Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Friis ... - Ordbøgerne: K - kjerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
Friis—Frikonservative
646
(I—II, 1904—07); udg. af «Verdenskulturen» (1905—);
1909 kom første del af et stort anlagt verk om Bismarck.
Friis, Frederik (1836—), d. landmand. Har taget
virksom del i de jyske landboforeningers virksomhed,
været leder af forsøgslaboratoriet i Kbh., præsident i det
danske landshusholdningsselskab, landbrugsminister 1900
—01, siden 1894 direktør for landbohøiskolen.
Friis, Hans Gabriel (1839—92), d. landskabsmaler,
elev af P. G. Skovgaard og Vermehren. Hans emner
er mest Jyllands heder og vaarbilleder fra øerne, og F.
lægger her stor finfølelse for dagen, og hans billeder har
ofte en egen friskhed i stemningen.
Friis, Jens Andreas (1821—96), n. sprogmand og
forfatter. Studerede, efter at have taget teologisk eksamen,
lappisk (finsk) og finsk (kvænsk) under Stockfleth, E.
Lönnrot i Finland og senere i Finmarken. Blev i 1863
lektor og i 1874 professor. Behandlede det lappiske
(finske) sprog i «Lappisk grammatik» (1856), «Lappiske
sprogprøver» (1856) og «Ordbog over det lappiske sprog
med latinsk og norsk forklaring» (1885—88), hans
hovedverk, den fuldstændigste samling af de lappiske
dialekters ordforraad. Han
udredede finnernes
(lappernes) folklore og folkeliv i
«Lappisk mytologi,
eventyr og folkesagn» (1871),
« En sommer i Finmarken,
russisk Lapland og
Nordkarelen» (1871) samt de
etnografiske forhold i
«Etnografisk kort over
Finmarken» (1861) og
«Etnografisk kort over
Tromsø amt» (1890). Sit
sportsliv i de nordlige
egne har han skildret
i «Tilfjelds i ferierne»
(1876), ligesom han har
leveret mere romantiske
skildringer af finnernes
liv i «Lajla» (1881) og
«Klosteret i Petschenga»
(1884), begge oversat paa
en række fremmede sprog. I den 1895 udkomne finske
oversættelse af Bibelen havde han en betydelig andel.
Han var en autoritet i spørsmaal vedrørende sportsfiske
og jagt, navnlig rensdyrjagt, og bidrog meget til at gjøre
Norge kjendt som sportsland.
Friis, Jørgen (d. 1616), d. adelsmand og rigsraad, var
1601—08 lensherre paa Akershus og statholder i Norge.
Friis, Peder Glaussøn, se Glaussøn.
Frijs. 1. Ghristian Emil Krag-Juel-Vind-F.
(1817—96), d. lensgreve og politiker, medlem af
landstinget 1858—80. Som konseilspræsident 1865—70
gjen-nemførte F. den reviderede grundlov 1866 og siden bl. a.
hærlov og valgmenighedslov. 1870 var han regjeringens
repræsentant overfor den franske udsending Gadore og
bidrog væsentlig til at holde Danmark ude af den fr.-t.
krig. Som helstøbt personlighed og uegennyttig politiker
nød han høi anseelse. — 2. Mogens Ghristian
Krag-Juel-Vind-F. (1849—), søn af foreg., lensgreve, politiker.
(Fot. af L. Szacinski.)
Jens Andreas Friis.
kjerne—kjerte
Landstingsmand fra 1880, traadte 1900 med 7 andre ud af
høirepartiet og har som fører for det 1902 dannede
frikonservative parti øvet voksende indflydelse især fra 1905.
Hans navn, hans parlamentariske stilling og hans
beherskede taktik giver ham plads i politikernes første række.
Frijsenborg, grevskab, Danmarks største gods (i
areal), i Banders, Aarhus, Veile og Viborg amter. Til F.
hører 62.3 km.^ jordegods af alle slags og i
fideikommiskapitaler l\l2 mill. kr. Oprettet 1672 af Mogens Friis,
og eies nu af siegten Krag-Juel-Vind-Frijs, som stammer
fra Friisernes kvindelinje.
Frikade’ller, boller af kjød- eller fiskefarce etc.
Frikassé, opskaarne kjødstykker, som koges med
grønsager og serveres i saucen.
