Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankenstein ... - Ordbøgerne: J - jobard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
Johannis(fest)-joliet
Frankfurt an der Oder, by i Preussen, prov.
Brandenburg, ved Oders vestlige bred, 64 304 indb. (1905).
F. bestaar af den egentlige by og flere forstæder, hvoraf en
paa den østlige bred af elven. Byen har lange, brede
retlinjede gader og flere vakre parker. De vakreste
bygninger er raadhuset, regjeringsbygningen, teatret etc.
Mindesmerker over keiser Wilhelm I, prins Friedrich
Karl o. fl. Mange fabriker, maskin-, jern-, staal- og
metalvarefabrikation, chokolade-, sirup-, spiritus-, trævare-,
papirfabriker, brændevinsbrænderier, ølbryggerier o. s. v.
Stor handel, tre store «messer» om aaret. Byen er
jernbaneknudepunkt, og har stor skibsfart paa elven. F. er
administrativt centrum og har stor garnison.
Frankfurter-freden endte 1871 den fr.-t. krig. Efter
præliminærer i Versailles 26 feb, og forhandlinger i Brüssel
mødtes 6 mai Bismarck med Jules Favre og
Pouyer-Quertier i Frankfurt a. M., hvor freden sluttedes 10 mai
og ratificeredes 20 mai; den stadfæstede væsentlig
præ-liminærerne; det skyldes Pouyers dygtighed, at Frankrige
opnaaede visse finansielle indrømmelser; derimod
skjær-pede kommuneopstanden de tyske krav paa foreløbig
besættelse. Frankrige afstod Elsass undtagen Belfort,
tysk Lothringen med Metz (14 500 km.^ med 1.6 mill,
indb.) og lovede betaling af 5000 mill. frc.
Frankfurter-parlamentet kaldtes den tyske
nationalforsamling, som 18 mai 1848—30 mai 1849 holdt møder
i Paulskirken i Frankfurt a. M.
Frankiske rige er indledningen til det senere
Frankrige (s. d., historie, og Franker), regnes fra merovingeren
Ghlodvigs trontiltrædelse 481 til karolingeren Karl den
tykkes død 888, da Tyskland og Italien udskiltes.
Frankl, Ludwig August, Ritter von Hochwart
(1810—94), østerr. digter af jødisk familie. Hans digt
«Die Universität» vandt som den første censurfrie
publikation efter revolutionen (1848) overordentlig udbredelse.
Som hiStorisk-episk digter debuterede han 1832 med
«Habsburglied», senere fulgte: «Rachel» (1842), «Don
Juan de Austria» (1846) og «Der Primator, eine
Schilderung der Judenverfolgungen» (1861), o. fl., som alle
har fantasi, men i form og anlæg er epigondigtninger.
Frankland [frænkldnd], Edward (1825—99),
fremragende eng. kemiker; professor i kemi først i Manchester,
siden i London. Døde i Norge. Blandt F.s vidensk. arbeider
indtager hans opdagelse af organiske metalforbindelser
(1852) en særlig betydningsfuld plads, fordi den førte F.
til at grundlægge valenslæren, som endnu er af
fundamental betydning ved opstillingen af kemiske formler.
F.s samlede arbeider er udgivet 1877 under titelen
«Researches in pure, applied and physical chemistry».
Franklin [frdénklin], Benjamin (1706—90),
nordamer. statsmand og fysiker. 1718 kom F. i
bogtrykkerlære hos sin halvbroder; ved ihærdig læsning i sin fritid
erhvervede han sig omfattende kundskaber og skrev
artikler i et af broderen udgivet blad. 1724 reiste F.
til London, uddannede sig som typograf og studerede
ivrig fysik; derpaa nedsatte han sig som bogtrykker i
Philadelphia 1728 og arbeidede energisk paa at udbrede
oplysning ved udgivelse af folkeskrifter; han udgav et
blad og den meget udbredte «Poor Richard’s
almanac» (1732—57). Et udtog af denne, almenfattelige
levnetsregler, er oversat paa mange sprog (flere nor-
Frankfurt an der Oder—Franklin
520
ske udgaver). F. stiftede
ogsaa et laanebibliotek
(1731) og et
videnskabs-selskab (1743), foruden
at hans fysiske studier
førte til, at han ved
hjælp af dragen paaviste,
at lynet er en elektrisk
gnist, og til hans
opfindelse af lynaflederen.
