Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forsikringstvang ... - Ordbøgerne: I - invaluable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
Inventur—invétérer
verk eller beton. F. udføres af simple materialer og
fjernes, naar konstruktionen har fæstet sig. Forskalingen
spikres paa et fast skeiet af bord, planker eller
tømmer (lerbue).
Forskansninger, fællesbetegnelse for befæstninger
(s. d.), som er af lettere karakter eller har for ringe
udstrækning til at betegnes som fort eller fæstning.
Forskjær kaldes ved arméens 4- og 6-spændte
kjøre-tøier en tverstang, der hegtes ind paa en krog forrest
paa vognstangen, og hvorigjennem for og mellemhestenes
træk overføres paa vognen.
Forskjære, blande forskjellige vine for at frembringe
bestemte kvaliteter, eller tilsætte spiritus til hede vine
for at gjøre dem mere holdbare.
Forskyde sig (om last), se Slagside.
Forskyvningspedal, dæmperpedal (s. d.).
Forslag behandles i parlamentariske og andre
besluttende forsamlinger sedvanlig i overensstemmelse med
regler opstillet i den for vedkommende forsamling
gjældende forretningsorden. I Norges storting skal i
henhold til grundlovens § 76 «enhver lov først foreslaaes
i odelstinget, enten af dets egne medlemmer», altsaa er
lagtingets medlemmer udelukket fra denne ret, «eller af
regjeringen ved en statsraad». Hvem der har ret til at
fremsætte f. angaaende anliggender, som skal behandles
af det samlede storting, altsaa navnlig alle
bevilgnings-og budgetsager, er ikke omhandlet i grundloven; men
det flyder af sagens natur og analogien med § 76, at
denne ret tilkommer, foruden kongen (§ 74), ethvert af
stortingets medlemmer. Andre eller udenfor stortinget
staaende personer har ingen f.s-ret. F. eller andragende
skal indleveres skriftlig, og intet saadant maa være
underskrevet af flere end 10 af stortingets medlemmer. Lov-f.
skal være affattet i lovs form. Mundtlig kan dog f.
foredrages, som staar i forbindelse med den sag, der er under
behandling, og som fremsættes, medens sagen debatteres;
ligeledes de f., som gjøres af vedkommende præsident som
saadan (forretningsorden § 27). Et af kongen (regjeringen)
fremsat f. benævnes i alm. proposition. Foråt en
saadan eller et privat f. (og andragende) skal komme under
behandling, maa det som regel være fremsat inden februar
maaneds udgang; herfra er undtaget f. til forandringer
i grundloven og forretningsorden, mundtlige f. fremsat
under debatten samt f., der knytter sig til en
interpellation. Et f. bør være saaledes affattet, at det uden nogen
forandring i ordlyden kan vedtages som beslutning.
Reglerne for f. i private forsamlinger (f. eks. aktieselskabers
generalforsamlinger) er selvfølgelig undergivet noget friere
former end dem, der gjælder debatterende og besluttende
off’entlige forsamlinger. Herom henvises til Heckscher,
«Haandbog for dirigenter» (Kbh. 1893) samt artiklerne
Dagsorden, Debat, Dirigent.
Forslag (ital. appoggiatura) er en liden indledende
note foran en hovednote. Det lange, der i regelen skrives
efter tidsværdien, faar halvdelen eller (naar hovednoten
er punkteret) ^/s af dens værdi. Det korte, som udføres
hurtigst mulig, skrives som V« eller Vie note med streg
gjennem fanen. Et f. kan ogsaa bestaa af to eller flere
korte indledningsnoter.
Forsman, Georg Zachris, se Yrj ö-Koski n en.
Forsnævring, se Struktur.
Forskansninger—Forsoningsdagen
456
Forsoning er den religiøse hovedbetegnelse for
gjen-oprettelsen af samfundet mellem Gud og det ved
synden ødelagte menneske. En levende syndsfølelse
indeslutter bevidstheden om skyld ikke blot overfor
mennesker, men overfor en høiere magt. I de hedenske
religioner afføder skyldbevidstheden ofre og bønner
som midler til at afvende gudernes vrede og straf. En
fuldkommen religiøs skyldbevidsthed forekommer i Israels
religion. Mange træk i den gammel-testamentlige fromhed,
fremfor alt læren om synd- og skyldofrene, viser, hvilken
betydning f.s-tanken havde. Dog er det først i
kristendommen, at f. bliver religionens altbeherskende
midtpunkt. — Kristendommen hævder paa den ene side
syndens og skyldens ubetingede alvor, paa den anden
Guds kjærlighed som frelsens eneste grund. Frelse
bestaar i, at mennesket befries fra synden og skylden,
d, e. livet udenfor Gud, og føres tilbage til samfundet
med ham. Forudsætningen herfor er, at den hindring,
som adskiller det fra Gud, fjernes. Dette er synden og
skylden. Kun naar mennesket faar virkelig magt til at
seire over synden, og fuld vished om Guds tilgivelse af
skylden, er f. en virkelighed. Ingen kan ved egen magt
udrydde synden af sit liv, eller selv give sig tilgivelse.
