Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fosnavaag ... - Ordbøgerne: I - itinerant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
Fosnavaag—Foss
482
foretaget vidensk. studiereiser i Holland, England, Skotland.
Af F.s mange arbeider skal eksempelvis nævnes hans
monografier over norske arter af en del havalgeslegter,
saasom laminaria, ceiamium og litholhamnion, og ligeledes
hans undersøgelser over det nordlige Norges havalger.
Fosnavaag, fiskevær med post, telefon og
dampskibs-anløb paa Bergsøen, Herø herred, Søndmør. I fiskeværet
er flere salterier og fryserier. I 1906 opfiskedes der fra
dette vær 88 OoO stykker skrei af 478 fiskere.
Fosnes, herred i Nordre Trondhjems amt ved kysten,
n.v. f. Namsos, 860.82 km.^ med 2958 indb.; 3.76 pr. km.^
Herredet bestaar dels af fastland og dels af øer,
hvoriblandt Otterøen (143.17 km.^), Jøen (55.24 km.^), den
største del (eller 30.82 km.^) af Elven og Hoddøen (10.27
km.^). Det ligger omkring Namsenfjorden og det ca. 30
km. lange Salsvand og svarer til F. prestegjeld med F. og
Vik sogne. Herredet, der ved fjorde, sunde og vande er
opdelt i flere adskilte partier, bestaar for størstedelen af
afrundede, ikke synderlig, høie fjelde (Grønnekleppen i
n.ø. er 796 m.), der som regel er skogklædt opover til
en høide af ca. 200 m. Paa Jøen og ved Salsvandets
vestende er der fladere partier, dels dyrket land og dels
myr. Af arealet opgives 13.2 km.^ at være aker og eng,
125 km.^ skog, resten er udmark myr, snaufjeld og vand
(areal ferskvand ialt 75 km.’^). Bebyggelsen ligger spredt
langs kysterne og ved Salsvandet. De vigtigste næringsveie
er jordbrug og skogbrug. Inden herredet er to meierier,
begge beliggende paa Jøen, og flere betydelige sagbrug.
Fiskeriet spiller en ikke uvæsentlig rolle; udbyttet for
1906 opgives til 29 395 kr., hvoraf det meste (26 845 kr.)
falder paa laks og sjøørret. F. sparebank, oprettet 1877.
Antagen formue (1907) 1384 000 kr., indtægt 396 000 kr.
Foss, Anders (1543—1607), d.-n. historiker, fra 1583
biskop i Bergen. Besad stor lærdom, men hans skrifter
er tabt med undtagelse af ét, «Censura de Saxone», hvori
han med kritisk skarphed angriber Saxos sagnfortællinger.
Foss, Frithjof (1830—99), n. forfatter, opholdt sig i
sin ungdom nogle aar i England, var siden sagfører i sin
fødeby Arendal og Kra., hvorefter han gik over til
jour-nalistiken og skjønlitterært forfatterskab. Han debuterede
i begyndelsen af 1860-aarene under pseudonymet Israel
Dehn med et bind let og livlig fortalte «Skisser fra
London» og udgav nu i løbet af forbausende kort tid en
række romaner: «Høit og lavt», «Se tiden an»,
«Excelsior» o. fl. Disse bøger gjorde adskillig lykke. Siden
var F. virksom (1872—81 i Finland) væsentlig som
forretningsmand og socialøkonomisk forfatter. Da han i
begyndelsen af 1880-aarene prøvede paa at starte et
litterært tidsskrift, havde tiden vendt sig fra ham. Større
betydning har hans ufuldendte «Arendal byes historie»
(21 hefter, 1889—93).
Foss, Hans Andersen (1851—), n.-amer. forfatter,
f. paa Modum, udvandrede 1877, var postmester i
Portland, Nord-Dakota, 1885—87, udg. bladet «Nordmanden»
i Grand Forks, Nord-Dakota, 1887 — 92, og «Nye
nordmanden» i Minneapolis, Minn., fra 1893. Siden 1905
udgiver han sammesteds «Kvindens magasin». F. har skrevet
flere populære fortællinger, som har vundet adskillig
udbredelse baade i Norge og i Amerika : « Husmandsgutten »,
«Kristine», «Livet i Vesterheimen», « Fisker-Tobias»,
«Hvide slaver», «Den amerikanske saloon».
itinerant—ivoirerie
Foss, Henrik Herman (1790—1853), n. officer og
politiker, f. i Bergen, deltog som artilleriofficer (fra 1809)
paa dansk grund i krigen mod englænderne, men vendte
1813 tilbage til Bergen, hvor han ved siden af sin
officerstilling virkede som lærer. I 1825 blev han kaptein i
arméen, 1843 oberstløitnant. I 1827 var han
stortingsmand for Bergen, 1830 for Moss og 1833—45 for Kra.
