Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - justesse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
Frankrige
545
j ustesse—j ustness
Ponsard) i poesien med Leconte de Lisle. Han blev
høvdingen for den mod romantiken reagerende
parnas-siske skole (1865), som lagde hovedvegten paa nøiagtighed
i indholdet og fuldendthed i formen: en modsætning til
romantikens slurveri; mottoet «l’art avant tont» afløser
«l’art pour l’art». Til den skole hørte Th. de Banville,
G. Mendès, Goppée, de Heredia, Sully Prudhomme, A.
France, A. Silvestre, Vicaire, Villiers de ITsle Adam,
Theuriet. Skolens principer hyldedes ogsaa af den store
litterære kunstner Flaubert. Realismen gik siden over
til naturalisme: i poesien Baudelaire (som introducerer
Edgar Poe), Richepin, i roman, novelle, fortælling
Flaubert, brødrene Concourt, Zola, Huysmans, Maupassant,
Bourget (Stendhals efterfølger) og til en vis grad Daudet,
paa teatret Becque og Antoines Théâtre libre, de Gurel,
de Portoriche, Ancey, Géard. Men mod alt dette eksakte
kom som reaktion en art nyromantik, saaledes som den
ytrer sig hos P. Loti og i en hel ny bevægelse, den
symbolistiske (eller dekadente, som den undertiden kaldtes),
hvis største digter er Verlaine; andre berømte: Laforgue,
Kahn, A. Samain, H. de Régnier, belgierne Maeterlinck,
Verhaeren, Rodenbach, Lemonnier, amerikanerne
Viélé-Griffin, Stuart Merrill. Der stiftedes en symbolistisk
skole (1884) af grækeren Moréas, den samme som (1892)
fik istand l’école romane, der skulde opelske den franske
aand og dræbe udenlandsdyrkelsen (engelsk,
skandinavisk, russisk). Et lignende maal opstillede de
Bouhe-lier, som lavede en chauvinistisk sammenslutning af
néonaturalister om, hvad han kaldte le naturisme.
Sammen med ham gik oprindelig F. Gregh, som har faaet
anei-kjendt nogle af symbolismens metriske resultater,
saaledes det frie vers og hiatus. Den nyeste poesi
(Belles-sort, Fage, Le Gardonnel, Gh. Guerin, Larguier, Roussilly,
Drenne, Despax) gaar delvis tilbage til de parnassianske
principer med bibehold af det bedste i de andre skoler;
der dannedes en kreds, som kaldte sig néoparnassianere,
deriblandt Ghassang. Néohellenist er M.me Adam og
néochrétiens de Vogûé, P. Desjardins. Ogsaa romanen
kombinerer foregaaende retninger (M. Barrés, schv^eizeren
Rod, O. Mirbeau, Pouvillon, Schwöb, de Wyzewa,
brødrene Margueritte, M. Prévost, Rémy de Gourmont, Rosny,
P. Arène; historisk roman, overskygget af Flauberts
«Salammbô»: A. France, P. Adam, P. Louys, Maindron),
lige-saa dramaet (Brieux, Donnay, Hervieux, Lavedan, Lemaître,
E. Fabre, Gapus, Descaves, Wolff, A. Hermant, H. Bataille,
Rostand, Bernstein); farcen lever høit: efter Labiche
følger i vore dage Meilhac & Halévy, Bisson, Blum &
Toché, G. Feydeau, Gourteline o. a. Bekjendte humorister:
Grosclaude, Willy, Allais. I en egen gruppe stod
dilettan-tisterne, som stammer fra stilkunstneren og tænkeren
Renan; hans mest fremragende disciple er A. France
og Lemaître; deres subjektive kritik fandt en kontrapart
i Brunetières objektive. Et navn som kritiker vandt
ogsaa Faguet, Ernest Gharles, Doumic. De bedste franske
litteraturhistorier for tiden er G. Lansons (12 udg. 1908)
og Faguets. Et norsk «Omrids af den franske
litteraturs historie» gav N. Th. Wallem (Kra. 1897). —
Kunst. Arkitektur. F.s arkitektoniske
mindes-merker fra stenalderen bestaar af enkeltstene (menhirs),
samlinger af saadanne (cromlechs) samt dolmens. Under
ron^erherredømmet opstod en romersk provinsialkunst
(Maison carrée i Nîmes, triumfbuen i Reims), der
fortsættes i den merovingiske tid, da ogsaa orientalsk
indflydelse begynder at gjøre sig gjældende over Marseille
og Ravenna. I den karolingiske tid sammensmeltes de
orientalsk-hellenistisk-romerske elementer med frankiske
og danner grundlaget for den «romanske rundbuestil».
Basilikaens flade loft viger i syden for tøndehvælving
(katedralen i Avignon, S. Gilles, S. Trophime i Toulouse)
eller kuppel (katedralerne i Gahors og Angoulême, S.
