Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fransk Kongo ... - Ordbøgerne: K - kannik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
573
Fransk Kongo—Fransk-tyske krig
574
men de strækker ikke til, og i 1907 maatte Frankrige
skyde til omtr. 32V2 mill. kr. Alle staterne er forenet i en
toldunion, som begunstiger franske varer. I 1905 havde
indførselen en værdi af omtr. 183 mill. kr. (deraf 80V2
mill. kr. fra Frankrige) og udførselen en værdi af 121^2
mill. kr. (deraf til Frankrige 11 mill, kr.); mest udføres
af ris, fisk, pepper, kul og bomuld. I 1906 ankom der
til havnene 1646 skibe paa tiis. 1 505 000 tons. Der er
2—3000 km. jernbane færdig eller under bygning;
telegraflinjerne har en længde af 13 600 km. med 300
stationer, og der er 260 postkontorer. Indokinas bank har
en kapital af omtr. 26 mill. kr. med et seddelomløb af
(i 1906) 40 mill. kr. Mynten er sølvpiastre (og dele
deraf) med værdi omtr. 2.20 frc. — 1.58 kr. Hæren
be-staar af 14 300 europæere og 18 400 indfødte. Flaaden
tæller 1 panserskib, 3 krydsere, 4 destroyere, 12
torpedo-baade o. m. Se forøvrigt de enkelte lande.
Fransk Kongo (Le Congo français), Vest-Afrika, som
fra Nedre Guineas kyst mellem port. Kongo (Kabinda)
i syd og sp. Guinea i nord strækker sig mod n.ø.
indover Central-Afrika som en kile mellem tysk
Kamerun i vest, Kongostaten og britisk-ægyptisk Sudan i syd
og øst; mod nord gaar F. K. 0. f. Tsad uden bestemt
grænse over i den franske interessesfære i Sahara. Areal
ca. IV4 mill, km.^ med ca. 8V2 mill. indb. Fra en
ensformig lagunekyst hæver F. K. sig i Gabuns terrasseland
til en høide af 2500 m. (Mt. Boundji); forøvrigt optages
det af Kongo-Ubangis og Scharis bækkener (ca. 3—600 m).
Landskabets karakter veksler mellem steppe, savanne og
skogland, som dels danner større sammenhængende
partier af urskog dels som galleri-skog følger de talrige
elve (Ogowe, Kuilu i vest, Kongo med Sanga og Ubangi
i midten, Schari og dens bielve i nord og øst). F. K.
har et rigt plante- og dyreliv af tropisk karakter. Den
indfødte befolkning, som for det meste er bantufolk
(bateke, bakota, bafuru, mpongwe o. s. v.), i nord
sudan-negere, i øst nordøstafrikanske blandingsfolk (kredj, azandé)
og enkelte dvergfolk (obongo), er ikke saa talrig som
man skulde vente, dels paa grund af stadige feider, dels
fordi flere strækninger er myrer og tyndt befolkede
skog-strøg. I indlandet dyrker de indfødte bananer, mais,
hirse, sukker og tobak, i kyststrøget har franskmændene
begyndt dyrkning af kaffe, kakao og vanilje. Den
vigtigste udførselsartikel er kautschuk; men handelen er
endnu ubetydelig,som følge af manglende
kommunikationsmidler. F. K. omfatter distrikterne Gabun (byer:
Libreville og Franceville), Mellem-Kongo (Brazzaville),
Oubangui-Chari-territoriet (Bangui) og Tchad-territoriet
(Fort Lamy). Koloniens hovedstad er Brazzaville ved
Stanley Pool, hvor norsk konsulat; vigtige havne er
Loango i syd og Libreville ved Gabun-æstuariet i nord.
— 1839 erhvervede Frankrige en kyststrimmel ved Gabun
som anløbsstation for orlogsskibe. Her anlagdes 1842
et faktori, 1843 Fort d’Aumale og 1849 handelsstationen
Libreville; 1862 udvidedes kolonien mod syd til Ogowe,
men blev efter 1871 helt overladt til sin skjæbne. F. K.
i sin nuværende skikkelse er Savorgnan de Brazzas verk;
denne energiske reisende blev for F. K., hvad Stanley
blev for Kongostaten. 1878—80 trængte han fra Ogowe
frem til Kongo og erhvervede ved traktater med
bateke-høvdingerne landet mellem Ogowe og høire Kongobred.
kannik—kante
1883 og 1884 erhvervedes kysten til Loango, og 1885
anerkjendtes høire Kongobred fra Manjanga og opover
som fransk. Endelig fastsattes grænserne mod
Kongostaten 29 april 1887, mod Kamerun 15 mars 1894 og
mod britisk-ægyptisk Sudan 21 mars 1899.
Fransk lilje, se Fleur de lis.
Fransk renaissance, se Frankrige, kunst.
