Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Franklin-ekspeditionen ... - Ordbøgerne: J - joliveté ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jonquil—jord
o23
Frankrige
524
De tyndt befolkede heier, «La Champagne pouilleuse»,
bærer kun aker og enge, i dalene ligger de berømte
vinhaver. — Nu følger skaalens bund, den tertiære flade,
landskabet Ile de France. Det naar i sine høieste dele
200 m. (mellem Epernay og Reims 280 m.) og opstykkes
i aaser af dybt indskaarne elve. Jordsmonnet er dels
skogdækket sand, dels frugtbart akerland, ogsaa med
trær og lunde. Langs elvene løber vigtige færdselslinjer,
hvis samlingspunkt er blevet landets hovedstad, Paris.
Mod nordvest begrænses Seine-landet af den kridtflade,
som strækker sig fra det belgiske sletteland langs Kanalen
til halvøen Cotentin, og som bærer de gamle landskaber
Artois, Picardie og Normandie. Rigelig regn dækker
landet med enge, og her drives en l?etydelig kvægavl.
Men sommervarmen er ikke tilstrækkelig for vinavl.
Gjennem Artois løber Sambre til Maas, gjennem Picardie
Somme forbi Amiens og Abbeville, i Normandie bryder
Seine gjennem kridtfladen, mellem Falaise’rne
(kystklinterne) i nord og Galvadosklipperne i syd, forbi Rouen
og ud ved Le Havre. I Artois ligger den vestlige
fortsættelse af det belgiske stenkulsfelt (bl. a. gruberne ved
Gourrières n.v. f. Douai). Her blomster en storartet,
gammel industri (bl. a. i de opr. belgisk-flanderske byer
Lille, Roubaix og Tourcoing), som har skabt en betydelig
folketæthed. Ogsaa egnen om den midtre Loire hører
til den nordfranske landskabs-skaal. — Bretagne, som er
en del af det gamle tvers igjennem F. løbende ældgamle
fjeld, har dog hverken høie bjerge eller dybe dale, men
er et bølget, ensformigt, ofte slet land. Det høieste
punkt paa denne side af Vienne—Loire-sænkningen er
Forêt d’Ecouves (417 m.) i Alençon-aaserne. Halvøen
Gotentin er et 2—300 m. høit plateau, Bretagne selv
naar i Mont de St. Michel (Montagnes d’Arrée) 391 m.
I Vendée, s. f. Loires nedre løb, naar Hauteurs de la
Gâtine 285 m. — Det midtfranske bjergland (det franske
centralmassiv) danner sammen med Bretagne landets
geologisk ældste del. Det gjenstaaende stykke, som
uden nogetsteds at naa havet optager en flade paa
80 000 km.^ i det sydøstlige F., bestaar af krystallinske
skifere, mægtige granitmasser og palæozoiske lag, som
er blevet foldet i kultiden. Endnu er i fjeldets dyb
bevaret produktive kullag. Og vulkanske opkastninger
har paa den gamle fjeldgrund opstablet keglefjelde til en
høide paa 1886 m., Mt. Dore med Puy de Sancy, det
høieste af alle mellemeuropæiske fjelde. De øvrige
vigtigste grupper i det gamle vulkanomraade er Montagnes
d’Aubrac (1471 m.), Gantai med Plomb du Gantai (1858
m.) og gruppen omkring Puy de Dôme (1465 m.).
Østkanten falder brat af til Rhône—Saône-dalen, mod vest
og nord er af heldet ganske jevnt ned til Garonne og
Loire. Østkanten faar derfor udseendet af et høit fjeld,
som kaldes Gevennerne. Her udspringer saavel Loire
som dens store tilløb Allier. Undtages vulkanfjeldene, til
hvilke ogsaa hører Mont Mézenc (1754 m.) i Vivarais, hvor
Loire udspringer, er Pie de Finiels (1702 m.) i Montagnes
de la Lozère det høieste punkt af det gamle fjeldflak.
— Paa begge sider af centralmassivet, i sydvest og i øst,
følger geologisk unge lavlande, som fylder rummene
mellem massivet og de helt anderledes byggede fjelde
Pyrenæerne og Alperne. Det er Garonne-omraadet i
sydvest og Rhône—Saône-dalen i øst. Garonne-lavlandet
hører væsentlig til Garonnes vanddistrikt, i syd Gascogne,
i nord Guyenne. Længst i sydvest, gjennem Béarn og
Navarra, flyder Adour, med tilløbet Gave de Pau forbi
Lourdes og Pau. Kysten mellem mundingen af Garonne
(Gironde) og Adour er de saakaldte Landes (Les Grandes
Landes), et vidtstrakt omraade af hedesand, hvor
vestenvinden har feiet op dyner til en høide af 90 m. Paa
indsiden har dannet sig sjøer og myrer, étangs, af hvilke
kun Bassin d’Arcachon har forbindelse med havet.
