- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind III : Fabre-Hellige kilder (Ordbøgerne: Henstaa-Modning) /
439-440

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forlisprocent ... - Ordbøgerne: I - internonce ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

interprète—interruption

439

Forløsning—Formation

440

betegnelse for den sidste afsluttende befrielse fra alle
aandelige og legemlige onder, naar Guds rige fuldendes i
herlighed. I denne betydning er f. gjenstand for det
kristelige haab, Rom. 8,23; Efes. 1,14; 4,30.

Forløsning, kunstig afslutning af fødselen, f. eks. ved
tang-f., se Fødsel.

Form. 1. (Filos.-æstet.). F. omfatter i videste forstand
alle bestemmelser, som lader indholdet ude af
betragtning, f. eks. styrke, varighed, rækkefølge og ordning. —
2. (Gram.). Ændring af et ord for at udtrykke grammatiske
forhold af forskjellig art. — 3. (Jur.). Medens alm.
rettigheder og forpligtelser som regel ikke er bundet til nogen
vis f., idet aftale (s. d.) er tilstrækkelig, er i
rettergangen foreskrevet en række f., og manglende iagttagelse
heraf kan i mange tilfælde ikke afhjælpes ved, at
modparten ikke herpaa reiser nogen indsigelse, idet retten paa
embeds vegne (ex officio) har at paase reglerne overholdt.
Manglende iagttagelse af rettergangs-f. kan medføre
afvisning (s. d.) af den hele sag, at et enkelt
rettergangs-skridt ikke fremmes, eller at det, man har at anføre,
ikke bliver taget i betragtning ved sagens afgjørelse.
— 4. (Tekn.), a. Mundstykke for tilledning af
blæse-luft til en smelteovn, esse el. 1. Da f. er udsat for sterk
hede, maa den være af ildfast materiale eller holdes
af-kjølet ved vandcirkulation, b. F. for støbning. Fast f.
af gibs, metal o. 1. anvendes til støbning af letsmeltelige
metaller, glas o. 1., særlig ved massefremstilling. F. har
da et hulrum, som svarer til den færdige gjenstands f.,
og maa være opdelt i saa mange dele, at disse kan tages
fra hinanden uden at beskadige den støbte gjenstand.
Forloren eller løs f. benyttes til støbning af
støbejern, Staal, messing og bronce. F. fremstilles af fugtig
støbesand, som stampes i en «f.-kasse» omkring en model
af den gjenstand, som skal støbes. F.-kassen dannes af
mindst to rammer. Den underste af disse stampes fuld
med sand, og i denne anbringes modellen saaledes, at
sanden naar op til dens bredeste parti; derefter paasættcs
den anden ramme og stampes fuld. Samtidig indformes
en ifyldningstragt, som fører ned til delefladen mellem
f.-delene. Tillige gjennemstikkes sanden med en
staal-traad, saa der dannes luftafløbskanaler. Paa delefladen
udtages render for tilløb til f.s hulrum, naar rammerne
er taget fra hinanden. Derpaa fjernes modellen, og
f.-fladerne udbedres og pudses med forskjelligartet verktøi.
For hule gjenstande indlægges «kjerner» i f.s hulrum,
sedvenlig understøttet ved kjerneforlængelser, som rager
ind i sanden i f. Kjernen stampes af vaad masse (sand
med endel 1er) i kjernekasser og maa tørres i tørreovne.
Dannelsen af sand-f.s hulrum kan ogsaa ofte foregaa
helt eller delvis uden model ved skablonering (s. d.).
li^fter sammensætningen af de færdigstampede rammer
maa de forbindes eller belastes, forat ikke det iheldte
metal skal drive dem fra hinanden. Ved udtagningen
af den støbte gjenstand ødelægges sand-f. — 5. (Geom.).
1 geometrien siges to figurer at have samme f., naar
de er ligedannede. — 6. (Sport). Anvendt som teknisk
udtryk i forbindelse med skoleriding modsvarer
udtrykket f. omtrent «holdning», idet hestens maade at
bevæge sig paa ogsaa spiller ind. Anvendt i forbindelse
med kapridt tager f. udelukkende sigte paa hestens
præstationsevne. Betegnelsen f. er ogsaa overført paa

andre idrætsomraader, der. tales om en løbers f., en
boksers f. o. 1.

Formal, hvad der kun angaar formen, modsat real.

