Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forspand ... - Ordbøgerne: I - invigorate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
Forstenet fodspor fra
triasformationen.
invoquer—ir
sine organiske bestanddele; knoklerne f. eks. mister sit
fedt og lim. Ogsaa disse fastere bestanddele vil forsvinde
ved forvitring, dersom der ikke indtræder 3. f. Ved
denne proces trænger fremmede i vand opløselige stoffe
(især kulsur kalk, kalcedon og opal, sjeldnere svovlkis,
jernoksydhydrat o. a.) ind i alle hulrum, som oprindelig
var tilstede, eller som blev
dannet ved forraadnelsen,
og udfylder disse
fuldstændig. Under f.s-processen
indtræder undertiden en
pseu-domorfose (s. d.), idet visse
mineralske bestandele
opløses og erstattes af andre.
Saaledes kan kalkskeletter
omvandles til kisel og
omvendt kiselskeletter til
kalkspat. Dersom det
oprindelige af bløddele indtagne
rum fyldes med slam, og
bliver ved senere forvitring
skallet eller hyllet ødelaget,
faar vi en indre afstøbning,
en saakaldt stenkjerne.
Ofte efterlader fossile organismer kun aftrykkene af sine
skaller eller skeletter i jordlagene. Undertiden antydes
deres tilværelse af spor, f. eks. fodspor. (Jfr. Geologi
og Palæontologi; se planche Forsteninger.)
Forster, Johann Georg Adam (1754—94), t. reisende
og forfatter, søn af nedenn. Ledsagede sin fader paa Cooks
anden reise; faderens reiseberetning udgaves 1777 i
sønnens navn. I Mainz, hvor han senere ansattes som
bibliotekar, grebes han af revolutionens idéer, kom sammen
med byens «klubister» og sendtes af disse 1793 til Paris
for at underhandle om Rhinprovinsens forening med
den fr. republik; han erklæredes da i rigets akt.
Forladt af sin familie stod han i begreb med at bryde sig
en vei udenfor Europa som orientalist, da han døde i
Paris. Hans stilling som klassisk prosaist i den tyske
litteratur skyldes hans «Ansichten von Niederrhein, von
Brabant etc. 1790» (udk. 1791—94) og «Kleine Schriften,
ein Beitrag zur Länder- und Völkerkunde» (1789—97).
Han var en af de første, der havde syn for et landskabs
særegne skjønhed og en egns geografiske fysiognomi;
befrugtende har han her virket særlig paa A. von
Humboldt. «Sämmtliche Schriften» i 9 bd. (1843). [Litt.:
Rich. Petersen, «G. F. Et blad fra oplysnings- og
revolutionstiden» (Kbh. 1885); Leitzmann, «G. F.» (Halle 1893).]
Forster, Johann Reinhold (1729—98), t.
naturforsker. Var prest ved Danzig, reiste 1765 i Rusland,
1766 universitetslærer i England, 1772 ledsagede F. Cook
paa dennes anden reise, 1780 professor i Halle. Var lige
vel hjemme i botanik, zoologi og geografi, forfatter af
mange verker, saaledes «Geschichte der Entdeckungen
und Schiffahrten im Norden» (1784).
Forster [fåd’std], John (1812—76), eng. essayforfatter
og biograf. Skrev afhandlinger til de to store eng.
tidsskrifter «Quarterly reviev^» og «Edinburgh review^». Selv
udgav han «The examiner» fra 1847 og for en kortere
tid «Daily news» efter Dickens 1846. Blandt hans
historiske og biografiske skrifter kan nævnes hans «Life
Forster—Forstue
460
of Dickens», «Life of Goldsmith», «Life of Landor» samt
«Statesmen of the Commonwealth of England» i 7 bd.
Forster [fåd’std], William Edward (1818—86), eng.
statsmand, blev 1861 medlem af underhuset;
gjennem-førte i Gladstones første ministerium (1868—74)
folkeskoleloven 1870 og indbragte loven om hemmelig
afstemning 1871. I Gladstones andet ministerium blev F.
ov(;rsekretær for Irland (1880—82), men da Gladstone
vilde styre Irland efter mindre strenge principer end
F., tog han sin afsked. F. var en skarp modstander
af home rule-tanken og Gladstones svage
udenrigspolitik, blev ogsaa 1884 formand for Imperial
federation league.
