Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frihavn ... - Ordbøgerne: K - kjedsomhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
641
Frihavn-Frihed
642
og mest fuldstændig i England (se Gob den,
Anti-corn-law-league, Huskisson, Manchester-skolen) henved
midten af det 19 aarh., senere ogsaa i mange andre
lande, overalt under store politiske kampe. I Frankrige
havde f. tidlig en række fremragende talsmænd, som I. B.
Say (s. d), Bastiat (s. d.), M. Chevalier (s. d.) og Napoleon
III, for hvem det lykkedes at faa istand handelstraktaten
af 1860 mellem Frankrige og England. Denne traktat
blev forbilledet for en lang række frihandelsvenlige
traktater mellem Frankrige og andre europæiske lande eller
mellem disse indbyrdes. Men med keiserdømmets fald
ind-traadte en protektionistisk reaktion, som fik sit udtryk i
den franske toldtarif af 1881, og som yderligere
skjær-pedes 1892. Ogsaa iTyskland havde f. længevind i seilene.
I 1840-aarene dannedes her et f.s-parti, som fik stor
indflydelse, saaledes at toldskrankerne efterhaanden ophævedes
eller sænkedes. For denne politik virkede navnlig fra 1834
den tyske «Zollverein», hvori opr. 18, senere de fleste tyske
stater indtraadte. Da økonomiske vanskeligheder opstod i
1870-aarenes slutning, fik den udenlandske konkurrance
skylden, og der indtraadte et handelspolitisk tilbageslag.
Bismarck benyttede sig heraf til 1879 at drive gjennem
en omlægning af toldtarifen i beskyttelsesretning, og
denne tilbagegaaende bevægelse voksede yderligere i
1880-aarene. Rigskansler Gaprivi søgte i de efter 1891
afsluttede handelstraktater at gjøre f. endel indrømmelser,
men den nye tarif af 1902 har atter drevet en mængde
toldsatser iveiret. Dette eksempel fulgtes af de fleste andre
stater, saaledes at nu i 20 aarh.s begyndelse kun England,
Holland og Danmark (hvor f. dog kun har faaet
anvendelse paa de jordbruget vedk. satser) i det væsentlige har
opretholdt det standpunkt, man var naaet til i
1860-aarene. Men ogsaa i England, hvor f. har været anseet
som urokkelig, er der i de senere aar opstaaet en mod
den rettet politisk bevæ^^else (imperialismen), der vistnok
kræver f. opretholdt mellem det Britiske riges lande
indbyrdes, men som foreslaar beskyttelsen, om end i
moderate former, gjenindført udad. Programmet for denne
handelspolitik er fremsat af J. Chamberlain (s. d.), første
gang i hans berømte tale 15 mai 1903. — I Norge havde
f. faaet et fodfæste næsten ligesaa udstrakt som i
England. F. som konsekvent befulgt handelspolitik kom her
paa dagsordenen allerede 1839 og brød helt igjennem fra
1851 af. Toldkommissionen af 1858 og endnu mere den
af 1874 knæsatte et temmelig rent f.-system, hvis
herredømme dog sattes visse skranker ved kommissionen af
1879. Under 1880-aarenes nedgang indtræder ogsaa i
vort land et toldpolitisk omslag, først spagfærdig
forsøgsvis 1887, senere mere aabenlyst, indtil toldtarifen af 1905,
som betegner en tilbagevenden til et vistnok lemfældigt,
men saagodtsom over hele linjen gjennemført
beskyttelsessystem. F.s sidste forskansninger synes i vore dage at
true med fald. Toldskrankerne er i de fleste lande atter reist
eller bygget høiere. Men tarifernes hindringer søges
overalt modvirket ved handelstraktaternes forhandlingspolitik.
Frihavn er en havn, til hvilken udenlandske varer
toldfrit kan indføres. En f. betragtes som liggende
udenfor rigets toldgrænser. De i en f. oplagrede varer kan
eierne raade over med stor frihed, særlig ogsaa
underkaste en mere eller mindre indgribende bearbeidelse,
hvorfor et større omraade i f. hyppig er forbeholdt fabrik-
kjedsomhed—kjendelig
virksomhed. Den færdige vare toldbehandles først, naar
den fra f. overføres til det land, hvor f. findes. Det ligger
i sagens natur, at en f. af toldøkonomiske hensyn er
strengt aflukket og bevogtet til landsiden. F.s opgave er
at støtte landets skibsfart og handel, navnlig dets
gjen-nemførselshandel, samt udførsel af saadanne varer, til
hvis fremstilling der trænges udenlandske raaprodukter.
Ang. lagerbevis (warrant) s. d. og Frilager. Den
ældste kjendte virkelige f. er Livorno, oprettet 1547.
Eksemplet blev fulgt af Genua 1596, Neapel 1633,
Venedig 1661, Altona 1664, Marseille 1669—1792, Gibraltar
1706, Port Mahon 1718, Triest og Fiume 1719—1891.
