Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - jorde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
Frankrige 15
15
jorde—jot
Stenbukken skal ikke længer findes i de franske Alper.
Sandsynligvis er den ogsaa udryddet i de franske Pyrenæer.
Paa sidstnævnte sted forekommer endnu gemse. Vildsvin
findes særlig i Normandie. I Syd-F. kommer som gjester
endel sjeldne fugleformer deriblandt flamingo.
Krybdyr-og paddefaunaen er lig Mellem- og Syd-Europas. Lacerta
ocellata, et stort meterlangt firben, findes i Syd-F. Havets
fiskefauna frembyder en blanding af Nordsjøens,
Middelhavets og Nord-Atlanterhavets former. I Kanalen og
aftagende sydover langs kysten forekommer torsk, hyse,
lyr, og sild. Yngelen af den atlantiske sildeart
sardinen (clupea pilchardus) giver anledning til
sardin-fisket og sardinindustrien. Sydover blandes faunaen
meget med middelhavsformer og atlantiske former,
saasom makrelarter, muller og talrige pigfinnefiske,
særlig arter af havbrasenernes (sparidæ) familie. —
Befolkning. I Somme-dalen i Nord-F. er der for første
gang med sikkerhed paavist spor af den diluviale
europæer, mennesket fra istiden. Men hvilket slegtskab der
maatte bestaa eller hvilken paavirkning der kan have
fundet sted mellem den forhistoriske befolkning og den
senere, historisk kjendte, lader sig ikke sige. I romertiden
indehaves F. af fire forskjellige folkestammer: s.v. f.
Garonne i Aquitanien sad ibererne, et folk af ubekjendt,
dog ikke indogermansk oprindelse, hvis efterkommere i
vore dage dels er baskerne, dels er at søge blandt
gas-cognerne forøvrigt. I s.ø., indenfor Middelhavet, i Provence
og Dauphiné, boede ligurerne, et ligesaa gaadefuldt folk
som ibererne. I n.v. og i midten af landet sad de
indogermanske kelter eller de egentlige gallere, som
sandsynligvis forholdsvis sent var trængt ind i landet og har
optaget urfolket i sig. Saaledes har de tydelig præg af
iberisk blodblanding og paavirkning. I n.ø. træffes de
kelto-germanske belgiere. Meget tidlig kom Gallien under
paavirkning af Middelhavslandenes kulturfolk. Fønikerne
har havt smaaanlæg ved Galliens Middelhavskyst, og
blandt de græske handelsbyer her var Massilia (Marseille)
anlagt 600 f. Kr. Det blev dog væsentlig romerne, hvis
indflydelse fik nogen udstrækning og varighed. I aaret
121 f. Kr. erobrede de landet ved Middelhavet, Gallia
Narbonensis, og senere, under Cæsar, hele det øvrige
Gallien. Med undtagelse af enkelte afsidesliggende egne,
som Bretagne og Pyrenæernes vestlige hjørne, hvor
henholdsvis kelter og iberer bevarede sine
folkeeiendomme-ligheder, indtraadte en alm. romanisering af Galliens
befolkning, saaledes ogsaa en tilegnelse af det latinske
sprog. I dette forhold har de germanske folkeindrykninger
(vestgoter i Garonne-omraadet, burgunder i
Rhône—Saône-dalen, alamannere i Lothringen, franker i Nord-Gallien,
normanner i Normandie) ikke bragt nogen væsentlig
ændring, om de end særlig i nord har bidraget til
udviklingen af folketypen. Skjønt denne saaledes frembyder
iøinefaldende forskjelligheder, har dog folkets samliv og
fælles historiske oplevelser indenfor et geografisk vel
afgrænset og nøie sammensluttet omraade, som F. er,
efter-haanden udviklet en sterkt udpræget national enhed. Den
væsentligste modsætning er den mellem nordfranskmanden
(med sit langue d’oui el. d’oil) og sydfranskmanden (med
langue d’oc). Ved siden af franskmændene bor som
egenartede folkestammer de keltiske bretoner (1.1 mill.)
i Bretagne, de iberiske basker (200 000) i s.v., flam-
lændere (200 000) i n.ø. og italienere (500 000) i Savoyen,
Nizza og paa Corsica. Af udlændinger lever i F. over
1 mill., de ^/s er belgiere og italienere. Dette er et
større antal end tallet paa franskmænd udenfor F. Men
udenfor F. tales fransk som modersmaal af henimod 3
mill, belgiere (valloner), 731 000 schweizere, ^U mill, tyske
undersaatter (i Elsass-Lothringen), af 80 000 i Italien,
alt-saa omtr. 4 mill, i Europa. Endvidere af 1 650 000 i
Canada, 1 290 000 paa Haiti, i Vestindien forøvrigt 430 000,
i Algeriet 360 000. Alt i alt omtr. af 8 mill, mennesker.
