Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forvandling ... - Ordbøgerne: I - isabel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
Forvandling—Forædling
474
Forvandling (metamorphosis), den udviklingsproces,
unge dyr maa gjennemgaa, naar de afviger betydelig i
legemsbygning fra forældrene, idet de ikke alene mangler
dele, som udmerker disse, men besidder dele, som mangler
hos de voksne; de kaldes da larver. F. er meget
udbredt blandt de lavere dyr, særlig havets; findes mellem
hvirveldyrene væsentlig hos padder (ikke hos nogen af
de egte landgrupper). Overordentlig fremtrædende er f.
hos de fleste insekter (s. d.), hvor den endog ofte er
l)undet til et hvilestadium (puppestadium); man taler
da om en fuldstændig f.
Forvarmer. Tilløbsvand til en dampkjedel føres ofte
gjennem en f., hvori det ledes gjennem rør, som
omstrømmes af afløbsdamp fra en maskine, eller omkring
rør, hvorigjennem afløbsdampen ledes, eller vandet ledes
gjennem et rørsystem, anbragt i røgkanalen fra kjedlen.
1 begge tilfælde kan vandets temperatur bringes op over
100° G., hvorved god økonomi opnaaes.
Forvirring (amentia) er en af de hyppigere forek.
sindssygdomme. Den skyldes mange forskjellige aarsager
og forløber yderst forskjellig baade med hensyn til tid og
de følger, som den kan efterlade. De fleste tilfælde varer i
nogle uger eller nogle maaneder. Da de syge ofte er sterkt
optaget af sine vrangforestillinger (se Hallucinationer),
og da de tillige er desorienteret med hensyn til tid og
sted, er hospitalsbehandling i regelen nødvendig.
Forvisning, se i det hele Deportation. 1 vor
straffelov (navnlig §§ 33 og 39), jfr. løsgjængerloven af 31
mai 1900 § 7, haves eksempler paa, at personer kan blive
at anvise eller forbydes et bestemt opholdssted.
Forvitring. Man skilier mellem mekanisk og
kemisk f. Den første bestaar i, at en bergart henfalder
til brudstykker, uden at der sker nogen forandring med
dens kemiske indhold. Denne slags f. bevirkes især af
temperaturforandringer med eller uden vandets hjælp.
Fjeldgrunden opvarmes af solen og udvider sig som følge
deraf; den trækker sig atter sammen, naar afkjøling
indtræder. Herved vil der opstaa fuger og sprækker i fjeldet.
Denne spaltedannelse understøttes kraftig af vandet;
trænger dette ind i fuger i fjeldet og fryser, saa sprænger
det fjeldet fra hverandre. — Den kemiske f. kommer
istand hovedsagelig ved hjælp af det kulsyreholdige vand,
som formaar at forandre den kemiske sammensætning af
de fleste mineraler og bergarter. Mange mineraler, f. eks.
karbonater, vil helt opløsss, andre, som feldspat, augit,
olivin, angribes saaledes, at kun visse af deres
bestanddele opløses eller bliver udbyttet mod andre opløsninger.
Saaledes opstaar af ortoklas kaolin eller 1er og muskovit,
af leucit og nefelin zeoliter. Kvarts angribes knapt af
den kemiske f. Denne begynder i regelen i overfladen
og trænger stadig dybere og dybere ind, idet den følger
sprækker og kløfter. Den er høist forskjellig alt efter
bergartens kemiske og mineralogiske sammensætning.
Den er mindre i kolde og tempererede zoner end i
troperne. Hos os er fjeldene lidet forvitret. Dette beror
paa, at Qeldene af istidens bræer blev renskrabet for alt
f.s-materiale, og tiden efter denne har været for kort til,
at større f.s-masser har kunnet opstaa.
Forvoksning, betegnelse for den abnorme
legemsbygning, som forekommer hos pukkelryggede og ved
rygradsskjævhed (se Kyfose og Skoliose).
isabel—isenkræmmer
Forvridning, 1 u k s a t i o n, fremkommer, naar et leds
ledender kommer ud af sin normale forbindelse og
stilling. F. giver anledning til sterke smerter, der ikke
ophører, før delene bringes i sin normale stilling. Der
kommer tillige sterk svulst. F. optræder hyppigst i
skulderleddet.
Forza (ital.), styrke, con f., med styrke. Forzato
el. sforzato, sforzando (fz, sfz og endnu sterkere
ffz, sffz) betegner en sterk eller overordentlig sterk
pointering af en enkelt tone eller akkord.
