Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frenesi ... - Ordbøgerne: K - kile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
625
Frenesï-Fréron
626
kile-kime
ledede glimrende operationerne omkring Golesberg i
Kaplandet (nov. 1899—jan. 1900). Under Lord Roberts’
fremrykning (feb. 1900) forte F. rytterafdelingen, undsatte
Kimberley (15 feb.) og indhentede to dage efter Gronje
paa dennes flugt til Paardeberg. Senere udmerkede F.
sig ved Diamond Hill (11 juni) under fremrykningen mod
Pretoria og fik i nov. kommandoen over tropperne i
Syd Transvaal. 1901—07 var F. chef for første
armékorps i Aldershot, blev 1907 generalinspektør for den
britiske airné og udnævntes til general.
Frenesi, frenetisk er et nu ganske forladt udtryk
for en sygdom med delirier og andre heftige
hjerne-s\^mptomer.
Frengi (jfr. arab. al-firendsch], «frankerne», d.v. s. opr.
(siden korstogene) franskmændene, dernæst orientalsk
l3e-tegnelse for europæerne overhovedet. F.-stan, d.e. Europa.
Frenoiogï er læren om et vist afhængighedsforhold
mellem de forskjellige sjælsegenskaber og udviklingen af
forskjellige partier af hjernen. Grundtanken, at
forskjellige dele af hjernen har en forskjellig funktion, er god,
men læren uvidenskabelig og nu fuldstændig forladt. F.
er grundlagt af F. J. Gall (s. d.).
Frenssen, Gustav (1863—), t. romanforfatter, f. i
Ditmarsken som søn af en snedker, en tid prest i Hemme.
Hans debutroman «
Sandgrevinden» (1896; overs,
af M. L. Rudolph) var en
kjærlighedsroman med
sensationel handling.
Mere egte virkede «De
trofaste tre» (1898; overs,
af S. Lehmann) som
udtryk for digterens
hjemfølelse. Efter tre bind
«Dorfpredigten» (1899; i
udvalg: «Fra
landsbykirken» ved S.Lehmann)
fulgte den under
indflydelse fra Dickens, Storm
og Reuter fremtrædende
roman «Jörn Uhl» (1901 ;
overs, af S. Lehmann), der
vakte en enestaaende
op-merksomhed og ved sin
forherligelse af
hjemstavnen som grundlag
for et fromt, etisk liv mentes at betegne en ny litterær
epoke. Hans seneste verker er romanerne «Hilligenlei»
(1906; overs, ved E. Drachmann), «Peter Moors Fahrt
nach Südwest» (1907; overs, ved S. Lehmann) og «Leben
des Heilands» (1907).
Frenzel, Karl Wilhelm Theodor (1827—), t.
kritiker og romanforfatter, f. i Rerlin, hvor han fra 1861
har virket som litterær og teaterkritiker i «Nationalzeitung».
I en lang aarrække indtog han som saadan en
dominerende stilling, repræsenterende den sunde borgerlige
sans, uden at føle med i nogen af tidens strømninger,
og kjæmpede mod Ibsen, Anzengruber og Hauptmann.
Han samlede sine tidligere kritiker i «Rerliner
Dramaturgie» (1877). Han har ved siden heraf leveret flere
historiske romaner, særlig fra det 18 aarh., som «Papst
Gustav Frenssen.
Ganganelli», «Watteau» og «Gharlotte Gorday» (1864),
«Freier Roden» (1868) og «La pucelle» (1871), «Lucifer»
(1873), og talrige andre skrifter. «Ges. Werke 1890—91»
i 6 bd.
Freppel [frœpœ’l], Charles Émile (1827—91), fr.
prælat og kirkehistoriker, født og opdraget i Elsass,
1850—70 forskjellige kirkelige embeder i Paris, 1870
biskop i Angers. Paa Vatikan-koncilet 1870 en af de
ivrigste forkjæmpere for dogmet om den pavelige
ufcil-barhed. Efter krigen voldte hans tyskfiendtlige
offentlige udtalelser, bl. a. under «kulturkampen», adskillige
rivninger mellem den tyske og den franske regjering.
1880 deputeret og, i Dupanloups sted, chef for det
klerikale parti. Talrige kirkehistoriske og polemiske skrifter.
