Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forstuvning ... - Ordbøgerne: I - irascibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Forstuvning—Forsyn
462
Forstuvning opstaar ved fald, stød o. 1. og bestaar
deri, at fibre i underhudsvævet, i muskler eller baand
kvæstes og rives over, samtidig med at der i de skadede
væv opstaar blødninger. F. følges af hævelse og smerter.
Behandling: massage; stramt bind.
Forstvidenskab omfatter ikke alene de egentlige
skogbrngsfag som skogskjøtsel, skogtaksation og
skog-teknologi, men ogsaa samtlige de grundvidenskaber,
hvorpaa de nævnte hovedfag bygger, nemlig botanik,
zoologi, geologi, mineralogi, jordbundslære, meteorologi
og fysik samt statsvidenskab, retslære, matematik og
ingeniørvæsen, alt i den udstrækning og med den
tillempning, som de har betydning for forstmandens virke.
Forstvæsen. 1 de fleste civiliserede stater er opsynet
og forvaltningen af de offentlige og halvoffentlige skoge
underlagt en særskilt etat. Efter et par tidligere, men
kortvarige forsøg i denne retning fik Norge først i slutten
af 1850-aarene atter sit særskilte f., der senere uafbrudt
har været i virksomhed. I 1908 bestaar dette af: a. en
centralstyrelse, knyttet til landbrugsdepartementet og med
en skogdirektør som chef; b. et forvaltende og udøvende
personale, som ud gjøres af 27 skogforvaltere, 4
skog-assistenter og 10 skogplantere; c. 4 inspicerende og
kontrollerende skoginspektører; d. et underordnet
opsyns-personale bestaaende af 407 skogvogtere eller
skogopsyns-betjente. En særskilt afdeling udgjør skogtaksationen
med for tiden 1 skogtaksator, 1 assistent og 1 kontorist.
Forstzoologï er den del af zoologien, der har
betydning for forstmanden. Foruden den nødvendige oversigt
over dyrenes anatomi . og fysiologi behandler f. de for
skogen skadelige og nyttige pattedyr, fugle, insekter og
enkelte krybdyr og bløddyr, særlig ud fra et biologisk
standpunkt [Litt.: Altum, «F.» (1882); Ratzeburg, «Die
Waldverderber und ihre Feinde» (1876); Ritzema Bos,
«Tierische Schädlinge und Nützlinge» (Berlin 1891); Boas,
«Dansk f.» (1898); Barth, «Skadelige og nyttige
pattedyr» (1898).]
Forstørrelsesglas el. lupe, en konveks linse (s. d.),
som benyttes til at vise smaa gjenstande paa nært hold
forstørret. Forstørrelsen er meget nær lig forholdet mellem
øiets tydelige synsvidde (ca. 25 cm.) og linsens
brænd-vidde eller omtrent lig af linsens dioptri.
Forstørret kaldes de toneintervaller, som er ^ -2 tone
større end de store og rene, f. eks. c—ais (f. sekst), c—gis
(f. kvint).
Forsvar (defensorat) og forsvarer (defensor). Det
er et hovedprincip i vor straffeproces (straffeprocesl. kap.
10), at en sigtet eller tiltalt altid har ret til at lade sig
bistaa af en forsvarer. Som regel gjælder det ogsaa, at
der ved høiesteret og ved hovedforhandling for
lag-mands- eller meddomsret skal beskikkes ham forsvarer
af retten, saafremt sagen gjælder en forbrydelse, dog
med undtagelse for meddomsretten, naar aaben tilstaaelse
foreligger. Ved forhørsretten finder derimod beskikkelse
af forsvarer kun undtagelsesvis sted. Som forsvarer kan
ved høiesteret kun benyttes høiesteretsadvokater, ved de
øvrige retter kan enhver sagfører (og med rettens
særskilte tilladelse ogsaa andre) benyttes. Hvor som nævnt
forsvarer er nødvendig, tages denne, naar ikke sigtede
særskilt ønsker en anden, blandt et fast udvalg.
Forsvareren skal gives adgang til at sætte sig ind i sagen,
rust of copper, verdigris — (f)
vert-de-grls m
irascibilité (f) f, irascibility
(e) vredagtighed, hidsighed.
irascible © & (f) opfarende,
hidsig, braasint.
irate © vred. harm.
irden (t) af jord, 1er.
irdisch ® jordisk,
ire © vrede, harme.
ir(lænd)er - (t) Ire, Irländer
m — @ Irishman; (pl) the Irish
— (f) Irlandais m.
irettesætte — ® zm-echtweisen,
tadeln; (en for noget) eim. etw.
verweisen — © reprove, rebuke,
reprimand, lecture — (^
réprimander, reprendre, corriger.
irettesættelse — (|) Verweis
m — © reprimand, reproof, re-
iras cibi li té—Irishman
ligesom han har anledning til at faa indhentet yderligere
oplysninger. De beskikkede forsvarere tilkommer
godtgjørelse af statskassen. — F. betegner forsvarerens
gjerning (bruges kanske mest om hans tilsvar under
hovedforhandling til paatalemyndighedens fremstilling), men
bruges ogsaa om forsvareren selv (f. eks. i udtryk som
«indsigelse fra forsvarets side»), og i lignende betydning
tales f. eks. i N. L. 2-21 -7 om « kirkens f. » (stiftsdirektionen).
