Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: J - jøde ... - Ordbøgerne: K
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
Frankrige
549
jøde—kaar
tinske forbilleder. Sterkest klassisk indflydelse viser
Provence: S. Trophime og S. Gilles (ca. 1150) i Arles;
mere barbarisk i formen er skolen i Toulouse: S. Sernin.
S. Pierre i Moissac. Vestens skulptur har en tung og
vild karakter: katedralen i Angoulême, Notre-Dame i
Poitiers; klarhed, ynde og strengt kirkeligt præg, vel
under cluniasensernes indflydelse, præger den burgundiske
skole: katedralen i Autun (ca. 1150) og abbedikirken i
Vézelay. For gotisk skulptur er F. det klassiske land.
Den karakteriseres af sterk naturfølelse, udtryksfuldhed
og bevægelse, slanke legemsforhold, svungen holdning,
konventionelt smil. Blomstringstiden er det 13 aarh.,
hovedsædet det midtre F. Ældst er skulpturen i Chartres
(vestportal), Notre Dame i Paris (hovedportal),
katedralerne i Le Mans (hovedportal), og Bourges (sideskibsportaler).
Høigotikens hovedverker er i Chartres (tverskibsfaçaderne),
Amiens (hovedfaçaden ca. 1240) og Reims, samt
kongegravene i St. Denis. I det 14 aarh. indtræder forfald
med manierisme og sirlighed : korskrankerne i Notre Dame
i Paris (1351) og katedralen i Rouen. I Dijon blomstrer
fra ca. 1400 en realistisk burgundisk-nederlandsk skole,
hvis maal er karakter og virkelighedtroskab; ligesom
maleren Fouquet er den forløber for renaissancen :
Claus Sluter og de Werwe («Mosesbrønden» og Filip den
dristiges gravmæle). Under rænaissancen fortsætter denne
retnings indflydelse i Michel Colombes og Germain Pilons
kunst. Under ital. indflydelse staar derimod Jean Goujon.
Disse mestres arbeider er af dekorativ art med præg af fr.
esprit. Under Ludvig XIV gjør de nationale, realistiske
traditioner sig gjældende i portræter, hvor kunstnerne
aflægger den allegoriske skulpturs svulstige og pompøse
form med flagrende gevandter og malerisk formbehandling:
Coysevox, Coustou og Girardon. Tidens betydeligste
billedhugger Pierre Puget er paavirket af italiensk barok
(Bernini). I det 18 aarh. gjenfindes i skulpturen tidens
to strømninger, den koket-dekorative og den akademiske;
i aarh.s første halvdel kan fremhæves Lemoyne og
Falconet, i anden Pigalle og Houdon (glimrende
portrætskulptur); Bosio arbeider i Canovas aand. Pugets og
Houdons kunst fortsættes af Rude og dyreskulptøren
Barye. Ved midten af det 19 aarh. fremstaar en
efter-klassicisme med efterligning af italiensk
renaissance-skulptur: Chapu, Mercié, Dubois, Bertholdy, Guillaume,
Barrias. En nationalrealistisk reaktion indtræder med
Carpeaux (s. d.) samt mere eller mindre hos Frémiet, Dalou,
Falguière, Bartholomé og Injalbert. Rodin tog skridtet
helt ud til naturalisme, som i hans kunst er parret
med poetisk drøm. En rig medaljekunst blomstrer især
fra 1870—1900: Roty og Chaplain. — Grafisk kunst.
Af de betydeligste kobberstikkere og raderere i det 17
aarh. kan nævnes: Jacques Callot, Cl. Lorrain og Cl.
Mellan; under Ludvig XIV portrætstikkerne Edelinck,
Nanteuil og Masson; i det 18 aarh. familien Drevet, de
mange Watteau-stikkere samt Moreau, A. de Saint-Aubin,
Gravelot, Eisen, Marillier, for farvestik Debucourt; af
raderere i det 19 aarh.: Méryon, Gaillard, Bracquemond
og F. Rops; for nyere træsnit A. Lepère. Ikke mindst
har F. i litografiet (siden 1815) frembragt ypperlige ting:
Vernets, Charlets og Raffets soldaterbilleder, romantisk
kunst af Delacroix, Géricault, Bonington, politiske og
sociale karikaturer af Grandville, Daumier, Gavarni, genre-
og modebilleder af Boilly og A. Dévéria, impressionistisk
kunst af Manet og Fantin-Latour, naturalistisk af
Raf-faëlli, Renouard, Steinlen, nyromantisk og symbolistisk
af A. Willette, E. Carrière, O. Redon, M. Denis og F. Rops,
impressionisme og japanisme af Toulouse-Lautrec og
Ibels. — Kunstindustri. I kunstindustrien har F.
