Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Francke ... - Ordbøgerne: J - jevne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
515
jib-job
rets flader dækkes af billeder i liden maalestok. En
mængde scener af græske sagn er fremstillet, saaledes
Peleus’ og Thetis’ bryllup, den kalydoniske jagt,
kamplege ved Patroklos’ ligfærd o. s. v., med talrige oplysende
indskrifter.
Francs-archers [fras-ai sé] kaldes et regulært fodfolk,
som oprettedes i Frankrige 1448; de udrustedes med
bue, sverd og dolk og havde panserskjorte. De fik ikke
lønning i fredstid, men fritoges for skat. Hvert sogn
stillede én skytter. De ydede Karl VII god tjeneste mod
englænderne.
Fratics-tireurs [frå-tirør’] kaldtes de frikorps, som
dannedes i Frankrige under krigen 1870—71. Maalet for
deres kamp var navnlig overfald paa mindre styrker,
angreb og ødelæggelse af transporter, magasiner o. 1.
Deres væsentligste bedrift var sprængningen af
jernbanebroen ved Nancy-Frouard.
Francucci [franku’ttsi], ital. maler, se I mola.
Franeker, by i Nederlandene, prov. Friesland, 7 km.
fra Nordsjøen, ved Kanalen mellem Leeuwarden og
Harlingen; 7187 indb. (1901). F. har en botanisk have,
teglverk, skibsverft og driver handel med korn og lin.
Frangipäni, rom. adelsslegt. 1. G en ci o F. negtede
at anerkjende pave Gelasius 11, som han fangede og
mishandlede (1118). Da den af keiser Henrik V og F.
indsatte nye pave, Gregor VIII, ved keiserens bortgang
maatte vige for Gelasius, fik F. atter denne i sin vold. — 2.
Giacomo F., herre af Astura, fangede i den rom.
Kampagne den efter Scurcola-nederlaget (Tagliacozzo) flygtende
Konradino (1268) og overgav ham til Karl af Anjou.
Neapolitanske len lønnede hans forræderi.
Fra’ngula, se Rh am nus.
Frangulîn (G^iHaoOg) er et glykosid, som udvindes
af frangulabark. Det krystalliserer i gule,
silkeglin-sende naale. Ved spaltning giver det rhamnose og emodin.
Frank, Albert Bernhard (1839—1900), t. botaniker,
blev i 1865 privatdocent i botanik i Leipzig, i 1881 prof.
i plantefysiologi ved landbrugsakademiet i Berlin, 1899
direktør for den plantefysiologiske afdeling i
Reichsgesundheitsamt. F. har leveret arbeider i forskjellige
grene af botaniken, de mest kjendte er hans undersøgelser
over tyngdens og lysets indflydelse paa plantedelenes
vekstretning, endvidere hans haandbog over
plantesygdomme, «Die Krankheiten der Pflanzen». Videre kan
nævnes hans arbeide over belgplanternes sopsymbiose.
F. var ogsaa fra 1894 sammen med G. Luerssen udgiver
af tidsskriftet «Bibliotheca botanica».
Frank, Franz Hermann Reinhold (1827—94),
luthersk teolog, fra 1857 professor i Erlangen. Hans
betydeligste skrifter er: «Die Theologie der
Konkordien-formel»(I—IV, 1858—64); «System der christlichen
Gewissheit» (I—II, 1870, 2 udg. 1881—84); «System der
christlichen Wahrheit» (I—II, 1878-80, 3 udg. 1893); «System
der christlichen Sittlichkeit» (I—II, 1884—87); «Geschichte
und Kritik der neueren Theologie» (1894, 4 udg, ved R.
Grützmacher 1908). F. er en af de betydeligste førere
for den konfessionelle lutherske teologi i 19 aarh.
Frank (Frenk), Jakob (eg. Jankiew Leibowicz)
(1720—91), jødisk sektstifter, forkastede den talmudiske
overlevering, som han søgte at erstatte med det
kabbalistiske skrift «Sohar», hvori han foregav at finde de
Francs-archers—Frankenhausen
516
kristelige lærdomme om treenigheden og Messias’
menneskevorden. Hans tilhængere, frankisterne, findes i
Polen, Moldau og Tyrkiet.
Frank, Johann Peter (1745—1821), t. læge, f. i
Rotalben. Holdt anatomiske og kirurgiske forelæsninger
i Bruchsaal og grundlagde en jordmorskole. 1784 prof.
i med. klinik i Göttingen. 1786 direktør for
hospitalet i Pavia. 1795 kaldt til Wien for at ordne det
militære sundhedsvæsen og udnævnt til hospitalsdirektør
og klinisk prof., stiftede et patologisk-anatomisk museum.