Frere [frjd], Henry Rartle Edward (1815—84),
eng. statsmand; 1834 i det indiske kompanis tjeneste,
1850 overkommissær i Sindh, hvor han med stor
dygtighed bidrog til at dæmpe opstanden 1857. Guvernør i
Rombay 1862—66, fik derpaa sæde i det indiske raad
og ledsagede 1876 prinsen af Wales (Edward VII) paa
hans reise i Indien. Guvernør i Kapkolonien 1877—80,
men fjernedes af Gladstone, fordi han 1879 havde
fremkaldt krigen mod zulukafferne.
Frère-Orban [frær årbå’J (opr. Frère; optog sin
hustrus navn Orban), Hubert Joseph Waith ère
(1812—96), belg. statsmand, advokat; medlem af kammeret
1847—94. 1847 arbeidsminister; 1848—52 og 1857—70
(med kort afbrydelse 1861) finansminister, fra 1868—70
premierminister. Var i lang tid de liberales fører,
fremragende ved kundskaber, energi og veltalenhed. Var
frihandelsmand, gjennemførte store finansielle reformer,
virkede ivrig for forsvaret. Som premierminister paany
1878—84 gjennemførte han en antiklerikal skolelov, men
faldt som modstander af den alm. stemmeret, da de
radikale udskilte sig af partiet. Udmerket repræsentant
for den franske liberalisme i Relgien.
Frerichs, Friedrich Theodor von (1819—85), t.
læge, f. i Aurich. Praktiserede først som øienlæge, gav
sig senere af med fysiologisk-kemiske undersøgelser. 1848
ekstraordinær prof. i Kiel, 1850 tillige direktør for det
akademiske hospital sammesteds, 1852 fik han en
lignende stilling i Rreslau, hvor han indførte vigtige
forbedringer paa den patologiske anatomis omraade. 1859
klinisk prof. i Rerlin. Medlem af den preus.
videnskabelige deputation for medicinalvæsenet. Udmerket
kliniker og lærer. Arbeider: «Klinik der Leberkrankheiten»,
endvidere monografier om den Rrightske s3"gdom, den
uræmiske intoksikation, diabetes etc.
Fréron [frei o’]. 1 Élie Gathérine F. (1719 — 76),
fr. forfatter, mest kjendt for sin haardnakkede forfølgelse
af encyklopædisterne og især Voltaire (en række
periodiske skrifter 1746—76, bl. a. «Lettres sur quelques
écrits de ce temps» (13 bd.) og «Année littéraire», fra
1754—76). Voltaire hevnede sig ved komedien
«L’Écossaise» (1760), i hvilken F. latterliggjordes. Opførelsen
fremkaldte en mindeværdig meningskamp i teatret
mellem «filosoferne» og «de hellige», som er skildret af F.
i «Année littéraire» 27 juli 1760 og af Voltaire i fortalen
til det trykte stykke. — 2. Stanislas Louis Marie F.
(1765—1802), fr. politiker, søn af foreg. Fortsatte «Année
littéraire» til 1790 (i alt 292 bd.). Medlem af national-
headed) characters (lelters\
wedge-writing - (f) érriture (f) cunéiforme.
kile vb - (t) (ind) keilen; (k
afsted) davon eilen; (k. paa) sich
beeilen, loslegen — ©(ind) wedge;
(paa) bestir one’s self; (afsled)
hurry off — ® (ind) enfoncer,
cogner; (fast) fixer avec des coins;
(afsted) filer, se sauver, s’envoler,
partir à la hâte; (paa) se hâter.
kilen - ® kitz^e)lig - ®
ticklish, ticklesome — ® chatouilleux,
kilevink se ørefik,
kill @ dræbe; slagte; (jagtudtr.)
dot.
killer @ drabsmand,
killing se kat, gjed.
killing © (dagligtale) aldeles
fortryllende; mageløs; drab.
killow © mørkeblaa jordart.
kiln © (tørke)ovn; badstue,
kjone; kogerende (til planker),
kilo (f) m, liter vin.
kilo(gram) — (t) Kilo(gramm)
n - © kilogram - (f)
kilo’gram-me) m.
kilometer — (t) Kilometer n
-© kilometer — Cf) kilomètre m
kilt © høiskottes skjølt; brette
op.
kimblad - (t) Keimblatt n —
© cotyledon, seed lobe - ®
cotylédon m.
kime — (g Keim m — © germ,
corde; fig. ogs. seed — (f) germe
f; œuf, embryon - microbe m.
kime (vb) - (t) läuten, beiern - ©
ring, chime — (f) carillonner ; (med
klokkerne) sonner les cloches en
carillon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