Forzinkning er den bedste beskyttelse af jern mod
rust og sker som regel ved neddypning i smeltet zink.
F. forbinder sig særdeles godt med jern og beskytter
dette, selv om den delvis er afslidt eller fortæret, hvilket
ikke er tilfælde ved fortinning. Det ved varm f. afsatte
lag er ikke særlig jevnt og egner sig derfor mindre godt for
smaagjenstande som skruer og spiker. Til saadanne sager
anvendes galvanisk f. I daglig tale kaldes al f. galvanisering.
Forædling. 1. (Havebr.). F. kaldes i havebruget
forskjellige vegetative formeringsmaader, hvorved en del af
en «ædel» plante paa kunstig maade bringes til at vokse
sammen paa en med rødder forsynet grundstamme.
Forat f.s-kvist og grundstamme skal kunne vokse
sammen, maa de være i nært slegtskab, som f. eks. de
dyrkede æblesorter og det vilde æble, de dyrkede pæresorter
og den vilde pære; pærer vokser ikke paa æbler, men
derimod i nogle tilfælde paa kvæde, asald, rogn og
hvidtorn. Endvidere maa f.s-kvistens og grundstammens
formeringsdygtige celle-(sevje-)lag komme i inderlig
berøring med hinanden, skal f. lykkes. F. har været
kjendt fra ældgammel tid. Den benyttes hovedsagelig
ved træagtige planter, hvor andre formeringsmaader ikke
kan benyttes med fordel, som f. eks. for frugttrær, roser
og flere prydtrær med brogede eller fligede blade. Ved
f. forplantes sortens karakteristiske eiendommeligheder
sikkert ; vore frugtsorter formeres f. eks. ikke egte ved frø.
— Man skjelner mellem tre grundformer af f.: podning,
okulation og afsugning. Hver af dem benyttes i de
tilfælde, de giver det bedste resultat. — Podning
benyttes fortrinsvis om vaaren. Podekvisterne skjæres om
vinteren og opbevares i jord paa et kjøligt sted.
Tilskjæringen af kvist og grundstamme ved podning retter
sig efter podningsmaaden. Kvisten tilskjæres i alm.
nedentil med et ca. 3 cm. langt skraasnit og gjøres saa
lang, at den faar 2—3 knopper.
Ved kopulation gjøres paa
grundstammen et nøiagtig lige stort
opad-gaaende skraasnit som paa kvisten ;
dennes snitflade lægges mod
grundstammens, saa sevjelagene passer
nøiagtig mod hinanden, derpaa
bindes kvisten fast med rafiabast,
og podestedet overstryges med
podesalve. Ved barkpodning skyves
kvistens nedre tilskaarne del mellem
grundstammens ved og bark, idet
denne forud skjæres igjennem og
løsnes noget (fig. a.). Ved okulation
indsættes kun en knop med
tilhørende barkskjold under barken
paa grundstammen (fig. b.); stedet
Fig. a. Fig. b.
Forædling (havebrug).
of ice; (stort) floe — ® glaçon m.
isfri - (t) eisfrei - © <ree from
ice — (î) débarrassé des glaces;
libre, isfugl — ® Eisvogel m
— @ kingfisher - (f)
martin-pêcheur m ishav — ® Eismeer
n - @ icy (frozen) sea ; (det
nordlige) Arctic sea, (det sydlige)
Antarctic sea — (f) la mer Glaciale
arctique, antartique. iskasse —
(t) Eisspinde f, Weinkühler m —
@ ice-hox, -chest, refrigerator - (g
glacière f. iskold — ® eiskalt
— (ê) cold as ice, icy, ice-cold —
® froid comme (la) glace; glacé,
glacial, de glace.
isabel (ê), isabelle ® (m),
(citron , graa)gul, gulblak (hest); ©
ogs. isabellafarve.
isard (h m, (pyrenæisk) gemse,
isatis (f) m, fjeldræv.
iscenesættelse - (t)
Inszenierung f - (e) get(ting)-up - (f)
mise en scène f.
ischiadic, ischiatic (e) hofte-,
i. disease, passion hofteverk,
ischias = ischialgie ® f.
ischuretic © urindrivende
(middel).
ischurie (g f, ischury ©
vanskelighed ved at lade vandet.
ise (zool.) — ® Meerschwein n
— © porpoise — (f) marsouin m.
Isegrim (t) m, graaben, ulv;
grættenpeis.
isenkram - ® Eisenkram m,
kurze Waren pl — © hardware,
ironmongery — (f) quincaillerie f.
isenkræmmer — (t) Eisen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