Front i Périgueux), medens i norden krydshvælvingen
udvikler sig (S. Trinité og S. Étienne i Gaen,
katedralen i Bayeux). Den gotiske «spidsbuestil» udvikler sig
af denne nordfranske krydshvælving, som det sees af det
i 1144 af abbed Suger nybyggede kor til S. Denis i Paris.
De betydeligste gotiske kirker i F. er: katedralerne i
Paris («Notre-Dame», 1163—1235), Ghartres (1194—1260),
Reims (1210—41) og Amiens (1218—16 aarh.), desuden
iBeauvais (1225—72), Le Mans (1217—24), Bourges, samt
det skjønne Sainte Ghapelle i Paris (1243—48) opført af
Pierre de Montereaux. Af verdslige gotiske bygninger
kan nævnes: abbediet i Mont St. Michel («La Merveille»),
Hôtel de Gluny i Paris og Jacques Gœurs hus i Bourges.
Under renaissancen udvikles en fransk slotsstil i
Gham-bord, Blois og Fontainebleau, renest og eiendommeligst
udformet af Pierre Lescot i Louvre 1546; Tuilerierne
paabegyndes af Jean Bullant, fuldføres af Philibert Delorme.
Det 17 aarh.s store arkitekt er Mansard, hovedverk
Invalidekirken (1675—1706); i baroktiden bygger Soufflot
Panthéon (1754—84). Rokokoen øvede liden indflydelse
paa den ydre arkitektur, den efterfølgende klassicisme
derimod bygger efter romerske mønstre Madejeinekirken
og triumfbuen. I det 19 aarh. optager Viollet-le-Duc
gotiken. Garnier bygger den store opera i italiensk
renaissance, aarhundredets slutning bringer jernkonstruktionens
storverker Eiffeltaarnet og Palais des machines. —
Malerkunst. Det tidlige middelalderske maleri bestaar
væsentlig i bogminiaturer og vægmalerier i kirker. Fra
mero-vingisk tid er lidet bevaret, fra karolingisk derimod
adskillige miniaturer i farverig gouache ; syrisk, byzantinsk,
romerk og frankisk indflydelse findes her blandet, og
der kan skjelnes mellem flere lokale skoler. Det romanske
vægmaleri, paavirket af orientalsk teppestil, blomstrer
især i Syd-F., hvor det holder sig til middelalderens
slutning. Mellem 1050 og 1250 forandrede
miniatur-maleriet sig til konturtegning; fra ca. 1200 anvendes dog
igjen farve samt guldgrund. Først i den senere
middelalder forsvinder efterhaanden de sorte konturer,
land-skabsbaggrunde erstatter guldgrundene og teppemønstrene,
maleriet faar perspektiv og skyggemodellering. Over
Avignon, pavernes opholdssted fra 1*309, kommer italiensk
paavirkning, samtidig som Paris under nederlandsk
paa-virkning bliver hovedsædet for det europæiske
miniatur-maleri af flamsk-fransk karakter. Gotikens
bygningskonstruktion indskrænker pladsen for vægmalerier. I
det 15 aarh. blomstrer ved siden af miniaturmaleriet
(Jean Fouquet, s. d.) ogsaa portrætmaleriet (François
Glouet) og altertavlerne (Nicolas Froment). Ved krigene
i Italien faar italiensk renaissancekunst stor indflydelse,
italienske kunstnere indkaldes (Primaticcio udsmykker
Fontainebleau), og franske kunstnere efterligner de
italienske mestre. Typisk er Jean Gousin med middel-
ajuster, justerkammer — ®
Eichamt n — © office of standard
weights and measures — ® bureau
(m) de poids et mesures.
justesse (f) f, rigtighed;
nøi-agtighed.
justice © & (f) f, retfærdighed;
ret og billighed, rimelighed; @ ogs.
rigtighed, berettigelse ; dommer ; (?)
ogs. letspleie, -væsen ; ret, domstol.
18 - Illustr
et
justiceship © dommerembede,
-værdighed,
justiciable être j. de
(hen)høre, sortere under ; være
underkastet.
justicier ® (af)strafre.
justifiable © & ®
undskyldelig. forsvarlig, skjellig.
justificateur ® m, justerer;
justerfil.
justificatif ®, justificative
© retfærdiggjørende, forsvars-,
pièce (f) justificative ® bilag
justification © & ® f,
retfærdig-gjørelse; forsvar; undskyldning; ®
ogs. bevisførelse; justering (af typer).
justifier ®, justify ©
ret-færdiggjøre, forsvare; berettige;
undskylde; ® ogs. bevise; justere
(typer); afpasse linjers længde.
justitiarius — ®
Rechtspräsident - © lord chief justice - ®
président m.
justits - ® Justiz f — ©
administration of justice — ® justice
f. j.mord — (t) Justizmord m —
© judicial murder — ® assassinat
(m) juridique.
justness © retfærdighed;
billighed, berettigelse; rigtighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
