars) forefaldt den merkelige kamp
mellem John Ericsons usaarlige «Monitor» og sydens
panserfregat «Merrimac». Unionsgeneralen Grant besatte
det meste af Tennessee efter et blodigt slag ved Corinth
(april). General Butler og kaptein Farragut forcerede
Mississippis indløb, indtog New Orleans (april) og hele
Louisiana, saa at da Grant efter et aars beleiring
erobrede fæstningen Vicksburg lidt nordligere ved elven
(juli 1863), var hele Mississippidalen i unionens magt.
Først april 1862 rykkede McClellan ind i Virginia mod
Richmond, men efter blodige kampe ved Fair Oaks (mai)
og Richmond (juni) mod Johnston og Lee maatte han
gaa tilbage. Lee trængte derpaa ind i Maryland, men
blev slaaet af McClellan ved Antietam (sep.). Det
samme gjentog sig 1863: unionsgeneral Hooker blev under
sit fremstød mod syd slaaet ved Chancellorsville (mai), og
da Lee trængte helt ind i Pennsylvania, blev han slaaet
af Meade ved Gettysburg (juli). Nov. s. a. vandt Grant
en afgjørende seier ved Chattanooga («Høkereden») og
fordrev Bragg fuldstændig fra Tennessee. Samtidig havde
regjeringen energisk forsøgt at løse slavespørsmaalet;
juni 1862 blev slaveri forbudt i alle territorier, sep.
erklæredes alle slaver fri i de stater, som ikke underkastede
sig inden 1 jan. 1863, og en mængde slaver frikjøbtes.
Mars 1864 blev Grant overgeneral over alle unionstropper,
og med den dygtige F. Sheridan som rytteranfører drev
han langsomt Lee tilbage i Virginia, indtil han tilsidst
erobrede Richmond (april 1865) og derpaa tvang Lee til
overgivelse med 26 000 mand (9 april). Samtidig havde
Sherman efter aftale med Grant fra Chattanooga
paabegyndt sit «tog til havet» igjen nem Georgia; sep. 1861
besatte han jernbaneknudepunktet Atlanta, dec. erobrede
han Savannah ved kysten, rykkede derfra mod n. over
-mässifi — © inliiLlive, instinctive,
by instinct — ® instinctif.
instituer institute @
(ind)-stifte, oprette, grunddægg^e;
anordne; indsætte; © ogs. begynde
(proces); lov, forordning; princip;
institut.
institut - ® Institut n,
Lelir-anstalt f — © institute, school
-® institut m; maison (f) d’éduca-
tion ; institution f, établissement m.
institut ® m, orden(sregel);
institut.
instituteur (f) m. insiitutor
© opretter, (ind)stifter ; ® ogs.
lærer, institutrice ® f,
lærerinde.
institution ©&(f) f, indstiftelse,
oprettelse, grundlæggelse;
indretning; anstalt, institution; høiere
skole, institut; bestalling,
indsættelse; opdragelse; © ogs. lov,
bestemmelse.
instruct ©, instruire (f)
undervise, belære; veilede, instruere;
indlede, anlægge (proces); (f) spec,
dressere ; undersøge.
instructeur® m : (capitaine,
officier) i. eksercermester,
ridelærer. (juge) i. forhorsdommer.
instructible © lærvillig,
instructif ® belærende, lærerig,
instruction © & d) f,
undervisning, oplæring, veiledning;
(brugs)anvisning, ordre, instruks;
® ogs. (litterær) dannelse,
kundskaber; (pastorale) hyrdebrev; (jur )
undersøgelse ; forhør.
instructional ©
undervisnings-.
14 - Illustr
et
orsk konversationsleksikon
III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