F.s folketal udgjorde 1906 (iberegnet Corsica) 39V/4 mill.,
hvilket fordelt paa 536 500 km.^ giver en folketæthed af
74 paa hver km.^, idet den i omegnen af Paris, Lyon
o. a. store byer samt i det nordligste industristrøg stiger
til 200, medens den udover centralmassivet og i andre
fjeldegne og i les Landes synker til under 25 paa hver
km,^ For hundrede aar siden havde F. (1801 27V3 mill,
indb., eller blot 27 mill, indenfor nuværende grænser)
henimod dobbelt saa mange indbyggere som de Britiske
øer. Disse har nu flere end F. Tilveksten af
befolkningen er i F. enestaaende liden. 1 dette aarh. 0.15 pet.
pr. aar. I en række af aar har folketallet været
uforandret. Udvandringen er forholdsvis liden, men
fødselsprocenten (i dette aarh. 2.12 levende fødte), som er lavere
end i noget andet europæisk land, overstiger kun
ubetydelig dødsprocenten (1.96). Fødselsoverskuddet, som
har været synkende gjennem hele forrige aarh., udgjorde
i 1906 26 651, hvilket er mindre end det tilsvarende
overskud f. eks. i Norge (1906 29 500 paa en befolkning
af 2V3 mill.). Egteskabernes procentantal i F. (1.54) er
større end f. eks. i de skandinaviske lande, men det
gjennemsnitlig antal fødsler i hvert egteskab, som i
1880-aarene var omkr. 3, var i 1891 kun 2.1. (Efter
vedtagelsen af den n^^e skilsmisselov for 25 aar siden (1884)
har antallet af indskrevne skilsmisser været ialt mellem
150 000 og 200 000). I 1901 var den arbeidende befolknings
(20 mill., hvoraf 13 mill, mænd, 7 mill, kvinder) fordeling
paa de vigtigste virksomheds-grupper: land- og skogbrug
sysselsatte omtr. 8 mill, arbeidere, industrien 6 mill.,
handel og førsel 2^2 mill., fiskeri 70 000, «professions
liberales» (immaterielt» arbeide) 400 000, husligt arbeide
1 mill., i offentlig tjeneste lV’4 mill. (antallet af lønnede
funktionærer, ikke medregnet hær og flaade, i F. og Algeriet
1896 beregnedes til henimod 400 000 personer, med en
lønningssum stor 586 mill. frc.). Idet F. saaledes er
vedblevet at være et sterkt jordbrugsdrivende land, lever
af dets befolkning næsten 63 pct. paa landet og kun 37
pct. i byerne. Af disse er det egentlig kun Paris, som
øver en sterkere tiltrækningskraft. Tallet paa store byer
er mindre end i andre lande. Kun 15 (i Tyskland over
40, paa de Britiske øer over 30) byer har over 100 000
indb. De største er (1906) Paris med 2 760 000 indb.,
Marseille 517 500, Lyon 472 000, Bordeaux 252 000, Lille
205 600, Toulouse 150 000. Over 100 000 har endvidere
St. Etienne, Nizza, Nantes, Le Havre, Roubaix, Rouen,
Nancy, Reims, Toulon. Forøvrigt har F. mange gamle byer
rige paa historiske minder og vakre bygverker fra
middelalderen og (i syd) fra romertiden. Om oplysning, religion
og om materiel kultur og folkevelstand, se nedenfor. —
Statsforfatning og -forvaltning. F.s
statsforfatning har i de sidste 120 aar gjennemgaaet en række
globe) — (D tour (m) de monde,
j.rotte - ® Erdratte f — ©
ground mole - ® rat (m)
fouisseur. j.skjælv ~ ®
Erderschütterung, -bebung f — © earth-quake
— ® ébranlement (m) de la terre,
secousse f ; tremblement (m) de
terre, j.skred — (t) Erdsturz m
- © land-, earth slide - (f)
éboule-ment (m) de terre, j.slaaet —
(t) stockfleckig — © mildewed —
(f) taché par l’humidité, j.vei —
® angebautes Stück Land n - ©
arable land - (f) terre (f)
labourable. jordebog — ® Grund-,
Erd-, Steuerbuch, Kataster n - ©
rental, rentroll — (f) cadastre m.
jordefærd se begravelse, ligfærd,
jordegods sejordeiendom.
jord-moder — (t) Hebamme f — ©
midwife — (f) sage femme t.
jordsmon — ® Erdreich n, Grund,
Boden m - © soil, ground — ®
terrain, sol m.
jorde se begrave,
jorde — ® Feld n, Acker m —
© field — (f) champ m.
jordisk - ® irdisch - © earthly,
terrestrial, sublunary — ©terrestre;
(les choses) d’ici-bas, de ce monde.
jose, joss © (kinesisk)
gud(e-billede).
jostle © støde til, løbe paa,
skubbe, støde.
Jot ® n, jod (bogstaven); tøddel
= Jota n.
jot © iota; punltt, prik; tøddel;
det mindste gran; notere; raskt
henkaste, skitsere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