Formaldehyd, kem. forbindelse af kulstof, vandstof
og surstof (CH2O), er en farveløs gasart, som fremstilles,
idet metylalkohol i dampform ledes sammen med luft
over opvarmet kobber. Metylalkoholen oksyderes da til
f. Dette koger ved -f- 21 Anvendes meget i form af
en vandig opløsning paa omkr. 40 pet. (formalin) som
desinfektionsmiddel og konserveringsmiddel (ikke for
fødevarer). F. omdannes let til faste stoffe (trioksymetylen
og para-f.), der ved ophedning gaar over til f.-damp og
derfor anvendes som desinfektionsmiddel.

Formalin, vandig opløsning af formaldehyd (s. d.).

Formaling, findeling af kornede stoffe (se Mel).

Formali’sme kaldes tilbøieligheden til at behandle
formen som det væsentlige og indholdet som det
underordnede.

Forma’liter (lat.), hvad formen angaar; modsat
mate-ri a’liter, hvad indholdet angaar.

Formaliteter (lat.), vedtagne ydre former; ogsaa d. s. s.
omsvøb, unødige ophævelser.

Formalitetsprocedure vil som regel gaa ud paa, at
den hele sag bør afvises (se Afvisning) eller et enkelt
rettergangsskridt negtes fremme, enten paa grund af, at
sagen (eller det enkelte rettergangsskridt) ikke er
indbragt for rette domstol, eller fordi iøvrigt en foreskreven
form (s. d.) ikke er iagttaget. F. omfatter ogsaa
procedure om, hvorvidt en paastand eller indsigelse som for
sent fremsat skal sættes ud af betragtning ved sagens
afgjørelse i realiteten. Regelen er, at formelle indsigelser
og paastande maa fremsættes, før man gaar ind paa
realiteten, og der er i ikke liden udstrækning adgang til
at faa dem særskilt afgjort af retten.

Forman, klormetylmentylæter (GuHgiOCl); bruges
til indaanding som middel mod snue, enten fortj^ndet
med olje eller som f.-vat eller i egne apparater.

Formandskab er i Norge en del af kommunestyret
(bystyret, herredsstyret). Det vælges af og blandt
repræsentantskabet og bestaar af fjerdedelen af
repræsentanterne. F. repræsenterer kommunen i retslig henseende
og har paa egen haand at afgjøre en række sager og at
forberede dem, som forelægges det samlede
kommunestyre (f. og repræsentantskab). Se K o m m u n e s t jm’ e.

Format, se Bog.

Formation. 1. (Mil.). F’, bruges fornemmelig om de
af afdelingerne benyttede former for opstilling, marsch,
kamp o. s. v., f. eks. linje, kolonne, marschkolonne,
skytterlinje. Dernæst om organisationsmæssig
sammensætning. særlig af mere tilfældig art, f. eks. reserve-f.
— 2. (GeoL). F. er indbegrebet af de bergarter, som
ved sin lighed, især hvad de indesluttede forsteninger
angaar, viser sig at tilhøre samme geologiske tidsafsnit.
Flere slaaes sammen til en gruppe. Man har følgende
f. og grupper: IV. Kainozoiske gruppe: kvartær- og
tertiær-f. III. Mesozoiske gruppe: kridt-, jura-og trias-f.
II. Palæozoiske gruppe: den permiske f. eller dyas-,
stenkul-, devon-, silur-f., den kambriske og algonkiske f.
I. Arkæiske el. azoiske gruppe, som vi kalder
grundfjeld. Den til en f. svarende tid kaldes en periode, den
til en gruppe svarende en tidsalder. Man kan i ovenst.

ning, udlæggelse; (e) ogs.
tremstil-ling (af rolle): ® ogs. oversættelse.

interprète (g m, tolk,
oversætter; fortolker, udlægger;
fremstiller.

interpunktere — ®
interpun-gieren, -punktieren — (e)
(inter)-point, punctuate - ® ponctuer,
mettre la ponctuation.

interpunktion — ® inter-

pimktion f – © punctuation — ®
ponctuation f.

interregnum - ® Interregnum
n — @ interregnum — (f)
interrègne m.

interrogate©, interroger®

udspørge; tage i forhør, afhøre;
eksaminere; (?) ogs. raadspørge.
interrogateur ® m, inter-

rogator (e) spørger; eksaminator;
(f) ogs. spørgende.

interrogatif® interrogative

© spørgende, spørge(ord)-.

interrogation © & ® f,
spør-ging, afhørelse, eksamination ;
spørsmaal

interrogatoire ® m,
forhør(s-protokol). i. contradictoire
krvdsforhør.

interrogatory © spørsmnal
(is. skriftligt); spørgende,
interrompre ®, interrupt ©

afbryde, forstyrre, stanse.

interruptedly © afbrudt, med
afbrydelser.

interrupteur ® (m),
forstyrrende; forstyrrer; strømbryder.

interruption © & ® f,
afbrydelse; pause, stans.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:52 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/3/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free