Frikirke er det officielle navn paa flere evangeliske
kirkesamfund, som med hensyn til styrelse og underhold
er uafhængige af staten. Efter alm. sprogbrug betegnes
ogsaa herved alle selvstændige religiøse samfund (sekter),
eller kirkesamfundene i de lande, hvor der ikke findes
statskirke (f. eks. Amerika). I regelen har f. dannet sig
som følge af formentlige eller virkelige overgreb fra
statens side. I Skotland har der fundet flere
udtrædelser af statskirken sted ; den betydeligste er den,
væsentlig under Ghalmers (s. d.) ledelse, dannede «skotske
f.» af 18 mars 1843 (Free church of Scotland). I
England har mindre kredse lige siden reformationen
vendt sig fra statskirken, de saakaldte «dissenter» (s. d.).
Efter vedtagelsen af en række kirkelige frihedslove i det
19 aarh. har de udviklet sig til betydelige samfund, som
1896 sluttede sig sammen i en stor føderation
(Evangelical free churches), som omfatter kongregationalister,
baptister, metodister, prestbyterianere, de frie biskoppelige
kirker og kvækere. Nederlandene har siden
reformationen været et hjemsted for frie kirkesamfund
(jansenister, mennoniter og remonstranter s. d.). I det 19
aarh. er statskirken, bortseet fra enkelte økonomiske
baand, ganske ophævet. Blandt de bestaaende f. kan
nævnes «den kristelige reformerte kirke», dannet 1869
ved sammenslutning af flere mindre menigheder, og den
af teologen og politikeren dr. Knipper ledede f. I Schweiz
medførte den religiøse vækkelse i begyndelsen af det 19
aarh., at flere f. dannede sig (f. eks. i Genf, Pays de
Vaud og Neuchâtel). Bevægelsen havde en mægtig støtte
i A. Vinet (s. d.). I nyeste tid er statskirken fuldstændig
ophævet i Genf. Det samme gjælder Frankrige, hvor alle
kirker efter vedtagelsen af kongregationslovene 1905 maa
betragtes som f. i dette ords udvidede betydning. Den
lutherske kirke har i sammenligning med den reformerte
kirke kun oplevet faa f.-dannelser. Foruden
Brødremenigheden (s. d.), maa navnlig nævnes den
«gammellutherske» f. i Preussen, hvis dannelse skyldtes unionens
indførelse. [Litt.: Fr. Nielsen, «Statskirke og f.» (Kbh. 1883).]
Frikonservative i Tyskland, et 1866 af udtraadte
konservative dannet parti, især adelige godseiere.
Indtager en mellemstilling mellem nationalliberale og
konservative; tæller i den preus. landdags underhus omkr.
50 medlemmer, i den tyske rigsdag, hvor det kalder sig
det tyske rigsdagsparti, omkr. 25 medlemmer. — I
Danmark et 1902 af udtraadte høiremænd dannet
landstings-parti. Det tæller (1900) omkr. 10 medlemmer og har som
tungen paa vegtskaalen kunnet øve en betydelig ind-
kjephøi - ® hochnäsig, -fahrend,
übermütig — © & ® arrogant;
@ ogs. overbearing, big.
kjerne I - ® Kern m - ©
(i æble, nød) kernel ; (kornets)
nucleus; (i en sag) substance,
essence, pith, heart; (fig.) flower,
pick(ed men) — ® (æble-) pépin
m; (bær-) graine ; (nødde-) amande
f; (i korn) grain m; (i træ) vif.
cœur; (komets) noyau m; (fig.)
moelle f, cœur, fond m; fleur,
crème, élite, perle f. k.fuld (fig.)
- ® kernig - @ pithy - ®
énergique, vigoureux. k.hus —
Kerngehäuse n — (e) core — ®
trognon m. k.karl — ®
Kern-mann m — (e) stalwart (sturdy,
genuine) fellow, (dagligtale) thump,
brick — ® la perle des hommes;
homme (i^) solide, k.sprog —
® Kernspruch m, -wort n - ©
pithy saying — ® sentence f (d’or),
k.tropper — ® Kerntruppen pl
— © choice (picked) troops - ®
troupes (f pi) d’élite. k.ved —
® Kernholz n — © wood next the
pith — ® cœur (m) du bois.
kjerne II - ® Butterfass n
-© churn - ® baratte f. k.melk
- ® Buttermilch f - ©
buttermilk - ® lait (m) de beurre,
k.-Stav — ® Butterstempel,-stösjsel,
-stiel m — © churn crank — ®
pilon (m) de baratte.
kjerne vb - ® buttern, BuUer
machen — © churn - ® battre
(faire) le beurre, baratter.
kjerte — ® Kerze f — © taper
- d) cierge, flambeau m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