Som stortingsmand var han i mange aar medlem af
konstitutionskomitéen, fra 1839 af den samme aar
nedsatte kommission for rigets undervisningsvæsen, 1841 —
44 af den norsk-svenske unionskomité i Stockholm o. s.v.
I 1845 blev han statsraad, men maatte søge afsked
allerede 1848 paa grund af svækket helbred. F. nød stor
tillid i sin samtid; hans bekjendte indstilling af 1837
om handelsflagets frigjørelse (se Norge, historie)
fremkaldte Wergelands digt «Nu hvil dig borger, det er
fortjent». Ved siden af sine mange offentlige gjøremaal
fandt F. ogsaa tid til litterære sysler. Han har saaledes
skrevet flere brochurer og afhandlinger om politiske og
militære emner. Sammen med Falsen og Rein udgav
han «Den norske tilskuer» (Bergen 1817—21) og sammen
med L. Sagen en omfangsrig «Bergens beskrivelse». I
«Dæmringsfeiden» deltog han med digtet «Tidsnornerne»;
Tegnér’s «Frithiof’s saga» har han oversat fra svensk.
Foss, Thore Torkildsen (1841—), n. politiker,
gaardbruger i Bjelland, Lister og Mandals amt. Fra sit
17—25 aar omgangsskolelærer, senere gaardbruger i sin
hjembygd, hvor han har indehavt de fleste kommunale
hverv, bl. a. været medlem af herredsstyret 1872-^1904.
Paa stortinget har han siddet stadig gjenvalgt siden 1892.
Var i flere aar sekretær i odelstinget og 1900—03 og
1907—09 præsident i lagtinget. ’I sin tingtid har han
været medlem af flere kommissioner navnlig til fremme
af sociallovgivningen.
Foss el. fos (i enkelte strøg af Nordland fors) eller
vandfald betegner de partier i elve og vasdrag, hvor
vandmassen «falder» i større eller mindre høider. Som
følge af landets topografiske bygning og de store
høide-forskjelle er Norge rigt paa f. Særlig er der paa
Vestlandet en mængde høie vandfald, der frembyder
glimrende skuer, og som længe har været paaagtet som
naturseværdigheder. Østlandets f. har i regelen ikke
saa store faldhøider, men til gjengjæld er vandføringen
som oftest adskillig større. Man har længe benyttet,
særlig mindre vandfald, til at drive mølle- og sagbrug
og fabriker af forskjellig slags. Først i den senere tid,
efterat man har formaaet at omsætte vandkraften i
elektrisk energi, der kan ledes hen til de steder, hvor
man har behov for den, det være sig til lys, varme eller
industriel drivkraft, er det blevet klart, hvilken enorm
betydning vore f. har og fremtidig yderligere vil faa for
vort land. F. kaldes vore «hvide kul» med henblik
paa den rolle, de antages fremtidig at ville komme til
at spille som varme- og kraftkilde. Regulering og
udbygning af vasdrag og vandfald er endnu i sin vorden,
og kun en forholdsvis liden del af landets kolossale
vandkraft er hidtil taget i industriens tjeneste. lait er der
for tiden vandkraftsanlæg med en samlet kraftmængde paa
712 830 hk. Efter de nyeste officielle opgaver repræsenterer
853 maalte vandfald en samlet kraftmængde paa 1549978
hk., der ved regulering vistnok vil kunne mangedobles.
itinerant ©, itinérant (f)
reisende (prædikant),
its (e) dets, dens, sin.
itself © sig (selv); selv.
iule (f) m, (bot.) rakle; (z(
tusenben.
iveien se vei.
iver - ® Eifer m - @ :
ardour, eagerness — ® zèle,
pressement m, ardeur f
ivre — (t) eifern — © (imod)
declaim, preach down ; (for) be
warm (for) — (?) témoigner du
zèle ; (pour) déclamer, tonner
(contre).
ivrer
zealot —
zélé ; (imod)
m (de).
ivrig — (t) eifrig -
® Eiferer m - ©
zélateur, partisan (m)
adversaire, censeur
zealous.
ardent, eager ; animated (discourse);
anxious (to) — (Î) zélé (pour), plein
de zèle; empressé, ardent;
(samtale) animé; (begjærlig) avide (de);
(adv) ardemment ; (blive i.)
s’échauffer.
iverksætte - ® ins Werk
setzen, bewerkstelligen ; vollführen;
ausführen — © carry into effect,
execute, give effect to — ® exé-
cuter, mettre à exécution,
accomplir, effectuer, réaliser, opérer.
iverksættelse — ®
Bewerkstelligung, Voll-, Ausführung f
-© execution — (T) exécution f,
accomplissement m, réalisation f.
ivied © efeuklædt.
ivoire ® m, ivory © elfenben,
ivoirerie (f) f, elfenbensarbeide,^
-industri.
16 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
