Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fredsbevægelsen ... - Ordbøgerne: K - keeper ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
609
Fredsbevægelsen
610
keeper—Kehraus
Kunstig havn for fiskerfartøier. Skibenes antal opgives
for 1906 til 16, hvoraf 10 dampskibe; samlet tonnage
10162 tons, hvoraf 8194 falder paa dampskibene.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1907 til 107 216 kr.,
hvoraf 38 500 falder paa makrelfisket. Antagen formue
1907 2 236 000 kr., indtægt 362 000 kr.; 329 skatydere.
F. anløbes af en flerhed af de rutegaaende kystdampskibe
og staar i landeveisforbindelse med Larvik. Straks s. f.
byen ligger F. kysthospital for skrofuløse børn.
Fredsbevægelsen (pacifismen) er en international
bevægelse, som har til forudsætning overbevisningen om
alle menneskers broderskab og derfor stiller som sit
for-maal at modvirke had og uvilje mellem folkene; særlig
vil den modarbeide krigen som middel til at afgjøre
tvistigheder mellem staterne og sætte fredelig mægling
og voldgift i dens sted. For at naa dette maal søger
fredsvennerne (pacifisterne) gjennem populær
propaganda at vække afsky for krig og krigsvæsen
(militarisme) og arbeider for at ordne staternes samliv i
retslige former gjennem en videre udvikling og nærmere
fastsættelse af folkerettens regler. Jo mere dette sker,
desto mere vil faren for krig svinde og dermed
nødvendigheden for de svære krigsrustninger falde bort, saa at
en almindelig indskrænkning i rustningerne efterhaanden
kan indtræde. Fremforalt under indtrykket af de
tyngende krigsrustninger har f. vundet sterk fremgang i de
senere aar, og i flere lande har politiske partier, særlig
de socialdemokratiske, optaget f.s krav paa sit politiske
program. — I f.s historie maa man skille mellem
freds-tank en s historie, det meget lange tidsrum, da
bevægelsen kun ytrede sig litterært, og den organiserede
f.s historie, som kun omfatter det sidste aarh. — Allerede
i oldtiden møder vi forestillingen om alle menneskers
broderskab (kynikere, stoikere), og baade hos Israels
profeter (Esaias, Mika) og hos græske og latinske digtere
kommer drømmen om en krigløs tid til orde. Begge
disse tanker optog kristendommen, hvis stifter var
udpræget antimilitarist (se f. eks. Matt. 5, 39 og 26, 52).
Dette træk gjenfindes hos de ældste kristne, delvis ogsaa
hos kirkefædrene og næsten uden undtagelse hos de
middelalderske kjettersekter, særlig valdensere og Wiclifs
tilhængere. I nyere tid er det samme tilfældet med
mähriske brødre, mennoniter og især med kvækere, som
endnu er hovedrepræsentanter for den religiøse retning
indenfor f., og som i alle lande negter at gjøre krigstjeneste.
De officielle kirkesamfund har derimod til alle tider
godkjendt krig og krigsforberedelse og kun delvis søgt at
begrænse de værste udskeielser (middelalderens
«gudsfred»). — Tanken paa en retslig ordning af det
mellemfolkelige samfund er ganske fremmed for disse tidsaldre.
Forsaavidt som de beskjæftigede sig med dette problem,
tænkte de sig løsningen gjennem en verdensstat, et
sidestykke til det romerske rige. Saaledes Dante («De
monar-chia», ca. 1315), som dog tænker sig en vis selvstændighed
for de nationalstater, som er underordnet verdensstaten.
Allerede Dantes samtidige, franskmanden Pierre Dubois,
opgav dog tanken paa en verdensstat og byggede paa den
moderne folkerets forudsætning: en række sideordnede,
hver for sig suveræne stater. I sin afhandling, «De
recuperatione terre sancte» (1306), som forøvrigt
behandler mange andre spørsmaal, udviklede han en plan
for staternes fredelige samvirke og for afgjørelse af deres
tvistigheder ved voldgift, og dette arbeide maa derfor
betragtes som det ældste fredsskrift i moderne forstand.
Langt mindre interesse har den plan for et europæisk
fyrsteforbund mod tyrkerne, som i böhmerkongen Georg
Podiebrads navn blev udarbeidet ca. 1460 af
franskmanden Antonius Marini.— Blandt humanisterne var flere
fredsvenner, fremfor alle Erasmus Roterodamus, som
fremholdt fredstanken og bekjæmpede krigen i flere af
sine skrifter. Fredstanken kommer ogsaa til orde hos
Thomas Morus, Rabelais, Gampanella m. fl. — I det 17
aarh., samtidig med at Hugo Grotius lagde grunden til
den moderne folkeret, fremkom en række udkast til en
fredsordning af de mellemfolkelige forhold.
