Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forenede venstre ... - Ordbøgerne: I - insufflation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
insusceptibility—integument
423
Fore^nsis—Forfalskning
424
Fore’nsis (lat.), retslig.
Foresters, An c i e n t o r d e r o f [élisant âà’do dv få’rostdz]
(eg. det gamle kulbrændersamfand), er navnet paa en
over hele England og den engelske verden udbredt
velgjørende og selskabelig forening. Dens historie kan føres
tilbage til 1790. Den virker navnlig som en gjensidig
sygeforsikringskassc.
Forestière (ital.), fremmed, udlænding.
Forestilling kaldes i psykologien bevidsthedsbilleder,
som skyldes tidligere sansning, hvad enten de fremtræder
som en mere tro reproduktion af tidligere oplevelser
(erindringer) eller som en mere fri kombination af
saa-danne (fantasi f.). Knkelte forfattere (f. eks. Kroman)
bruger dog ogsaa betegnelsen f. om billeder, der skyldes
direkte sansning (sammensatte fornemmelser).
Erindrings-og fantasi-f. dukker op efter f.s-forbindelsens love. Der
opstilles i regelen to saadanne, «berøringsloven» og «
ligheds-loven ». Hvorvidt den sidste er at opfatte som et
selvstændigt forklaringsprincip eller kan forklares ved hjælp
af den første, er der uenighed om.
Forey [force’], Élie Frédéric (1804—72), fr, general,
gjorde 1851 som brigadegeneral tjeneste ved statskupet.
Under Krimkrigen besatte han Piræus og kjæmpede senere
ved Sebastopol, udmerkede sig 1859 i Italien, især ved
Solfcrino, og ledede 1862—63 toget til Mexico, hvor han
vandt marskalkstaven.
Forez [fåré]. 1. Tidligere grevskab i Øst-Frankrige,
svarer til den nordlige del af det nuværende Loire.
— 2. F.-bjergene, en fjeldkjede mellem Loires og Ailiers
dale. Den høieste top er Pierre sur Haute, 1640 m.
Over kjeden gaar veien mellem Clermont og Lyon. Mod
nord fortsætter F.-bjergene i de lavere Bois Noir og
Montagnes de la Madeleine.
Forfald. 1. F. eller lovligt f. betegner i retssproget
saadanne omstændigheder, der berettiger en person til
udeblivelse fra rets- og lignende møder, hvor han ellers
havde at møde frem, og hvor udeblivelse ellers vilde
medføre skadelige følger for ham, saaledes for en part
i en civil sag, at han ikke faar anført, hvad han har at
sige, for en tiltalt eller sigtet, at han kan hentes af politiet,
og at han i mindre sager kan ansees som den, der
til-staar, for vidner, sagkyndige, doms- og lagrettemænd
bødestraf o. s. v. Hvad der skal ansees som lovligt f.,
er dels ikke nærmere bestemt, dels er de derom i
lovgivningen indeholdte regler indbyrdes noget afvigende.
For parter i civile sager, som imidlertid i regelen kan
afvende følgerne af udeblivelse ved at lade en anden (en
sagfører) møde, haves en ganske streng regel i N. L.
1Ü—1, der kun erkjender sygdom, forhindring i statens
tjeneste samt indstevning for høiere ret som lovligt f.,
men forøvrigt kan man vel som enslags alm. regel sige,
at der tages hensyn til, om de opofrelser, soiii fremmøde
vil medføre, staar i et nogenlunde rimeligt forhold til,
hvad der kunde ventes opnaaet ved hans møde. Lige
med udeblivelse staar i mange tilfælde undladelse af i
betimelig tid at anmelde lovligt f. — 2. F. bruges ofte
i samme betydning som f.s-dag (s. d.).
Forfalden. 1. Se Forfaldsd ag. — 2.
Løsgjænger-loven af 31 mai 1908 §§ 18 og 19 bestemmer om den, som
i drukkenskab eller paa grund af hang til drukkenskab
begaar endel nærmere angivne forseelser, at han, hvis
han findes at være f. til drukkenskab, foruden at straiYes
kan anbringes i arbeidshus eller kuranstalt i den tid, som
antages fornøden til hans helbredelse, dog ikke udover
18 maaneder (i gjentagelsestiifælde 3 aar). Hvad der
skal kræves, forat en mand skal ansees som «f. til
drukkenskab», er ikke nærmere sagt i loven, men
udtryksmaaden i § 19 synes at vise, at <ihang til
drukkenskab» ikke i og for sig er tilstrækkelig.
