Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotevik ... - Ordbøgerne: J - jacquot ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jagen—jähzornig
491
Fotografi
492
som paa negativet var hvidt (gjennemsigtigt) og
omvendt. saaledes at man faar et positiv (se fig. 10), d. e.
et billede med lysfordeling som virkeligheden. Billedet
fremtræder dog først ved en fremkaldelse og fiksering
som den ovennævnte. Ud fra denne metode, gaar
udviklingslinjerne direkte til den moderne f. Papirnegativet
erstattedes af et glasnegativ, først med jodsølv udrørt
i eggehvide, senere (^1850) jodsølv i kollodium. De ældre
plader havde den feil, at de maatte tilberedes, eksponeres,
fremkaldes og fikseres vaade (vaad proces) alt med én gang;
herved indskrænkedes deres anvendelighed i høi grad.
Det var derfor et stort fremskridt, da de tørre
brom-sølvgelatineplader blev opfundet. Det lysfølsomme
bromsølv er her emulgeret, d. e. som fint fordelte partikler udrørt
i et tyndt lag gelatine paa glaspladen; heraf benævnelsen
emulsionsplader og emulsionsbilleder. En saadan
plade kan benyttes til enhver tid, og fremkaldelsen og
fikseringen kan udsættes til passende leilighed. Ved at
tilsætte farvestoffe, f. eks. eosin, har man endvidere gjort
saadanne plader, der ellers næsten bare paavirkes af de
blaa og fiolette lysstraaler, modtagelige ogsaa for rødt
og gult lys. En plade, der paavirkes lige let af alle
lysstraaler, kaldes ortokromatisk. De moderne
bromsølvplader er langt mere lysfølsomme end de vaade
jodsølvplader. Dette har bl. a. havt betydning ved
fremstillingen af levende billeder (se Kinem a t o gr af i),
hvor det gjælder om at tage billeder med meget kort
ekspositionstid. Her anvendes de ogsaa fra den alm. f.
kjendte films, tynde celluloidhinder med lysfølsomt lag.
Kameraet eller f.-apparatet er en lystæt indvendig
sortmalet kasse. Paa forvæggen er linsen anbragt (fig. 1). En
saadan linse kan være mere eller mindre sammensat; der
er i tidens løb nedlagt et stort arbeide i at fremskaffe gode
anastigmatiske (s. d.) og akromatiske (s. d.) linsesystemer
(objektiver) (fig. 2). Kameraets bagvæg er en forsky velig
ramme, i hvilken enten matglaspladen eller den lystætte
kasette (fig. 3) med den lysømfindtlige plade er anbragt.
Sidevæggene bestaar som oftest nu af læder eller stivt,
tæt tøi med tverfolder (fig. 1), saaledes at kameraet for
at optage mindst mulig plads kan klappes sammen. Endelig
kan hele apparatet være anbragt paa et stativ
(stativkamera i modsætning til haandkameraet) (fig. 4, 5, 6),
der benyttes til optagelse i fri luft; det er som oftest
forsynet med et helt magasin af plader, der kan skiftes ved
en let haandterlig mekanisme. Skal nu en gjenstand
fotograferes, forskyves den bevægelige bagvæg eller linsens
enkelte dele indbyrdes, saaledes at det dannede billede
af gjenstanden sees skarpt paa matglaspladen; for saa
vidt mulig at udelukke dagslyset tildækker man den
bagerste del af apparatet samt hovedet med et klæde.
Herefter dækkes linsen med en lukker, som ved et tryk
paa en knap eller en gummibold (fig. 1) kan aabne sig i
en forud bestemt tid for derefter helt at lukke sig. (Man
har momentlukkere, der kun aabner sig i ^/loo, ja \ looo
sekund.) Man indsætter nu kasetten med pladen paa
matglaspladens plads, afdækker pladen og aabner
lukkeren, hvorved pladen eksponeres. Den tid, man skal
eksponere, afhænger af lysstyrken, linseaabningens
størrelse samt linsens evne til at slippe lyset igjennem.
Man benytter som oftest blender (fig. 7), en indretning,
ved hvilken mere eller mindre af linsens rand dækkes.
Jo mere der dækkes af linsens rand, des fuldkomnere
virker linsen (se An astigmatisk), men des mindre
l3^s kommer der ind i apparatet; des længere maa der
altsaa eksponeres. Efter eksponeringen lukkes kasetten
og udtages, hvorefter pladen ved passende leilighed kan
fremkaldes. Fremkaldelsen foregaar i et blot af svagt
rødt lys (fig. 9) belyst værelse (se ovenfor). Efter
fiksering, afskylning og tørring er det fotografiske negativ,
som pladen nu er blevet til, færdigt til kopiering, det
er den proces, hvorved man skaffer sig positiver (fig. 10).
