Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fotografi ... - Ordbøgerne: J - Jahr ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
Fotograf ï—Fototelegraf i
494
Jahr—Jamaica pepper
Som en af de smukkeste af de indirekte metoder skal
her nævnes brødrene Lumières. De har fremstillet en
bromsølvgelatineplade, der tillige er forsynet med en uhyre
mængde smaa lige store, gjennemsigtige, farvede
stivelseskorn. En del af disse er røde, en anden grønne, den
tredje del blaa. Paa pladen findes de omhyggelig
blandet og liggende ved siden af hinanden og over
bromsølvet. Eksponeres nu pladen paa sedvanlig vis, vil alt
rødt l3^s kun gaa igjennem de røde stivelseskorn og kun
paavirke bromsølvet bag disse. Gult lys kan betragtes
som en blanding af rødt og grønt, gult lys vil da kun
gaa igjennem røde og grønne korn og altsaa paavirke
bromsølv bag nogle røde og nogle grønne korn. Saaledes
vil der til enhver blandingsfarve svare en bestemt
paa-virkning af bromsølvet. Pladen behandles med passende
reduktions- og opløsningsmidler, saaledes at det af
bromsølvet udskilte sølv i større eller mindre grad gjør pladen
gjennemtrængelig for lyset, medens stivelseskornene paa
hvert enkelt sted af pladen giver den blandingsfarve^ som
svarer til virkeligheden. [Litt.: G. Abel, «Kunsten at
fotografere» (1902); J. L. Nerlien a/g «Kortfattet
veiledning for amatørfotografer»; G. W. Talén,
«Amatørfotografen» (3 udg. 1901); «Fotografen», aarg. 1 ff. (1906 ff.);
E. Vogel, «Taschenbuch der praktischen Photographie»
(16 opl. 1906); Eastman Kodak co., «The modern way in
picture making».]
Fotografi (jur.). Den, som for egen regning frembringer
et originalt fotografisk billede efter naturen eller en
fotografisk afbildning af et kunstverk, til hvis gjengivelse ingen
har eneret (jfr. Forfatterret og kunstnerret), er
ene-berettiget til ad fotografisk vei at kopiere sit billede til salg.
Som betingelse herfor er fastsat, at han forsyner ethvert
eksemplar med ordet «eneberettiget», med angivelse af
det aar, da billedet første gang blev udgivet, og med sit
(samt i tilfælde kunstnerens) navn. Rettigheden gjælder
fem aar efter udløbet af det kalenderaar, hvori billedet
første gang blev udgivet, dog ikke udover fotografens
levetid. — Overtrædelse medfører bødestraf og
erstatningspligt, inddragning af eftergjorte eksemplarer samt
ødelæggelse af de til eftergjørelsen brugte plader m. v. —
Beskyttelsen gjælder principalt kun f. frembragt af
indlændinge, men kan under forudsætning af gjensidighed
udstrækkes til udlændinge (lov af 12 mai 1877).
Fotografofon, fotografon, se Fonograf.
Fotogrammetri er kartlægning udført ved
fotografering. Terrænet affotograferes med et fotogrammeter
(fototeodolit), hvilket aparat orienteres nøiagtig for hver
eksposition. Fotografiernes horisontale projektioner aflægges
paa kartet i rigtigt forhold omkring den fotogrammetriske
station, hvorved rigtig orienterede sigtelinjer kan
optrækkes til de forskjellige terrænpunkter paa fotografierne.
Fra to eller flsre stationer indskjæres derved punkternes
beliggenhed efter de samme principer som ved maaling
med maalebord og kikkert. Ogsaa punkternes høide
bestemmes af fotografierne. F. anvendes bedst i
skog-bart fjeldterræn. En nyere metode er stereo-f. [Litt.:
Afhandlinger af S. Finsterwalder (i Neuma3ws «Anleitung
zu wissenschaftlichen Beobachtungen») og major v. Stûbl.]
Fotogravüre [-yr], ogsaa kaldt heliogravure og
lyskobberstik, er en foto-mekanisk
reproduktions-maade, der bestaar i, at det fotografiske billede dybetses
paa en kobberplade og trykkes som kobberstik. F. give|r
billeder i halvtoner og kommer i sin virkning
mezzotintd-og aquatinta-manéren nær. i
Fotokemi behandler lysets kemiske virkninger. Alni.
kjendt er sollysets virkning ved blegning af tøi og dets
ødelæggende virkning paa mange farvestoffe, ligeson|i
dets medvirkning ved dannelsen af planternes bladgrønt.
Foruden de her nævnte processer eksisterer der utallige
andre, ved hvilke lyset spiller en større eller mindr^
rolle; den i teknisk henseende mest udviklede side af 1
er fotografien (se Fotografi). !