1751 valgtes F. til
Pennsylvanias forsamling og
reiste 1756 til England
som agent for denne og
andre kolonier; her talte
han varmt for koloniernes
frie skattebevilgningsret,
men paadrog sig kun
regjeringens uvilje. Efter
et ophold i Nordamerika
1762 vendte F. igjen
tilbage til England 1775, valgtes 1776 til
forbundsforsam-lingen i Philadelphia og deltog i femmands-udvalget,
som behandlede uafhængighedserklæringen af 4 juli 1776.
S. a. sendtes F. som de Forenede staters udsending til
Paris, hvor han vandt baade hoffets og folkets beundring
ved sin jevne optræden, samtidig med at det efter slaget
ved Saratoga okt. 1777 lykkedes ham at faa afsluttet et
forbund med Frankrige 1778. Freden i Versailles 1783
blev medunderskrevet af F., og 1785 sluttede han en
handelstraktat med Preussen, hvorpaa han ved
hjemkomsten modtoges med jubel af sine medborgere. 1787
var F. medlem af konventet i Philadelphia, som
ud-arbeidede unionsforfatningen af s. a., og i sine sidste
aar virkede han ivrig for negerslaveriets ophævelse. F.s
selvbiografi og samlede skrifter er udgivet af Sparks
(10 bd. 1836—40). [Litt.: Marstrand, «B. F.» (Kbh. 1887).]
Franklin [frænklin], Sir John (1786—1847), eng.
sjøofficer og polarfarer, deltog i 1818—27 i flere reiser til
det n. Amerika og vandt derved stor anseelse som
polar-reisende. Senere var han
i nogle aar guvernør i
Tasmanien, men blev
saa sat i spidsen for en
ekspedition, som skulde
søge at finde
Nordvestpassagen. I 1845
af-seilede han med de to
skibe « Erebus» og
«Terror» og 130 udvalgte
mænd. Skibene blev seet
sidste gang af en
hvalfanger 26 juli 1845 ved
indgangen til
Lancaster-sund, og saa forsvandt
de for altid. Efter et par
aars tid begyndte man i
England at blive
ængstelig for ekspeditionen,
og en hel del
hjælpeekspeditioner blev der-
Benjamin Franklin
Sir John Franklin.
Johannis(fest) ® f (n),
sankthansdag, jonsok. J.beere f, ribs.
sclîwarze J.beere solbær.
J.-blume f, bellis. J.feuer n,
sankt-hansbaal. J.kät’er, -wurm m,
sankthansoi^m.
johlen (t) brøle.skrige op, skraale.
joie ® f, glæde, frvd.
joignant ©tilstødende: tæ’t ved.
join joindre (|) forene,
sammenføie; slutte sammen ; støde
op til; ©ogs. slutte sig til, forene
sig med; (f) ogs. indhente,
joiner (e) snedker,
joinery (ê) snedkerarbeide.
join-hand (g) sammenskrift,
joint (ê) & é forenet, samlet;
sb m, sammenføiningfssted,-punkt);
led; fuge; (e) ogs. laarsteg;
sammenføie; overhugge, i ledene.
jointée ® f, begge hænder fuld
jointer @ fugbank.
joint-heir @ med-arving.
jointif (f) tæt sammenfuget.
jointly © i forening, i fælle
skab, samlet.
jointoyer (f) (ud)fuge.
joint-stock © aktiekapital, j
stock company aktieselskab,
joint-stool © feltstol.
jointure © (atsætte) konelod,
enkebo (for).
jointure (f) f, (anat.) led;
sam-menføining, fuge.
joist © underslag (tømmer),
joke © spøg(e), spas(e);
vittighed; spøge med, drille.
joli ©vakker, nydelig, pen, net,
j. cœur m, spradebasse; laps,
j oliet ® net.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
