Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrige ... - Ordbøgerne: K - Kachel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o23
Frankrige
553
de France» (fra 1890), «Revue de Paris», «Le grande revue»,
«Le revue» [des revues]. [Litt. : Hatin, «Histoire politique et
littéraire de la presse en France», 8 bd. (Paris 1859—61).] —
Historie. Det gamle Gallien (s.d.) blev under det
romerske herredømme (se Romerriget) i 4—500 aar
gjennemromaniseret baade i institutioner og i sprog, og
talrige ruiner vidner den dag idag om den romerske
styrelses kraft. De germanske folkestammers gjennem
aarhundreder fortsatte forsøg paa at trænge mod syd,
ind i Romerrigets frugtbare, civiliserede og rige lande
kronedes endelig med held ved aar 400 e. Kr. (se
Folkevandringer). De fleste af dem var dog for faatallige
til at holde sig. Varigere betydning fik kun
burgunderne (s. d.), som grundlagde det burgundiske rige,
vestgoterne, som paa sit tog fra Italien grundlagde et
rige omkring Tolosa, og frankerne, som under høvdinger
af Merovechs æt, Merovingerne, satte sig fast i det nordlige
Gallien. Frankerne fik tilslut overtaget under sin konge
Ghlodvig (frankisk Glovis, Ludvig, fr. Louis), som 486
tilintetgjorde den sidste rest af rom. herredømme i Gallien.
Ghlodvig og hans efterfølgere undertvang ogsaa de andre
germanske stammer, som havde bosat sig i Gallien, og,
paa germansk grund, bayrerne, thüringerne og
alaman-nerne. Saaledes dannedes det store merovingiske eller
frankiske rige; dette omfattede saaledes ikke alene Gallien
(«Frankrige»), men ogsaa Tyskland v. f. Elben (med
undtagelse af det gamle Sachsen mod n.v., som først
erobredes af Karl den store), og det blev det eneste af
folke-vandringsrigerne, som fik varighed; i 8 aarh. opslugte
det ogsaa longobarderriget i Italien. I det følgende
udskilles imidlertid atter saa vidt muligt de dele af
Frankerriget, der ligger udenfor F., altsaa de tyske og italienske
dele. Frankerrigets grundlæggelse i Gallien betegner en
ødelæggelse af store kulturværdier. Barbarernes seire
over den romaniserede befolkning betød først og fremst
en opløsning af de romerske institutioner. Denne
opløsning var i og for sig slet ikke tilsigtet. Barbarerne nærede
egentlig ærbødighed for den romerske statskunst og
kultur, men de forstod den ikke. Saa godt det lod sig gjøre,
forsøgte de at fortsætte det romerske styresæt. Kongen
traadte i keiserens sted; de fornemste krigere blev
embedsmænd. De romerske statsdomæner og mange private
godser blev kongens; en mængde romerske herregaarde
(villæ), hvis eiere var faldt eller paa anden maade fjernet,
overdroges til høvdinger og fornemme krigere, medens
de menige krigere fik mindre jordstykker, og medens
iøvrigt hovedmængden af befolkningen vedblev at være
den gamle gallo-romanske, der efterhaanden
barbari-seredes, men dog nødte de forholdsvis faatallige germaner
til at lære deres sprog og egte deres kvinder. Saaledes
vedblev sproget i Gallien (F.) at være romersk («romansk»),
medens iøvrigt den romerske kultur opløstes. — Skjønt
forholdsvis faatallige var barbarerne alle krigere, medens
den romerske befolkning i aarhundreder havde levet i
fred; derfor blev frankerne en herskende klasse.
Krigersk-hed blev middelalderen igjennem og langt op i nyere
tid et standsfortrin for de fornemme, ukrigerskhed et
trællemerke. Barbarerne var hjemmefra ikke vant til
byliv, medens i Romerriget byerne var centrer for
regjering, selskabsliv, aandelig og materiel kultur. De
barbariske herrer boede alle paa sine gaarde, bylivet
Kachel ® f, kakkel, glaseret
ovnflise, eine alte K. gammel
hurpe. K.ofen m, kakkelovn,
kacheln ® fyre, lægge i.
Kack(e) (t) n (f), lort.
kacken (|) skide,
kadaver — ® Kadaver m (n)
— @ carcass — ® cadavre m.
kadet - ® Kadett m - ©
pupil of a military academy; (til-
sjøs) midshipman — (f) élève (m)
de l’école militaire (navale).
kafé — ® Café n - (g)
coffeehouse, refresh ment-rooms ;
coffee-room — (f) café m.
Käfer (t) m, skalbasse, tordivel.