Forsvarsdepartementet kaldes hos os det
regjeringsdepartement, hvorunder armé og marine henhører i
administrativ henseende, og svarer saaledes til, hvad man
i andre lande kalder krigsministerium og
marineministerium. F. blev i 1885 slaaet sammen af de tidligere
armédepartementet og marine- og postdepartementet.
Den statsraad, som bestyrer f., benævnes ofte
forsvarsministeren. F. deles i arméstyrelsen (s.d.) med
kommanderende general som chef og marinestyrelsen
(s. d.) med kommanderende admiral som chef.
Arméstyrelsen, der foruden arméen omfatter bl. a. det frivillige
skyttervæsen, Centralforeningen for udbredelse af idræt
samt Norges geografiske opmaaling, er delt i to afdelinger
à to kontorer med henholdsvis en stabsofficer af arméen
og ekspeditionschefen som chefer. Personalet er dels
officerer, dels juridisk uddannede sekretærer. Tilsvarende
inddeling og personale har marinestyrelsen, der foruden
marinen bl. a. omfatter navigationsvæsen, sjømandsskoler,
fyr-, lods- og redningsvæsen.
Forsvarsforening, Norges, se Norges f.
Forsvarskommission, Norges, se Norges f.
Forsvindingsaffutager er underlag for fæstningsskyts,
saaledes anordnet, at kanonerne ved skuddets affyring
automatisk sænker sig ned bag fæstningsvolden, et
panserskjold el. 1.; her kan saa ladning, indretning m. v. for nyt
skud foregaa uforstyrret, hvorefter kanonen f. eks. ved et
elektrisk arrangement atter føres op i skudstilling. Vi
har enkelte ældre f. ved Horten.
Forsyn (lat. Providentia) er i det kristelige sprog
betegnelsen for Guds omsorg for skabningen i alm. og hver
enkelt skabning i særdeleshed. Den fremtræder dels som
opholdeisen, d. e. at Gud sørger for, at det skabte
vedbliver at bestaa, dels som styrelsen, d. e. at Gud leder
alt hen til det formaal, som han fra evighed har for øie.
Bevidstheden herom er et uadskilleligt led af den
kristelige tro paa den almægtige Gud, hvis væsen er kjærlighed.
Skriften dvæler hyppig ved den trøst og opmuntring,
som troen paa f. indeholder, f. eks. Sal. 104, 10 ff.; 13G,
25; 145, 15 f.; 147, 9; 114; 81; 78 og i det nye
testamente Mt 5, 45; 6, 25 ff.; 10, 29 f.; Joh. 5, 17; Ap. gj.
4, 27 ff.; 14, 17; 17, 26 f.; 1 Pet. 5, 7; Rom. 8, 28; Fil.
4, 6; Hebr. 1, 3; Rom. 11, 33 ff. ; 1 Tim. 4, 10. Alt, baade
i den enkeltes liv og historien, maa tjene som middel for
Guds formaal. Paa den anden side ophæver
kristendommen ikke den enkeltes frihed og ansvar. Det er Guds
visdom, at han formaar at benytte alt til sin viljes
fuldbyrdelse. Herved adskiller den kristelige f.s-tro sig dels
fra skjæbnetroen, dels fra tilfældighedslæren. Det ligger
i sagens natur, at den kristne, som ser alt under
timelighedens synsvinkel, ikke formaar at gjennemskue Guds
f.s-styrelse. Jesus har alvorlig advaret mod at ville
paa-vise «Guds finger» i det enkelte menneskeliv, Luk. 13,
1 f.; Joh. 9, 2 ff. Det samme maa analogivis ogsaa gjælde
buke, lecture - (f) réprimande,
répréhension, correction f.
irgang se labyrint,
irgend (t) paa nogen maade;
overhovedet; nogensinde, i. einer,
jemand en eller anden;
nogen-(somhelst).
iridescent © spillende i
regnbuefarver.
Iris ® f, iris © & ® m,
regn-bueihinde); (bot.) sverdlilje.
iris(at)ed irisé ®
regnbuefarvet, farvespillende.
(s’)iriser d) give (antage) alle
regnbuens farver.
Irish irlandais (f) irsk.
the I. © irlænderne.
Irishman ©, Irlandais (?) m,
irlænder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