1804 klinisk prof. i Vilna, 10 maaneder senere prof. ved
det medicinsk-kirurgiske akademi i St. Petersburg og
livlæge hos keiser Alexander, men vendte 2V2 maaned
senere atter tilbage til Wien. Hans vigtigste arbeider er
hans epitome om den kliniske del af medicinen og hans
udmerkede «Medicinische Polizei». Regnes ogsaa for en
af grundlæggerne af skolehygienen.
Frank, Sebastian (1499—1542(3)), religiøs forfatter
paa reformationstiden, var først romersk-katolsk prest,
gik derefter over til den evangelisk-lutherske kirke, men
forlod dog atter denne, da han blev tilhænger af en
mystisk spiritualisme. I en række skrifter har han slaaet
til lyd for en aandeliggjort kristendom i modsætning til
alt udvortes kirkevæsen. Han blev gjenstand for mange
forfølgelser og flakkede om fra by til by, indtil han døde
i Basel.
Frankel, Zacharias (1801—75), jødisk teolog, f. i
Prag, blev 1836 overrabbiner for Dresden og Leipzig.
1854 direktør for det jødiske seminarium i Breslau, skrev
en række verker om jødisk ret og udgav nogle jødiske
tidsskrifter.
Franken, det betydeligste af de stammehertugdømmer,
hvori Tyskland splittedes efter Karolingerrigets opløsning,
omfattende landet mellem Fichtelgebirge, Thüringerwald,
Lothringen og den bayerske elv Murg. I begyndelsen af
10 aarh. stredes to slegter, Rabenbergerne og
Konra-dinerne, om landet, indtil Konradinerne gik af med seieren.
En hertug blev 911 tysk konge, Konrad I. Den vestlige
del af landet, Rhin-F., tilfaldt senere dels biskoperne
af Worms, Speyer og Mainz, dels den rhinske pfalzgreve.
Landet 0. f. Rhinen, 0 s t-F., var kommet under den tyske
krone. 1024 valgtes en frankisk greve Konrad til tysk
konge (Konrad II); hans sønnesøn Henrik V forlenede
sin brodersøn Konrad af Stauffen med Øst-F., der blev i
Stauffernes besiddelse til slegtens uddøen med Konradino.
Senere tilsneg biskopen af Würzburg sig herredømmet
over en del af Øst-F., som ellers splittedes under
forskjellige herrer. 1633 dannede Bernhard af
Sachsen-Weimar af Würzburg og andre stykker et hertugdømme
F.; men efter nederlaget ved Nördlingen 1634 kunde han
ikke hævde besiddelsen deraf. Nu hører størstedelen af
F. under Bayern.
Frankenberg. 1. By i kongeriget Sachsen, kredsen
Chemnitz; 13 348 indb. (1905). Tilvirkning af uld, bomuld
og silketøier. — 2. By i Preussen, regjeringsdistrikt Kassel
(Hessen-Nassau); 2946 indb. (1900). Møbelfabriker.
Frankenhausen, by i fyrstendømmet
Schwarzburg-Rudolstadt, ved en arm af Wipper, 138 m. o. h.; 6374
indb. (1900). F. har saltverk og et meget besøgt solbad
for skrofuløse patienter. Tilvirkning af cigarer, sukker
og perlemorsknapper.
jib (e) (sjøudtr.) klyver;
(dampmaskine) nøgle, kile; rus (ved
Dublin universitet); gaa bag tøilen
(hest).
ibe @ spotte.
ider, jigler ® sprøite, sprude,
iffy (e): in a. j. i et nu, en fei.
ig (e) jig (musikstykke; dans);
danse en jig.
jill (g tøs.
jilt (i) falsk kokette; svige (i
kjærlighed), slaa op med.
jingle @ klir(re), rasle(n);
klingklang (af ord).
Jingo ©: thej.es de
stridslystne konservative.
Jingoism @ krigslyst (lios de
konservative.
jink high j.s dundrende
moro.
jo — (t) ja(wohl), gewiss,
freilich, allerdings; je (mehr je besser,
desto besser) — (g yes ; to be sure ;
why ; you know, you see ; ay,
indeed; the (more the better) — (f)
si; pardon (monsieur); (jo vist)
mais si, mais certainement ; (iron.)
ah, bien oui! allons-donc! par
exemple ! (der er han jo) tiens, le
voilà; (efter negtende tvilsverbum)
ne; (jo . . . desto) plus (.. . plus),
joaillerie ® f, guldsmedkunst,
-handel, -butik; (articles de) juveler.
job (e) stykke arbeide, job, sjau;
akkord(arbeide), forsagd;
spekulation, slet trafik; leie (is, kjøretøi);
overtage (udføre), arbeide paa
akkord; kjøbe og igjen sælge, aagre
med; mele sin egen kage. do the
j. for him kverke en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