Franskmanden Eméric Grucé udgav 1623 «Le nouveau Gynée»,
hvor han fremlagde forslag om et europæisk fællesraad
med sæde i Venedig, som skulde afgjøre alle tvistigheder
mellem staterne. 1 sine memoirer (1638) tilskrev
hertugen af Sully Henrik IV af Frankrige en plan om
en ny fordeling af landomraaderne i Europa mellem 15
stater, hvis fællessager og indbyrdes forhold skulde ledes
af et almindeligt raad. Denne «store plan» er imidlertid
utvilsomt udarbeidet efter Henriks død. Amos Gomenius,
den sidste biskop for de mähriske brødre, gjorde sig til
talsmand for fredstanken i flere af sine skrifter, og
Leibnitz beskjæftigede sig ogsaa ofte med det internationale
problem. I 1693 offentliggjorde kvækeren William Penn
sit «Essay on the present and future peace of Europe»,
et indlæg for et fælles parlament for Europa. — Hele
det 18 aarh.s oplysningslitteratur har en udpræget
pacifistisk karakter, hvad der muligens kan sættes i
forbindelse med, at flere af dens ledende mænd var paavirket af
frimureriet, der ialfald i det 17 og 18 aarh. var bærer
af fredstanken. Den mest fremtrædende repræsentant
for f. var abbed de Saint-Pierre, som 1712 udgav «Mémoires
pour rendre la paix perpétuelle à l’Europe», flere gange
omarbeidet og udvidet af forfatteren ; 1761 udgav Rousseau
det i sammendrag, med en bedømmelse. Planen gik ud
paa et europæisk forbund med gjensidig garanti for
landegrænserne, en fælles domstol og en væbnet styrke,
som kunde eksekvere dommene. Flere af lederne for
den franske revolution var delvis behersket af pacifistiske
tanker, saaledes Gondorcet og Grégoire, og det samme
var tilfældet med det tyske aandslivs første mænd i det
18 aarh., særlig Herder, samt Kant, som i 1795 udgav
sit skrift «Zum ewigen Frieden». Samtidig skrev Jeremy
Bentham i 1789 sin «Plan for a universal and perpetual
peace». — Ogsaa under Napoleonskrigene blev
fredsproblemet oftere drøftet, og der laa utvilsomt delvis pacifistiske
tanker under stiftelsen af den Hellige alliance (1815),
som dog ingen politisk betydning fik sammenlignet med
femmagtsforbundet. Samme aar begyndte den
organiserede f.; i 1815 blev der stiftet tre fredsforeninger i
de Forenede stater og i 1816 en i London, det endnu
bestaaende Peace society; de udgik alle fra
kvækerkredse. Gjennem talere, traktater og tidsskrifter
udfoldede de en ivrig propagandavirksomhed; der blev stiftet
filial- og søsterselskaber. Da frihandelsbevægelsen
begyndte i 1830-aarene, indgik de to bevægelser et nøie
forbund, og baade Gobden og Bright optraadte paa
fredsvennernes møder. Fra de angelsachsiske lande spredte
stagge = k. down. k. under
(under)kue, holde nede. k. Up
opretholde; vedligeholde; hævde;
holde gaaende; holde sig oppe,
oven senge; holde stand.
keeper @ besidder, indehaver;
vagtmester (ved fængsel);
opsynsmand; armatur (paa magnet).
keepership @ vagtmester-,
op-synsmandsbestilling.
keeping @ besiddelse; forvar’;
iinder)hold: harmoni; holdning fi
Iialeri). k. qualities holdbarhed,
keepsake © erindring, souvenir,
keeve @ mæske(kar).
keg @ kagge, liden tønde.
Kegel ® m, kegle : klods ; uegte
»arn. K.schieben n, keglespil.
C.schub m, keglebane, -spil.
Keg(e)ler (t) m, keglespiller.
keg(e)licht ® kegleformig.
kegeln (t) spille kegler,
kegle - ® Kegel m - (e) cone;
(k.r, spil) ninepin — (f) cône m;
(spil) quille f. k.bane — (t)
Kegelbahn f, -Schub m — (^
ninepin-alley — (f) jeu (m) de quilles,
k.-dannet, -förmig — (t) keg(e)licht,
kegelförmig - @ conical - (g)
conique, (en forme) de cône.
Keblabschneider (t) m, bandit,
aagerkarl.
Kehldeckel ® m, strubelaag.
Kehle ® f, strube; kehl.
kehlen ® kehle, pløie.
Kehlriemen ® m, hagerem.
Kehlrinne (t) f, skotrende.
Kehraus (t) m, sidste dans,
slutningsgalopade. K. machen
gjøre ende paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