FotolitografÏ, se Litografi.
Fotomekanisk reproduktion, billedtryk udført med
trykplader fremstillet ad fotografisk vei. Det fotografiske
billede overføres paa en plade af metal, sten el. 1. og
gjøres egnet til aftrykning paa papir med sværte eller
farve ved en af de tre pladebehandlinger for grafisk
kunst (s. d.), d. v. s. billedet fremstilles paa pladen
op-høiet, fordybet eller plant (høitryk, dybtryk, fladtryk).
Lige siden daguerreotypiens dage har man gjort forsøg
med f. r. Høitryksplader bruges ved stregetsning og
autotypi. Stregetsning anvendes til gjengivelse af
stregtegninger (ikke til toner); billedets linjer staar
op-høiet paa pladen, idet grunden omkring etses bort;
aftrykket kommer træsnittet nær i virkning. Til
gjengivelse i høietsning af billeder i toner og halvtoner
bruges autotypi (s. d.). Dybtryksplader anvendes til
fotogravure (s. d.) og fladtryksplader til fotolitografi. Af
de f. r. spiller autotypien den største rolle, idet den
nemlig bruges til reproduktion af fotografier i
bogtr3^k-pressen. Nutidens store anvendelse af billedreproduktion
i bøger, tidsskrifter og aviser skyldes væsentlig
auto-typiens udvikling.
Fotomëter, fotometri, se Lysmaaling.
Fotopsï. En særlig nervøs lidelse i øiet; det synes,
som om ildgnister og l3^sglimt danser foran det.
Fotosfâère, solens (s.d.) eg. lyse, væsentlig af
kalciumskyer dannede atmosfære, i hvilken de mørke pletter
opstaar, og paa hvis overflade de lyse fakler leirer sig.
Fotota’ksis (hot.) benævnes visse af lyset
fremkaldte bevægelser hos selvbevægelige planter, saaledes
hos flere lavere alger og deres sværmesporer. Stilles
en skaal med vand, hvori der er en del saadanne
organismer, paa et svagt belyst sted, f. eks. i baggrunden
i et værelse, vil disse bevæge sig hen mod den side af
skaalen, som vender mod vinduet. Stilles skaalen derimod
i vinduet i direkte solskin, vil de samle sig paa den mod
værelset vendende side. De skyr saaledes saavel for svag
som for sterk belysning. Kun i en for dem passende
belysning er de i forholdsvis ro, d. e. de bevæger sig ogsaa
da i vandet, dog uden at søge hen i bestemte retninger.
Fototelegrafi, overførelse af fotografier fra sted til
sted ved den elektriske strøm. Prof. Korn i München
har i en længere aarrække arbeidet med en
fototelegrafisk metode, som allerede 1904 var udviklet saa vidt, at
den var brugbar, men dog led af visse mangler af teknisk
art; 1907 var disse fjernet, og der blev gjort flere
vellykkede fotografi telegraferinger. De store hovedtræk er
følgende: Det fotografi, som skal overføres, findes paa en
film (se Fotografi), som er fastgjort til en glascylinder.
Midt inde i denne er der en selencelle, der ligger
Jahr®n, aar; aaring. j.elang
i aarevis
jähren sich j. væie
(hen-gaaet) et aar siden.
. ahresläufte (t) pl, aargange.
Jahrfiinf(t) ® n, femaar.
Jahrhundert ® n,
aarhun-drede.
jährig ® aarsgammel; et aar
siden; myndig.
jährlich ® aarlig(aars-).
Jährling ® m, aarsgammelt dyr.
Jahrtausend ® n. aartusen.
jail (e) fængsel, j.-bird fange;
fordums tugthuslem. j.-delivery
varetægtsfængslerne.
jailer @ arrestforvarer,
jaillir (|) sprudle, vælde, velte,
bryde frem.
jais ® m, gagat.
jakke — ® Jacke f - (e) jacket,
coatee — ® veston m, vareuse f;
(dame-) jaquette f.
jalap © & ® m, (bot.) jalap(rod).
jale ® f, balje, trug,
jalon ® m, landmaalerpæl ;
merkepæl: (fig) holdepunkt.
jalonner ® afstikke, afmerke.
jalouser (î) være skinsyg,
misundelig paa; misunde.
jalousie ® f, skinsyge;
misundelse; persienne.
jaloux ® nidkjær; øm (om),
omhyggelig, ivrig (for); skinsyg,
misundelig.
jam (e) (folke)stimmel ; trængsel ;
syltetøi ; klemme, (sammen)presse,
trykke; indkile. get j.med
komme i knibe; kile sig fast.
Jamaica pepper(e)allehaande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