Ogsaa Languedoc, det smale land mellem centralmassivet
og Middelhavet, karakteriseres ved sin sandkyst med
strandsjøer. Rhône—Saône-dalen er i syd en udf^ddt
tertiær havbugt. Saône, som har sit løb gjennem det jevnt
skraanende Burgund, og som giver hovedvasdraget dets
retning, har meget mindre vand end Rhône, som derfor
regnes som hovedelv. Efterat Rhône nedenfor Tarascon
har passeret Ghaîne des Alpines (386 m.), begynder dens
delta. Østenfor dette hæver sig Provences fjeldland,
hvis to kyststykker, Ghaîne des Maures (779 m.) og
L’Esterel (616 m.), hører til den samme fjeldbygning
som Sardinien og Gorsica, medens de nordenfor liggende
fjeldkjeder regnes som Pyrenæernes (fraskilte) østende.
— Om F.s grænsefjelde, Pyrenæerne, Alperne, Jura,
Voge-serne (les Vosges) og Ardennerne (s. d.). — Klima. Det
sydøstligste F. har middelhavsklima, altsaa meget tør
sommer, mest regn vaar og høst (500—800 mm.) og
betydelige temperaturyderligheder (Perpignan f. eks. -i- 3.9 °
og 36.8°). Omtrent samme slags klima har ogsaa
Garonne-omraadet og Rhône-dalen. Det øvrige F., som
aabner sig mod vest, har vestenvind og havklima. I
Syd-F. hersker middelhavsfloraen med altid grønne busker
og trær, saaledes f. eks. oliventræet. Sydvest-F.
kjende-tegnes bl. a. ved steneken, som gaar helt nord til Bretagne,
og ved ædelkastanjen, som har stor økonomisk betydning
i hele Syd- og Midt-F. Les Landes-sanddynerne har i
de sidste to hundrede aar ved plantning faaet et rigt
skogdække. F.s nordvestlige kystland har lidet skog, mere
eng og hede. Grænsen for vin betegnes ved en linje fra
Loires munding ligeløbende med nordvestkysten til Oise.
Det indre af F. tilhører det mellemeuropæiske skogbelte,
idet dog centralmassivet bærer store lyng- og græsvidder. —
F.s P 1 a n t e- og d y r e V e r d e n slutter sig i hovedsagen
til det øvrige Mellem-Europas og frembyder faa
eiendom-meligheder. Syd-F. tilhører Middelhavsomraadet, og ved
Nizza kan bambus, daddelpalmer og andre tropiske
planter udholde vinteren uden dækning. I Syd-F. træffes
skoge af kastanje og stedsegrønne eke, i det indre findes
endnu vidtstrakte uopdyrkede lyngsletter og myrer, i
fjeldegnene findes en udpræget alpeflora og -fauna. — De
større rovdyr er næsten ganske forsvundet fra det indre
F. Bjørn forekommer i Alperne og Pyrenæerne. Gaupe
var allerede i midten af det 19 aarh. meget sjelden.
Ulven forekommer paa enkelte steder endnu ganske talrig.
I 1880-aarene kunde saaledes endnu indtil 1300 ulve
dræbes i et enkelt aar. Ræv, grævling, oter og de
alm. maarformer er udbredt overalt. Genetten findes i
Syd-F. Faunaen tæller mange flaggermus ; spidsmus,
pindsvin og muldvarp er alm. dyr. Hare, kanin og ekorn
forekommer hyppig. Murmeldyret desuden i Alperne.
Raadyret er ogsaa her den alm. hjorteart; kronhjort
forekommer kun paa faa steder og daadyr kun i dyrehaver.
jonquil ©, jonquille (e) & ®
f, (bot.) slags narcis.
Joppe ® f, trøie, jakke,
jord — ® Erde f; (jordbund,
iordsmon) Boden m - © earth;
(jordbund, grund) ground, soil,
land — ® terre f; (jordbund, mark)
Ogs. sol m. j.beskrivelse se
geografi, jordbrug — (t)
Ackerbau m — @ agriculture, hus-
bandry, farming - agriculture f.
jordbruger — ® Ackerbauer,
Landmann m — @ agriculturist,
husbandman, farmer — (f)
agriculteur, cultivateur m. j.bund
- ® Boden, Erboden m - (e) soil
— (f) sol m, terre f. jordbær —
® Erdbeere f — © strawberry —
® fraise f. jorddannelseslære
se geologi. j.eiendom — ®
Grundbesitz m — © landed
property, estate — ® bien-fonds m,
terre t. j.eier — (t) Grundbesitzer
m — © landed proprietor — (f)
propriétaire d’une terre, j.fæste
se jorde, j.fæstelse — (t)
Beerdigung, BestaUung f - (^
interment - ® inhumation f. j.kloden
— ® der Erdball — © the globe
— (Î) le globe terrestre; terre f.
j.liv - (t) Erdenleben n ~ ©
earthly existence — (g) vie (f)
terrestre. j.h)d — ® Bodenpai-zelle
— © lot of ground - (î) lot de
terrain, lopin (m) de terre,
j.-magnetisme — ®
Erdmagnetismus m — © terrestrial
magnetism - (D magnétisme (m) terrestre,
j.omseiiing — (t) Erdumsegelung
f — © circumnavigation (of the
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