KafF (t) n, agner: udskud, vrag,
juks; bagateller; sludder; vrøvl;
vanvid.
kaffe — ® Kaffee m — © coffee
Kachel—kahmîcht
forfaldt og byerne sygnede hen, ogsaa fordi levesættet
barbariseredes og byindustrien afløstes af
herregaards-husflid til stedligt behov, medens handelen mere og
mere indskrænkedes til tuskhandel. Kongen ansaa sig
for romerkeiserens efterfølger og arving, men blev en
lovløs despot, fordi han intet begreb havde om
regjering og statsvæsen. Han søgte at opkræve de gamle
skatter, men brugte pengene til vilkaarlige gaver og
vanvittig ødselhed istedetfor til almennyttige foretagender,
hvorfor folket mere og mere opfattede skatteydelse som
et trykkende onde, en udsugelse. Kongens barbariske
embedsmænd (grever, vicegrever, hofembedsmænd), havde
kun liden forstaaelse af embedspligt overfor konge og
samfund. De lokale embedsmænd var udrustet med en
overordentlig udstrakt myndighed hver inden sit omraade.
De skulde f. eks. opkræve skatter, forestaa retspleien,
sammenkalde de hærpligtige til krigstog o. s. v. Men da
den kontrol, som i det romerske samfund havde holdt
regjeringsmaskineriet i gang, nu glap, blev
embedsmændene efterhaanden smaatyranner, hver indenfor sit
omraade. Skatterne indbetalte de ikke og brugte dem heller
ikke til almene formaal; veie, broer, kanaler forfaldt;
de hærpligtige krigere førtes ikke til kongens hær, men
brugtes i grevens personlige tjeneste; retspleien blev en
kilde til pengeindtægt for embedsmanden, især efter at
det fra indvandringstiden nedarvede bødesystem havde
fortrængt romerrettens straffesystem. Men opløsningen
gik langt videre. Greven mødte nedad den samme uvilje
mod at underordne sig, som han selv viste kongen.
Resultatet blev en fuldstændig samfunds- og
statsopløs-ning. I aarhundrederne efter folkevandringen opsmuldrede
F. i et halvt snes tusen eller flere større og mindre, saa
godt som selvstændige magtomraader, idet hver enkelt
krigergodseier efterhaanden paa sit gods tilegnede sig al
den myndighed, som i romertiden tilkom staten, keiseren
og embedsmændene. Og disse godseieres naturlige,
selvfølgelige og standsmæssige hovedsyssel var krig eller
rettere feider indbyrdes til ulykke for den ikke
vaaben-føre underklasse af fæstebønder og trælle. Denne udvikling
i F. er tildels den samme, som i det hele findes i
lens-væsenets (s. d.) udvikling, men den er særlig skarpt
fremtrædende i F. paa baggrund af den gamle romerske
stats-kultur, og det er atter først med denne opløsningstilstand
som baggrund, at den langsomme nybygning af stat og
samfundsliv i F. bliver historisk forstaaelig. — De første
merovingerkonger, og da særlig Ghlodvig selv, holdt
endnu riget nogenlunde sammen, idet de romerske
traditioner og vaner endnu var sterke og levende. Under
Ghlodvigs efterfølgere deltes riget flere gange, men
konge-slegten vedblev dog at nyde en vis anseelse, skjønt
kongemagten snart blev uden politisk indhold. I kongeslegtens
(af Gregor af Tours (s. d.) skildrede) liv afspeiler sig tidens
barbari og sedelige forfald. Enhver høiere forestilling
om stat, regjering og samfund synes udslukt, og
kriger-godseierne gjør som de vil. En enkelt stormandsslegt
indtog fra 7 aarh. en særlig fremragende stilling som
merovingerkongernes hushovmestre (se Major domus):
Karolingersiegten. Pipin den ældre (d. 714) og hans søn
Karl Martel sad i virkeligheden inde med den rest af
kongemagt, som endnu var tilbage, og vandt ved sin
krigerske og politiske dygtighed en fremtrædende myn-
— (f) café m. k.grud — ®
Kaffeesatz m — © coffee-grounds pl —
(D marc (m) de café.’
Käfig (t) m, bur.
kage - (t) Kuchen m - @ cake
- (f) gâteau m.
kagge se dunk.
kagle — (^ gackeln, gackern —
© cackle — ® caqueter.
kagling — (t) Gackeln, Gackern
n — © cackling - (f) caquet(age) m.
kahl ® skaldet, snau: slidt;
naken, bar; lens, blank (for penge);
flau, tom, tarvelig, intetsigende.
K.kopf m, fleinskalle.
Kahlheit (t) f, skaldethed,
snau-hed = Kahlköpfigkeit f.
Kahm, Kahn (i) m, mug.
kahmicht, kahmig ® muggen,
skimlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