Forsterkning, en forøgelse af en konstruktionsdels
styrke ved lasker, beslag, armering, stræbepiller, ankre,
skruer el. 1.
Forstilling kaldes ved feltartilleriet kanonens og
ammunitionsvognens forvogn, hvori transporteres
ammunition og reservesager og hvorpaa kjører tre mand af
betjeningen. Naar batteriet kjører op i stilling, bliver
kanonerne afprodset, d. e. hegtet af forstillingerne, som
derefter kjører bort i dækning. For at kunne kjøres
ud af stilling igjen, maa kanonerne atter prodses paa.
Forstinsekter kaldes de for skogtrærne skadelige og
nyttige insektarter. Paa grund af deres store økonomiske
betydning har der om disse udviklet sig en rig litteratur,
navnlig i Tyskland. Af skandinaviske arbeider over f.
kan nævnes for Norges vedkommende: A. Hagemann,
«Vore norske forstinsekter» (1891); for Sveriges: A. E.
Holmgren, «De for träd och buskar nyttiga och skadliga
insekterna» (1867); for Danmark: en dansk bearbeidelse
af sidstnævnte arbeide (1870), samt J. E. V. Boas, «Dansk
forstzoologi» (1896 — 98), der side 109—397 omhandler
de danske f.
Forstkandidat, kandidat med eksamen fra høiere
forstvidenskabelig læreanstalt.
Forstmester. Ved den indtil 1896 bestaaende ordning
af det norske statsskogvæsen var landet delt i 10
f.-distrikter. I spidsen for hvert af disse stod en f., der
havde inspicerende og administrativ, delvis ogsaa
forvaltende myndighed.
Forstoppelse, en sygelig tilstand, hvor
tarmfunktionen er mangelfuld eller fuldstændig ophævet. Aarsagen
er ofte ukjendt. F. følger gjerne med anæmi,
sygdomme i lungerne, hjertesygdomme o. s. v., eller
uhensigtsmæssig levemaade, mangel paa motion, uregelmæssige
maaltider, snørende klædningsstykker, som foranlediger
forandringer i underlivsorganernes leie. Hyppigst er f.
forenet med nervøsitet og navnlig med hypokondri. En
sjeldnere aarsag er svulstdannelse i tarmen eller en
«akse-dreining» af denne. Sidstnævnte tilstand kan føre til
en fuldstændig og livsfarlig tarmslyng.
Forstrækning bestaar deri, at man ved forcerede el.
uhensigtsmæssige bevægelser river over smaa bundter af
sene- el. muskelfibre, af baand el. 1. Fremkalder ofte
betydelige smerter ved bevægelse. En alm. form af f.
er «hekseskud».
Forstue. I den gamle husindredning kaldes gjerne
det lille rum bag indgangsdøren for f. Den findes ved
vore ældste husbygninger som Raulandsstuen og har holdt
sig lige ned til vor tid.
(i): floke, forvikle; knytte (til);
indeholde, indbefatte.
invoquer (f) anraabe, paakalde;
paaberaabe sig".
invraisemblable ©
usandsynlig.
invraisemblance ©f, usand
synlighed.
invulnérabilité (f) f,
invulnerability (e) usaarlighed.
invulnerable (e),
invulnérable (f) usaarlig.
inward © indre, indvortes;
(pl) indvolde- indad,
inwärtig (t) indre,
inwärts ® indad,
inwendig (t) indvendig, indre,
inwiefern, -weit (t) hvorvidt,
inwohnen (g bo i.
Inwohner ® m, indbygger.
inwrap (g (ind^hvlle; forvikle.
Inzicht (t) f, sigtelse,
beskyldning: indicium.
inzwischen (t) imidlertid,
iode (g m, iodine © jod
iodé, iodique, ioduré ®
jod-(holdig)-.
iodide © jodmetal.
iodoforme (g m, Jodoform,
iodure (D f, jodforbindelse.
iota © & ® m. jota, græsk i;
tøddel, (den mindste) smule.
iou(d)ler (f) jodle,
iovermorgen — (t)
übermorgen — © the dav after to-morrow
- (f) après-demain.
ipecacuana (f) m,
ipecac-(uanha) © (bot) brækrod.
ipréau ® m, (bot.) sølvpoppel,
ir - ® Grünspan m - © ærugo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