Fransk Somali-kyst (Côte des Somalis et
dépendances), Nordøst-Afrika, fr. koloni omkring Tadjura-bugten
straks s. f. Bab el Mandeb-strædet, mellem Eritrea (ital.)
i nord, brit. Somali-land i syd og Abessinien i vest, 21000
km.2 med ca. 50 000 indb. (2 pr. km.^J. Denne nøgne,
hede, temmelig ufrugtbare kyststrækning med sine
saltsjøer (Assal ~ 174 m.) er i og for sig værdiløs; men
paa grund af sin fortræffelige beliggenhed ved indgangen
til det Røde hav faar F. S. stor betydning i militær
henseende som en vigtig station ved hovedveien til
Øst-Afrika og Indien og i kommerciel henseende for handelen
med det sydlige Abessinien. F. S. var ogsaa i sin tid det
østlige udgangspunkt for de (nu opgivne) franske planer
om at faa et fransk kolonirige tvers over Central-Afrika
til Fransk Kongo i vest. 1855 erhvervedes byen Obok
paa Tadjura-bugtens nordside, som annekteredes i sin
helhed 1884. 1895 forlagdes hovedstaden til sydsidens
bedste havn Djibuti, som har tilrevet sig meget af
karavanhandelen fra ital. og brit. havne, og hvorfra
jernbane mod syd til Harar og under bygning videre mod
vest til Addis Abeba.
Fransk-tyske krig 1870—71 blev besluttet 15 juli
og forkyndt i Berlin 19 juli 1870. Man havde alm. ventet
en fransk indrykning paa tysk territorium umiddelbart
efter krigserklæringen, men det viste sig snart, at de franske
krigsforberedelser langt fra var færdige. Den samlede
franske styrke, som i begyndelsen af aug. stod slagfærdig
mellem Metz og Saarbrücken (Rhinarméen), talte kun
250 000 mand, inddelt i syv korpser, og stod under
kommando af keiser Napoleon selv med marskalk Leboeuf
som stabschef. Natten mellem 15 og 16 juli begyndte
den tyske mobilisering. 23 juli begyndte
jernbanetransporterne, og 4 aug. overskred den tyske venstrfe fløi
grænsen. Der dannedes tre arméer under overbefaling
af kongen af Preussen med general Moltke som stabschef.
Første armé under general v. Steinmetz dannede høire
fløi, anden armé under prins Friedrich Karl af Preussen
centrum og tredje armé under kronprinsen af Preussen
venstre fløi. Det samlede tal af de i første linje opstillede
tropper var 384 000 mand. Efter en mindre kamp ved
Saarbrücken fandt der allerede 4 aug. en alvorlig kamp
sted paa venstre fløi ved Weissenburg, hvor divisionen
Douay blev overrumplet og overmandet af tredje armé.
Dagen efter fortsattes fremrykningen til Wörth, hvor
general Mac Mahon havde taget stilling; efter et
heltemodigt forsvar blev han slaaet 6 aug. og maatte trække
sig tilbage til leiren ved Châlons. Samme dag blev de
franske under Frossard ogsaa slaaet paa høire fløi ved
Spicheren af den tyske første og anden armé, hvorefter
resten af Rhinarméen trak sig tilbage til Metz og stilledes
under befaling af marskalk Bazaine. Franskmændene
kunde først ikke beslutte sig til at gaa videre tilbage til
det indre af Frankrige, men tøvede med at føre tropperne
fra østre til vestre Moselbred ; derved lykkedes det tysker-
kannik — ® Kanonikus, Dom-,
Stiftsherr m - © cannon - ®
chanoine m.
kano — ® Kanoe, Kanot n —
(e) canoë — (f) canot m.
kanon - ® Kanone f — ©
cannon, gun — (î) canon m ; pièce
f (d’artillerie), k.føde — ®
Kanonenfutter n — @ cannon-food
— (f) chair (f) à canon, k.kugle
— ® Kanonenkugel, Stückkugel f
— (§ cannon-ball - (?) boulet m.
kanonade — ® Kanonade f —
© cannonade — @ canonnade f.
Kanone® f, kanon; rør;
vandstøvle.
kanoner — ® Kanonier m —
© gunner — ® canonnier m.
kanonisere — (t) kanonisieren
— © canonize - (?) canoniser.
kanske - ® vielleicht, etwa
-© perhaps, may be — ®
peut-être (que).
kansler — (t) Kanzler m — ©
chancellor — (?) chancelier m.
kant — ® Kante f. Rand, Saum
m; (egn) Gegend f; (pl) ogs (von
allen) Seiten - @ edge, border,
margin, rim ; (egn) quarter ; region,
part of the country ; (fra alle k.er)
ogs. on all hands; (til alle k.er) in
all directions — (?) arête ; carne f;
(rand) bord m ; (side, retning) côté
m: (egn) contrée, province f.
kantate — (g Kantate f — ©
cantata — (?) cantate f.
kante — (?) kante(l)n, einfassen,
säumen — © border, edge, welt —
(?) border; garnir d’une bordure.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