I Kristus har Gud forligt verden med sig selv, 2 Kor.
5, 19. Jesus Kristus har ved sit liv, sin lidelse og død
nedbrudt den skillevæg, som skilte mennesket fra Gud.
Dette er hans livs og døds betydning (Matt, 20, 28; 26,
28; Joh. 1, 29 (jfr. Es. 53); 1 Pet. 1, 2; 2, 24; 1 Joh.
2, 2; 4, 10; Ef. 5, 2). Hebræerbrevet skildrer Herren
som den fuldkomne yppersteprest, som ved sin død paa
korset bragte det fuldgyldige off’er (Hebr. 7, 27; 9, 12;
10, 14). Derimod er spørsmaalet om Kristi gjernings
betydning i forhold til Gud ikke besvaret med samme
klarhed i det nye testamente. Dog findes der udtalelser
hos Paulus (Rom. 3, 24—26; jfr. 2 Kor. 5, 21; Gal. 3, 13;
Kol. 2, 14), som ikke kan fortolkes anderledes, end at
Kristus har lidt syndens straf for syndere. — Paa grundlag
heraf udviklede Anselm (s. d.) den saakaldte «objektive
f.s-lære», som i ændret form optoges af reformatorerne
(Augsb. konf. art. 3 og 4; og i udvidet modificeret
skikkelse Konkordieformelen H, 3). Den gaar i sine grundtræk
ud paa, at Kristus ved sin aktive og passive lydighed har
gjort Guds retfærd i ghedskrav fyldest ved at lide straff’en
for menneskeslegtens synd, — Under paaberaabelse af
andre skriftudtalelser hævder den saakaldte «subjektive
f.s-lære» (først konsekvent gjennemført af Abailard, s. d.),
at Kristi død kun har den betydning at overbevise
mennesker om Guds uendelige kjærlighed mod dem, foråt
de herved maa nødes til at slippe sin mistro og vantro
mod ham. — Den nyere teologiske behandling af
f.s-læren peger tilbage til en af disse to typer, om man
end fra begge sider søger at fortrænge de juridiske
synspunkter og vinde en religiøs-psykologisk erkjendelse
af Kristi gjernings mysterium. [Litt.: O. Jensen, «Om
soning og f.» (Kra. 1898); O. Møller, «Om gjenløsningen»
(Kbh. 1884).]
Forsoningsdagen, jødisk festdag, den tiende i den
syvende maaned, omtales i det gamle testamente 3 Mos.
16; 23, 6 ff.; 4 Mos. 29, 7 ff".; 2 Mos. 30, 10; 3 Mos. 29, 5.
Ifølge de her givne bestemmelser feires den ved ubetinget
hvile, streng faste og særlige ofre i templet, som ypperste-
Inventur (t) f, lagerbog;
op-gjørelse af lageret.
inversable (f) som ikke kan
velte.
inverse © & ® omvendt,
modsat.
inversion © & © f. omvendt
orden, ordstilling; omstilling,
omkalfatring.
invert ©, invertir © vende
(op og ned (paa)); omstille,
omsætte; (e) ogs. omvendt bue. i.ed
commas @ anførselstegn.
invertebral, invertebrate (g),
invertébré (f) (m),hvirvelløs(t dyr).
invest ©, investir (^ beklæde,
forlene (med); indsætte; indeslutte,
omringe; © ogs. anbringe (kapital
i); lægge sig til.
investigate © efterforske.
investigateur (f) (m),
investigator © (efter)forsker, gransker;
® ogs, forskende.
investigation © & (g f,
efterforskning. undersøgelse.
investissement (f) m, inde
slutning, omringelse.
investiture © & ® f,
indsættelse; forlening: Investitur.
investment © indeslutning;
(kapital)anbringelse; anbragt
kapital.
investor © indsætter, forlener;
kapitalist.
inveteracy ©indgroethed;
rodfæstelse; indgroet had.
inveterate ©, invétéré ®
indgroet, rodfæstet, haardnakket.
invétérer (f): s’i. blive
gammel, rodfæstes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