Forfaldsdag el. forfaldstid betegner den tid, da en
pengefordring kan kræves betalt (er forfalden). F. kan
være ligefrem bestemt af parterne eller iøvrigt fremgaa
af deres aftale eller af skik og brug i deslige forhold,
og i enkelte tilfælde har ogsaa loven selv bestemmelser
herom. Men hvor intet saadant foreligger, er det regelen,
at en pengefordring kan kræves betalt uden udsættelse.
Falder f. paa en søn- eller helligdag, udsættes den til
næste søgnedag.
Forfalskning. Jfr. i det hele Falsk. F. af en vare
er en almindelig betegnelse for den befatning med varen,
som tilsigter (navnlig gjennem tilsætning af fremmede
stoffe) at give denne et udseende, hvorefter den let vil
kunne antages for at være enten noget andet eller af en
anden sort, end den virkelig er. Vor straffelov, som i
§ 362 (jfr. § 375) indeholder straffebestemmelser for endel
forseelser af denne art, ligestiller hermed (§ 3631, at
kjøberen ledes bag lyset med hensyn til varens art eller
beskaffenhed ved, at den falholdes under navn eller
betegnelser, som i handel og vandel alene tillægges andre
arter, uden at der er givet varen et udseende, beregnet
paa at skaffe disse angivelser tiltro (jfr. ogsaa § 370).
Forfalskning af levnetsmidler, varer etc. i den
hensigt at bringe fabrikant eller sælger øget fortjeneste
udføres ved: 1. Tilsætning af fremmede, som regel billigere
stoffe for at a. øge vegten, f. eks. billigere melsorter eller
mineralske tilblandinger til finere melsorter,
stivelsesukker til honning, sten eller chikori til kaffe, andre
eller udkogte blade til te, stivelse til fløde, mønje til
Zinnober, kridt til blyhvidt, vand i melk, simplere oljer i
malerolje, margarin til smør o. s. v.; b. tilsyneladende
forbedre kvaliteten, f. eks. alun til mel, zozolit til
kjød-deig og pølser, lidt ultramarin til sukker, farvning af
kaffe, kapers, agurker, stivelse til fløde o. s. v. ; c.
konserveringsmidler, f. eks. borsyre;, zozolit, salicylsyre,
saccharin o. s. V., der gjør varerne mere holdbare, men ogsaa
mere eller mindre sundhedsskadelige. 2. Borttagelse af
en iværende kostbar bestanddel, f. eks. fløde af melk, der
udgives for nysilet, kakaosmør fra kakao, kanelolje af
kanel o. s. v. 3. Efterligninger (imitationer), f. eks. farvede
og blendede pelsvarer, granater for rubin, kopal for rav,
forskjellige kompositioner for merskum, kunstige
kaffebønner af 1er eller kaffegrud, sammenkittede
muskatnødder af affald, sammensmeltede rester til hele nye
rubiner, dubletter eller simplere ædelstene for diamanter,
bomuldsfrøoljestearin for smult, kunstig bringebærsaft
for egte o. s. v. Saadanne f. eller tilsætninger kan ofte
være sundhedsskadelige, f. eks. spanskgrønt til agurker,
kromgult til bonbons, borsyre i madvarer, urent_,
arsenik-holdigt stivelsesukker til øl o. s. v. — I de forskjellige
lande har man udførlig lovgivning mod denslags varer.
I Norge rammes de mere eller mindre af den nye
straffelovs §§ 153, 359, 362, 363 og 370. Kontrollens gjennem-
insusceptibility ©
uimodtnge-lighed.
insusceptible, insusceptive
© uimodtngelig
intact ©&® urørt, ubeskaaret,
uskadt plellri.
intaglio ©, intaille ® f, ind-
skaaret figur; intaglio, gemme med
lordybede figurer.
intake © indtag(saabning);
ind-knibning(spunkt); luftmaske.
intangible © ufølbar,
umerkelig-
intangible® Ubcrørlig, ufølelig,
intarissable ® ustanselig;
uudtømmelig.
integer © helhed, lielt tal.
integral ©, intégral ® hel,
udelt; © ogs. hele, helhed, helt
tal; integral = i.e (f) f. i.
calculus ©, calcul (m) i. (f)
integralregning.
integrate © fuldstændiggjøre;
angive det hele, totalsummen;
(mat ) integrere, bestemme
integralen til = intégrer
integration ©
fuldstrendig-gjørelse; integration,
integralbereg-nmg = intégration (f) f.
intègre ® redelig, ubestikkelig,
integrerende — ©integrierend
— © integrant — ® intégrant,
intégrité ® f, integrity ©
fuldstændighed, helhed,
ubeskaaret-lied; ærlighed, ubestikkelighed;
© ogs. egthed.
integument © dække, hud,
beklædning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
