Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredriksten ... - Ordbøgerne: K - Kaufmann ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Fredrikshaldsvasdraget—Fredrikson
606
Kau fm an n—kaval er
Fredrikstads
byvaaben.
eddike (897 300 kg.), kalciumcarbid (864 070 kg.) o. s. v.
lalt udgjorde udførselsværdien i 1905 15 714 000 kr. (i 1906
19 843 900 kr.), hvoraf over 90 pct. falder paa trælasten.
Indførselen var i 1905 3 303 800 kr. (i 1906 4 207 900 kr.).
Toldintraderne beløb sig til 555 710 kr. (i 1908 596 000
kr.). Handelsflaaden bestod i 1905 af 163 skibe med en
samlet tonnage paa 42 725 tons. Af skibene var 39
dampskibe paa tilsammen 6618 tons. F. har tre
mekaniske verksteder, og der hyggedes i 1908 fire
dampskibe. I 1905 udgik der fra F. en samlet tonnage paa
335 266 tons fordelt paa 3985 skibe. Som eksportsted
overgaaes F. kun af Kristiania, Narvik og Bergen.
Antagen formue i 1907 14 843 000 kr., indtægt 5 975 000 kr.
F. har gjentagne gange været hjemsøgt af voldsomme
ildebrande, senest i 1908, da 23 huse med en
assurancesum paa 567 410 kr. nedbrændte. Bygningernes samlede
assurancesum opgives for 1906 til
19 399 100 kr. — Østre F., den ældste
bydel, ogsaa benævnt «Fæstningen»,
der ligger paa Glommens sydøstbred,
er regelmæssig anlagt med 5
bastioner og tilhørende udenverker mod
landsiden og mur med vold mod
elven. Oprindelig var det bestemt, at
bygningerne skulde opføres af sten;
men denne bestemmelse er ikke
blevet opretholdt. I denne bydel ligger
foruden de militære etablissementer,
bl. a. østsidens kirke (opført 1764),
raadhuset, toldboden og hospitalet.
Søndenfor den egentlige by ligger forstaden Vaterland.
— Vestre F., der ligger paa sydspidsen af Rolvsøen
ved Glommens vestbred, er mere uregelmæssig bebygget,
for det meste med træhuse, tildels med trange, krogede
gader. Her ligger foruden vestsidens kirke (bygget 1880)
bl. a. jernbanestationen, den kommunale høiere
almenskole, ridehuset, festivitetslokalet, brandstationen m. m.
Byen har gas- og elektricitetsverk, nyt vandverk (færdigt
i 1908) med vandtilførsel gjennem en over 20 km. lang
ledning fra Tvetevandet (69 m. o. h.) i Skjeberg, bekjendt
for sit gode drikkevand. Gjennem en 15’’ ledning kan
byen overføres ca. 7000 m.^ pr. døgn. I 1904 indførtes
for begge bydele murtvang. Langs Glommens begge bredder
har F. flere tætbebyggede fabrikforstæder. Foruden den
høiere kommunale almenskole og folkeskolen har F’, en
teknisk aftenskole, en kommunal kvindelig fagskole og en
privat pigeskole. Der er et stadsbibliotek, fire banker,
nemlig F. sparebank, F. spareskillingsbank, F. privatbank og
Glemminge sparebank. Der udkommer fire aviser: «F.s
blad», «F.S dagblad», «F.s tilskuer» og «Smaalenenes
socialdemokrat». F. vælger én stortingsrepræsentant. Den er
standkvarter for Smaalenenes bataljoner, der har sin
eksercerplads paa Barakkesletten med Øren, hvor ogsaa Andet
feltartillerikorps eksercerer. F. staar ved Smaalensbanen
i forbindelse nordvestover med Kra. og sydøstover med
de smaalenske byer og Sverige. Byen staar desuden i
livlig dampskibsforbindelse med de smaalenske kystbyer og
byerne langs Kristianiafjorden samt med Hvalerdistriktet.
Indløbet^ til F. (østre løb) er trangt, opøret og opfyldt
af skjær og smaaøer. Der er imidlertid i de senere aar
foretaget betydelige arbeider i elven til forbedring af
havneindløbet saavel i Østerelven som i Vesterelven,
saa-ledes at elven passeres af de store oversjøiske rutebaade
paa Syd-Afrika, Øst-Asien og Australien, der nu anløber
F. Byen tilføres derved en stadig voksende transiteksport,
der yderligere vil øges, naar den af kommunen
besluttede havnebane mellem jernbanestationen og bryggerne
er færdig. (Se planche Fredrikstad.) [Litt.: Plünneke,
«F. indtil det 20 aarh.» (1904—06).]