oftere indtaget en ledende stilling inden de forskjellige
haandverksgrene. Berømt i middelalderen og under
renaissancen var emaljearbeidene fra Limoges (se Emalje);
glasmaleriet naaede ingensteds en saa rig og skjøn
blomstring som i F. (især i 12—14 aarh.); fransk
bogbinderkunst opviser navne som Grolier, Tor3% Maioli, Eve;
fajanceproduktionen udfoldede sig i Rouen, Nevers,
Strassburg o. a. st. og gjennem den eiendommelige autodidakt
Bernhard Pallissy; det franske møbelhaandverk tog den
ledende stilling fra Ludvig XIV’s tid samtidig med fransk
smag i det hele (Boulle); berømt for sine møbler under
regentskabet er Cressent, under Ludvig XV Caffieri, under
Ludvig XVI Oeben, Riessener, Jacob Schwerdfeger ;
pragtfulde gobeliner fremstilles i «Les gobelins» (fra
1663) og Beauvais, porcellæn i Vincennes (fra 1745)
og Sèvres (fra 1756) o. s. v. Ogsaa i vore dage bevarer
F. sin overlegenhed i kunsthaandverket ved sine
solide tekniske traditioner og sin anerkjendte smag. —
Musiken i F. har sine rødder helt tilbage i oldtiden,
baade den kirkelige og den overordentlig rige folkemusik.
Sterkt fremtrædende i den senere udvikling var
trubadurernes tidsalder med Châtelain de Coucy, kong Thibaut
af Navarra o. a., som lod sine digte sætte i musik og
udføre af sine jonglører og væbnere. Ogsaa den
flerstemmige musik har en meget høi alder, idet den kan
føres tilbage til aar 1100. I nogen tid var dog
førerskabet paa nederlændernes hænder. Den dramatiske
musik, som især gjennem operaen har havt en mægtig
indflydelse, fik sit udløb i de geistlige skuespil,
moraliteterne og mysterierne, og satte i 1285 den første verdslige
blomst i Adam de la Hâles syngespil «Robin et Marion».
Den store opera og opera comique stammer begge fra
Italien, men har udviklet sig til typisk franske former.
Som den første opera regnes en pastorale af Cambert
(1659) og som den første opera comique «Les troqueurs»
af d’Auvergne (1753). Glimrende tider havde opera comique
under tekstforfatteren Favart og hans eftertrædere med
komponister som Duni, Monsigny, Philidor, tildels d’Alayrac
og især Grétry. Senere følger Méhul, Lesueur, Cherubini,
Boieldieu, Isouard, Herold, Adam og Auber. Helt op i
nutiden findes vistnok fremdeles dyrkere som Delibes,
Massé, André Messager, men i virkeligheden har opera
comique kulmineret med Auber. Den deler sig i operetten
(Offenbach, Lecocq, Hérvé, Planquette, Audran) og paa
den anden side Bizet, som staar for sig selv alene. Den
store opera har havt mange store epoker, fra Gluck med
eftertrædere som italienerne Cherubini, Spontini, Rossini,
gjennem de tyske jøder Meyerbeers og Halévys oppustede
effekter, videre gjennem mestre som Gounod, Bizet,
Thomas, Saint-Saens, Massenet til vor tids F. med den
stadig stigende paavirkning af Rich. Wagner (Vincent
d’Indy, Charpantier, Alfred Bruneau, brødrene Hillmacher,
Guy Ropartz og de yderst til venstre staaende Claude
Debussy og Magnard). Operaen har i lange tider helt
overskygget instrumentalmusiken, og fra det 18 aarh.
@ molar (tooth), double tooth
-® (dent) molaire f.
jøde — (t) Jude m - (g) Jew
— ® Juif, Israélite m.
jødedom — ® Judentum n — (e)
Judaism — (î) judaïsme m.
jødinde - ® Jüdin f - (ê)
Jewess - (?) (femme) juive f.
jødisk - ® jüdisch — (g)
Jewish - (f) juif.
jøkel se gletscher,
kaa se kaie.
kaabe — (t) Mantel m — (g)
cloak - (D manteau m.
kaad — ® mutwillig,
ausgelassen; (mund) los — @ wanton,
frolicsome; flippant (tongue) - (g
folâtre; espiègle; malin, malicieux;
(ustyren) indocile.
kaadhed - ® Mutwille m;
Ausgelassenheit f - (g) wantonness
— (5 folâtrerie; espièglerie f.
kaadmundet — (t) geschwätzig
— © flippant — ® bavard,
indiscret.
kaadmundethed — (t)
Geschwätzigkeit f — Ce) flippancy
-(î) intempérance de langue;
indiscrétion f.
kaal - ® Kohi m - (g)
cabbage — (f) chou m; (spise) choux
pl. k.orm — (t) Kohlraupe f —
© Caterpillar — (f) chenille f.
kaalrabi — ® Kohlrabi m — ©
turnip-cabbage — (f) chou rave m.
kaar I — ® Umstände,
Verhältnisse pl; Lage f - © condition,
circumstances pl; (i gode, smaa k.)
ogs.well (badly) off - (f) condition.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