Negativet lægges i en kopierramme (fig. 8) sammen med
et lysfølsomt papir. Behandlingen af kopien afhænger
af, hvad slags papir der anvendes. Klorsølvpapiret
kopierer langsomt og kan behandles i dagslys. Efter
kopieringen skal dette tones, d. e. behandles med en
guldopløsning, hvorved en del af det udskilte sølv
ombyttes med guld. Man opnaar herved større skjønhed
og varighed. Kopien fikseres (med undersvovlsyrligt
natron), tørres og opklæbes. Bromsølvpapiret har
den samme lysfølsomme hinde som pladerne og maa
derfor kun behandles i mørkekammer. Kopieringen
foregaar ved ganske kort udsættelse for lys, og positivet
fremkaldes derefter og fikseres paa lignende maade som en
plade. Platinafotografier kræver en temmelig indviklet
fremstillingsproces; det er her platina, som udfældt i meget
fint fordelt tilstand danner billedets mørke partier. Den
saakaldte kulmetode er ogsaa temmelig omstændelig. De
farvestoffe, der her danner billedet, kan være tusch,
indigo, van Dyck-brunt, indisk rødt eller fint revet
plantekul. Metoden beror paa, at gelatine bliver uopløselig i
vand, naar den blandet med et bi-kromsurt salt udsættes
for lysets paavirkning; hvis man altsaa paa forhaand har
sat et farvestof til gelatinen, vil denne fastholde farven
paa de steder, hvor lyset har virket. Kulfotografier kan
foruden paa papir overføres paa stoffe som træ, silke, marmor,
læder o. 1. Ved fotoreliefmetoden fremstilles plastisk
ophøiede billeder. — F. har faaet en stor anvendelse i
reproduktionskunsten. Ad fotografisk vei overføres det
billede, der skal reproduceres, paa en præpareret
metalplade eller en litografisk sten, som derefter behandles med
passende kemikalier, saaledes at der dannes fremtrædende
partier, hvorpaa tryksværten kan paastryges, og
fordybninger, hvor ingen sværte naar ind, alt svarende til
billedets mørkere og lysere partier. Særlig har J. Albert (s.d.)
her gjort de afgjørende opfindelser (se
Beproduktions-kunst). — Farve-f. Hidtil har man kun formaaet at
fremstille plader med naturlige farver, ikke kopier. Der
er to principielt forskjellige metoder, den direkte og den
indirekte. Den direkte er opfundet af den franske fysiker
Lippmann 1891. Han benytter en gjennemsigtig,
ortokromatisk (se ovenfor) bromsølvgelatineplade, der under
eksponeringen er presset mod en speilende kviksølvhinde.
Under lysets (og fremkalderens) indvirkning udskilles nu
som sedvanlig sølv af bromsølvet, men her paa en
saadan maade, at sølvdelene deler gelatinen i lag. Disse er
i sig selv ganske overordentlig tynde, men ulige tynde
paa billedets forskjellige steder. Saadanne ulige tynde
hinder giver ligesom sæbehinder forskjellige farver ved
lysets bøining (s. d.). De farver, som den fotografiske
plade i dette tilfælde giver, er de samme som de
naturlige, under indflydelse af hvilke de er fremstaaet. —
courir après, poursuivre ; (afsted)
courir à toutes jambes, aller à
bride abattue.
agen (t) jage; fare afsted.
. äger ® m, jæger.
, ägerei (t) f, jægerkunst;
jægerhus.
/ägerling ® m, søndagsjæger.
aggy © tagget, tandet,
jagt (fartøi) — ® Jacht f — ©
sloop ; (lyst-) yacht — (f) yacht m.
jagt - ® Jagd f - © Chase,
sport(ing), hunting shooting: (gaa
paa j.) go shooting - (F) chasse;
(forfølgelse) ogs. poursuite f.
jagtfalk - ® Jagdfalke m - © gyr-,
jerfalcon — ® faucon dressé à la
chasse: gerfaut m. jagthund —
® Jagdhund m — © hound — ®
chien (m) de chasse, jagtkniv
- ® Jagd-, Weidmesser n,
Hirschfänger m — © hunting-knife — ®
couteau (m) de chasse jagtlov
- ® Jagdgesetz n - © game-act
- ® loi (f) sur la chasse,
jagttid — ® Jagdzeit f — © hunting
(shooting) season ~ ® saison (f)
de (la) chasse.
jaguar - ® Jaguar m - © &
® jaguar m.
jäh ® pludselig; hidsig,
fremfusende; brat, steil.
Jähe ® f, pludselighed;
hidsighed, opfarenhed; steilhed; brat
skrent.
jählings ® pludselig; brat;
hovedkulds.
Jähzorn ® m, hidsighed,
jähzornig ® hidsig; ilsint.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
