Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Framvaren ... - Ordbøgerne: J - jerque ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
jetons—jevn
hvor engelen viser sig for den sovende Constantin, har
paavirket Rafael i hans «Peters befrielse».
Francesca da Rimini [frantséska -], 13 aarh. En
slegtning af hende husede Dante, som har givet hende
plads i «Inferno», hvor hun fortæller ham sin sørgelige
livsskjæbne: datter af Ravennas hersker, Guido da Polenta,
blev hun af denne bortgiftet til Gianciotto da Rimini,
som, da han opdagede hendes kjærlighedsforhold til hans
broder Paolo, dræbte dem begge. Men denne fortælling
beror kun paa et usikkert sagn. Stoffet er behandlet
ogsaa af Silvio Pellico, Paul Heyse, d’Annunzio o. fl.
(opera af Ambr. Thomas),
Franceschini [-Ueskfni], Marcantonio (1648—1729),
ital. maler. Elev af C. Cignani. Arbeidede væsentlig i
Bologna. Kartoner til mosaiker i Peterskirken i Rom,
fresker i Lichtenstein palæet i Wien, staffelibilleder (Wien,
Dresden).
Francesco [frantse’skå], den ital. form for det lat.
navn Franciscus, fr. F’rançois, eng. Francis, n. Frans.
Franceville [fråsvi’lj, Vest-Afrika. 1. By og
militærstation i fr. Kongo ved Ogov^es øvre løb, 360 m. o. h. —
2. Befæstet by paa kysten af fr. Guinea ved grænsen af
portug. Guinea.
Franche-Comté [frâs-kôté], det tidl. frigrevskab (deraf
navnet F.-C.) Burgund. Paa Cæsars tid beboet af
sekva-nerne. I det 5 aarh. e. Kr. erobret af burgunderne,
forenedes 534 med det øvrige Frankerrige. Under
rigs-opløsningen efter Karl den store blev det løsrevet fra
riget, og 889 gjorde grev Rudolf det (sammen med det
vestlige Schweiz) til et særligt kongerige, det
trans-juranske Burgund. 1032 kom det ved testamente under
keiser Konrad II. Under de opløste forhold i det tyske
rige naaede F.-C. næsten fuldstændig selvstændighed og
fik derfor navnet. 1361 tilfaldt det ved arv Margrete af
Flandern, hvis datter som medgift førte det over til sin
mand Filip den dristige, stifteren af det nyburgundiske
hus. Ved Karl den dristiges død 1477 kom det (ved
Maria af Burgund) til Habsburgerne, og først ved freden
i Nimwegen 1678 kom det til Frankrige.
Franchetti [-kétti], Alberto (I860—), ital. komp.,
elev af Münchenerkonservatoriet og Dräseke, har foruden
kammermusik, orkesterstykker og sange komponeret flere
operaer, af hvilke især «Germania» har gjort lykke.
Francheville//m.MJ, Pierre
(1548—1616),fr.billed-hugger. Elev af Giov. da Bologna. Statuer til de fr.
kongelige haver, Henrik I V’s rytterstatue paa Pont-Neuf
i Paris og fire allegoriske figurer (nu i Louvre) til samme
konges gravmæle.
Franchhomme [fråkå’m], Auguste (1808—84), fr.
komp. Professor ved Pariserkonservatoriet, uovertruffen
som cellovirtuos, leder af høit anseede
kammermusiksoireer i Paris.
Francia [fråntsia], eg. Francesco Raibolini (1450
—1517), ital. maler, guldsmed, bygmester og medaljør.
Bolognesisk skole. Elev af Fr. Cossa; paavirket af Lor.
Costa. Bedst i stille andagtsbilleder.
Francia [fra’ntsiaj, José Gaspar Thomas
Rodriguez (1757—1840), diktator i Paraguay; studerede
teologi, blev dr. teol. og senere sagfører. Tog energisk
del i opstanden mod Spanien 1811, valgtes til konsul
1813 og diktator 1814 (1817 paa livstid). F. styrede
Francesca da Rimini—Francke
512
despotisk, afskaffede inkvisitionen, udjagede munkene
og afspærrede landet for fremmede; men han stræbte
utrættelig at ophjælpe industri og akerbrug og forbedre
samfærdselsmidlerne.