Bremen blev f. 1824, Hamburg 1826, Lübeck 1833.
Medens denne sidste by tiltraadte det tyske toldforbund
allerede 1868, skede dette for Bremens og Hamburgs
vedkommende først fra 15 okt. 1888, dog saaledes at de
bevarede .et mindre, toldfrit omraade af sin havn som f.
Paa samme maade udgjør f. i Kbh., oprettet 1894, kun en
mindre del af byens havneomraade. Den eneste i Europa
gjenværende f. i ordets oprindelige og videre betydning
er Gibraltar; desuden har England som støttepunkter
for sin skibsfart og gjennemførselshandel endel f. i andre
verdensdele, som Aden, Penang, Singapore og Hongkong.
Et forsøg fra Tysklands side paa at gjøre sin koloni
Tsingtau til f., blev efter faa aar opgivet 1906. I Sverige
var Marstrand f. 1775—94. I forrige aarh. blev i dette
land gjort en række forsøg paa atter at faa en eller flere
f., navnlig i Göteborg og Malmö, men først 1907 lykkedes
det i rigsdagen at faa gjennemdrevet en fra 1 jan. 1908
gjældende lov, indeholdende betingelser for og regler
om anlæg af f.; nogen f. maa dog ikke oprettes i Sverige
før efter udløbet af 1910. I Norge har der ogsaa flere
gange været planer oppe om at oprette en f. Denne
skulde da ligge enten ved Kra., med udnyttelse af øer
langs fjordens østside, i Fredrikstad eller ved Kristiansand.
Tanken om at knytte et f.-anlæg til denne by blev
udkastet allerede 1794, men et planmæssigt arbeide for
at forberede dens gjennemførelse blev først taget op
inden byens handelsstand 1892. En hertil nedsat lokal
kommission fremsatte 1896 et motiveret forslag gaaende
ud paa, at der anlægges en f. i vort land i lighed med
hvad der er skeet eller vil ske i vore nabolande, at
denne f. lægges i Kristiansand som det sted, der har
de fornødne betingelser og forudsætninger for en saadan,
naar hensyn tages til det hele lands kommercielle
interesser, og at anlægget sker for statens regning med
tilskud af byens havnevæsen og private. Se herom
«Indstilling fra f.-komitéen». Kristiansand 1896 (en plan
er ogsaa udarbeidet ved off. foranstaltning).
Frihed (jfr. Determinisme) er det modsatte af
afhængighed. Man er fri i samme grad, som man kun
bestemmes indenfra, af sit eget væsens love. Man føler
sig derfor fri, hvor man har handlefrihed, og ikke hemmes
af forbud, tvang eller ydre omstændigheder i at følge
sine ønsker. Da denne følelse af f. til indenfor visse
grænser at kunne gjøre, hvad man vil, for mange ikke
indeholder en tilstrækkelig retfærdiggjøreise for
ansvarsfølelsens eksistens, hævder indeterminismen, at det for
at bevare ansvarsfølelsen i dens rette skikkelse er
nødvendigt at antage, at frie viljeshandlinger ikke heller er
fuldtud aarsagsbestemt ved de forudgaaende motiver,
kjedsomhed — ® Langeweile
f ~ @ tediousness, wearisomeness,
boredom, tedium — (Î) ennui m.
kjegle se trætte,
kjeip — ® Ruderklamp m —
(e) rowlock — (f) porte-rames m.
kjeld (en fugl) — (î)
Austernfischer m — (e) oyster-catcher,
sea-pie — (|) huitrier m.
kjelder - ® Keller m - ©
cellar; (hvælvet) ogs. vault; (from)
basement (to attic) - (f) cave f;
(til beboelse) sous sol m.
kjeltring — (t) Spitzbube,
Betrüger, Gauner m — (g) scoundrel,
villain — ® coquin, fripon m.
k.agtig — (t) betrügerisch,
schurkisch, spitzbübisch — (§ scoundrelly,
villainous — (f) de coquin, de
fripon. k.agtighed — ® Spitz-
büberei, Schurkerei f – (ê) villainy
— (f) coquinerie, friponnerie f.
k.pak — ® Lumpengesindel n —
@ set of scoundrels - (f) canaille,
racaille f.
kjende - (t) (er)kennen ; (merke)
(ver)spüren; (k s ved) sich zu etw.
bekennen - (e) know; (føle) feel;
(k.s ved) acknowledge, own — ®
connaître; savoir; avoir connais-
sance de; distinguer; (k.s ved)
reconnaître, avouer; (føle) sentir.
Se ogs. dømme.
kjende: give sig til k. — ®
sich zu erkennen geben — @ make
one’s self known — (f) se faire
connaître.
kjendelig - (t) kenn-,
merkbar. merklich; (adv)
augenscheinlich, (er)sichtlich, zusehends — @
21 — Illustreret norsk konversationsleksikon. III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