Fredriksten. Under Hannibalsfeiden (1644—45)
anlagdes de første befæstninger ved Halden (se
Fredriks-hald). Gretzensten (s. d.) opførtes antagelig, hvor nu
F.s klokketaarn staar; desuden reistes palissader i kleven
ved «Gamleporten» og nede ved selve ladestedet. — 16
sep. 1658 rettede den svenske general Harald Stake over Id
det første angreb paa Halden. Takket være lensherrens
foged Peder Olsen Nordmand afvistes angrebet ved
Gamleporten. 4 feb. 1659 angreb Stake atter Halden, denne
gang over den islagte fjord. Da der var saget raak i
isen om byen, maatte fienden gaa iland paa «Nordsiden».
Efterat forsvarerne var drevet bort herfra, gjenoptog de
kampen bag sine forskansninger paa søndre elvebred og
kastede efter en hidsig kamp de over broen
fremstormende fiender tilbage. Generalløitnant Jørgen Bjelke og
lensherren Tønne Huitfeldt ledede denne gang forsvaret.
Nu skred Tønne Huitfeldt til en systematisk befæstning
af Halden, og da svenskerne i jan. 1660 for tredje gang
kom tilbage, var hele Sørsiden omgivet med palissader.
Langs stranden laa tre blokhuse foruden træskansen
Huitfeldtsholm mod Eskeviken. Opover knauserne syd
og øst for byen laa verkerne Kik-ud, Ghristianppel,
Boland, Braateland, og ved veien til Id Gamleporten,
lige under Gretzensten, som var betydelig udvidet.
Fremskudt ved veien til Id laa verkerne Dragen, Øglen og
Pas paa. Fra Gretzensten og nedover mod byen laa
Georgskansen, horn verket St. Petri og blokhuset
Borgerskansen. Endelig var Rødsberget forskanset.
Svenskerne, der anførtes af feltmarskalk Lars Kagg,
begyndte fiendtlighederne 14. jan. med et voldsomt angreb
paa Roland og Braateland, som efter en række
stormanfald blev indtaget, men da fienden derefter angreb
Gretzensten, blev stormen afslaaet, Braateland og Roland
gjenerobret, og Kagg tvunget til at trække sig tilbage
til Asak efter store tab. Nu fulgte en seks ugers
beleiring, hvorunder Rødsberget blev erobret natten til
25 jan., medens fienden forøvrigt ingen synderlig
fremgang havde. Efterat svenskerne 13 og 21 feb. forgjæves
havde søgt at storme Braateland og Roland, hævede de
beleiringen og drog 23 feb. tilbage over grænsen. —
Umiddelbart efter fredsslutningen fastsattes ved
kongebrev af 28 juli 1660, at Haldens befæstninger skulde afløses
af en permanent befæstning, der fik navnet F.
Grundstenen blev dog først lagt 1661, og i de følgende ti aar
fuldførtes efter generalkvartermester Willem Coucherons
plan af «mester» Fabian Stang den indre fæstning med dens
endnu bestaaende hovedverker, bastionerne Kongen,
Dronningen og Prins Christian samt
halvbastionerne Dragen og Prins Georg. Østre og Vestre
Ravelin foran portene blev foreløbig kun udført som
palissaderinger. Befæstningerne om byen, fra 1665
benævnt Fredrikshald, nedbrændte for den væsentligste
del med denne 1667, men da krigen 1674—75 atter
Kaufmann (t) m, kjøbmand;
grosserer.
kaufmännisch ® merkantil.
Kaufmannschaft ® f,
handelsstand.
Kaufschilling (î) m, kjøbesum ;
handsel.
käuflich ® tilfals; bestikkelig.
Kaulbarsch ® m, hork, ruskle.
Kaulfrosch ® m, haletusse.
Kaulkopf® m, »quappe f, ulk.
kaum ® neppe, knapt; netop,
kaupeln ® drive smaahandel;
snyde.
Kautabak ® m. skraatobak.
kaution — ® Kaution,
Bürgschaft; Sicherheit f — © bail,
caution, security, surety;
(deponeret) caution money — ® caution,
garantie f.
kautionere — (t) Bürgschaft
leisten — @ become bondsman (go
security), (go) bail — (|) donner
(fournir) une caution.
kautionist - ® Bürge m —
@ surety; bail(sman) - ® caution
f; garant; répondant m.
kautschuk - (t) Kautschuk m
- © caoutchouc, India rubber —
® caoutchouc m; gomme (f)
élastique.
Kauz (t) m, ugle; (fig.) særling,
kauzen ® krybe sammen,
kav se mas, besvær,
kavaler — ® Kavalier m — ©
cavalier; (i dans) partner; (boi’d^)
supporter; gentleman (in waiting)
— (f) cavalier, (i dans o. 1.)
danseur; (hof-) chevalier (m) d’honneur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