Franciabigio [frantsaWdzå], eg. Francesco di
Cristofano Bigi (1482—1525), ital. maler af
florentinsk skole. Elev af Mariotto Aibertinelli og derpaa
sandsynligvis af Piero di Cosimo. Sterkt paavirket af Andrea
del Sarto, hvis medhjælper han var. Bedst er hans
portræter.
Franciade [fråsia’d] betegner i den fr.
revolutions-kalender et tidsrum af 4 aar (jfr. Olympiade).
Francis [fræ’nsis], Sir Philip (1740—1818), eng.
statsmand, 1773—80 medlem af raadet for Bengalen,
1784—1807 medlem af underhuset, er især kjendt som
forfatter af «Letters of Junius» (Juniusbreve, s. d.).
Franciscus fra Assisi, se Frans fra Assisi.
Franciskanerordenen, se Fransiskanerordenen.
Franck, se ogsaa Frank.
Franck [frâk], Adolphe (1809—93), fr.
spiritualistisk filosof, var 1856—91 professor ved «Collège de
France», har i sine verker især behandlet religionsfilosofi,
moral og retsfilosofi og givet historiske fremstillinger af
disse emner samt redigeret og udgivet et filosofisk leksikon.
Franck, César Auguste (1822 —90), fr. komp., f. i
Belgien, prof. ved Pariserkonservatoriet, regnes som en af de
store foregangsmænd for den ungfranske
instrumentalmusik og har især efter sin død, der skyldtes et
ulykkestilfælde, vundet et stadig stigende ry ved sin blanding
af fransk og germansk skaberaand, stor dybde, ædel
melo-dik, høit udviklet formsans, glimrende kontrapunktistisk,
harmonisk og orkestral evne. Vigtigste kompositioner
er oratorier («Ruth», «Rédemption», «Les béatitudes»,
«Rebecca»), symfoniske verker («Les éolides», «Le chasseur
maudit», «Les Djinns»), symfoni, symfoniske variationer,
fiolinsonate, kammermusik, suite, orgelkompositioner,
operaerne «Hulda» (Halte-Hulda) og «Gishèle» m. v.
Franck, Johann (1618—77). borgermester i sin fødeby
Guben i Nedre Lausitz, berømt tysk salmedigter («Herre,
jeg har handlet ilde», «Jesus, livets sol og glæde»).
Francke, August
Hermann (1663—1727),
t. pietist, blev, efter en
omhyggelig teologisk og
filologisk uddannelse,
1685 docent ved
universitetet i Leipzig. Efter at
have oplevet et religiøst
gjennembrud begyndte
han blandt studenterne
et kristeligt arbeide, som
snart førte til en stor
vækkelse. Hans
tilhængere benævnes første gang
spottende «pietister». 1690
blev han diakon i Erfurt,
men forvistes aaret efter
paa foranledning af hans
ortodokse modstandere.
I 1692 blev han prest
og professor i Halle. August Hermann Francke
jetons (i spil) — ©Jetons pi —
@ counters — ® jetons m pl.
jetteau @ vandspring, fontæne,
jettison @ kastning, af gods i
havsnød; udkastet gods.
jetty © udbyg; jetée, brygge;
gagat-; kulsort.
jetzig ® nuværende.
jetzt (jetzo, jetzund) (t) nu.
für j. for øieblikket; for denne
gang. J.zeit f, nutid.
jeu (?) m, leg, spil; indsats;
spillemaade, foredragfsmaade),
fegtemaade; sæt (aarer); (dévoilés)
sejlføring; spillerum; (maskines)
gang, bevægelse, virksomhed,
eudi (fj m, torsdag,
eun à j. (paa) fastende
(hjerte).
jeune (f) ung(dommelig);
barnlig; junior; m, unge.
jeûne ® m, faste,
eûner (f) faste; sulte,
eunesse ® f, ungdom,
eunet ® meget ungdommelig,
evn — (t) eben; gleichförmig,
-massig; glatt, gerade; (ogs. flg.)
schlicht, einfach - (e) even, level,
plain, smooth; uniform, equal,
steady, constant; (fig. ogs.) plain,
simple, natural, artless — (f) uni,
plat, plain, égal; (glat) lisse;
(ligefrem) simple; (middelmaadig)
moyen, médiocre, j.aldrende —
® gleichalterig, von gleichem
Alter; Altersgenosse m — @ one (of)
the same age (with) - ® (personne
f) du (de) même âge que . . .
j.-byrdig - ® ebenbürtig — © of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
