Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frimann ... - Ordbøgerne: K - kjortel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
Frimann—Frimureri
650
kjortel—kjæmpe
til sin død. I 1777 havde han vundet en litterær pris
for sit digt «Hornelen», og han producerede efterhaanden
adskillig poesi i prisdigtets didaktisk-beskrivende smag,
men naar F. med rette regnes for en af de to-tre
egte-fødte digtere blandt Norske selskabs medlemmer, saa
er det alene som forfatter af «Almuens sanger» (1790)
og «Den syngende sømand» (1793). I disse muntre og
freidige vers finder vi det samme djerve lune, den samme
trohjertige følelse, den samme lystige tone i rytmen som
hos Petter Dass. Alle har hørt en sang som «Ondt ofte
lider den fiskermand », sandere og friskere kan ikke
folkets stemninger eller gemytsliv skildres. I de høiere
litterære kredse var F. et ukjendt navn, indtil Welhaven
i 1851 drog ham frem af ufortjent glemsel ved at
besørge i trykken et udvalg af hans bedste digte. [Litt. :
Halvorsen, «Norsk forfatter-lexikon», bd. II; H. Lassen,
«Afhandlinger til litteraturhistorien».]
Frimann, Peter Harboe (1752—1839), n. forfatter,
ovenn.s broder, skrev i det 18 aarh.s sirlig-klassiske
smag romancen «Axel Tordsøn og skjøn Valborg», «Ode
til søvnen» o. fl., hvilke han offentliggjorde i Norske
selskabs samlinger. Senere fulgte et par større
natur-beskrivende digte udformet i den kjølig elegante stil,
som var tidens ideal. Men kun 24 aar gl. opgav han
al digterisk produktion og traadte i diplomatisk tjeneste,
først ved legationen i St. Petersburg, derefter i Stockh.
Siden fik han ansættelse som sekretær i det udenlandske
departement, hvor han vedblev at fungere ogsaa efter
Danmarks adskillelse fra Norge i 1814.
Frimenigheder vil sige menigheder, som
forfatningsmæssig staar udenfor statskirken. 1 Norge er den
vigtigste frimenighedsdannelse den Jarlsbergske
frimenighed (s. d., jfr. Dissenter).
Frimerke kaldes nogle papirmerker, som sælges af
postvæsenet og ved at anbringes paa postforsendelser
frigjør disse for forsendelsesafgiften. De første spor til
f.-systemet kjendes fra 1653 i Frankrige, hvor Vélayer
indførte særlige brevomslag for de breve, der skulde
besørges gjennem byposten; men denne form gik i
glemme. Paa Sardinien udstedtes 1818—36 for betaling
fra postkontorerne brevpapirer med særligt merke, som
gav ret til uhindret af den monopoliserede post at blive
privat besørget; men det blev Rowland Hill (s. d.), som
i sin brochure «Post office reform» 1837 fremsatte
prin-ciperne for anvendelsen af gummerede, af postvæsenet
solgte frigjørelsesmerker for breve; merkerne skulde
paa-sættes efter brevets vegt, uanseet adressatens bopæl i
landet. Det lykkedes Hill at drive sit forslag igjennem,
trods kjølighed og chikane fra postvæsenets side, og 1840
fremkom de første frankokonvolutter og senere de første
to f.; de var sorte (1 penny) og blaa (2 pence) og bar
dronningens billede i profil. Det var G. F. Train, som
opfandt f.-arkenes perforering, F. toges nu i brug rundt
om i den civiliserede verden: 1843 i Brasilien og i
enkelte schweiziske kantoner, 1845 i Finland, 1846 i de
Forenede stater, 1848 i Rusland, 1849 i Frankrige,
Belgien, Ny Syd Wales og Bayern, 1850 i Spanien, Østerrige,
Schweiz og de tyske stater, 1851 i Danmark og nogle
italienske stater, 1852 i Nederlandene og Luxemburg,
1853 i Portugal, 1854 i Norge (lov 7 juli 1854), 1855 i
Sverige o. s. v., indtil Japan 1871 fik sine merker som
den sidste af de større kulturstater. Samarbeidet mellem
de forskjellige lande har medført forskjellige vedtægter
i f.s anvendelse. Saaledes er det med hensyn til farven
bestemt i den internationale postoverenskomst, at f. til
værdi 25 centimes (20 pf., 20 øre) skal være mørkeblaa,
10 ctms. (10 pf., 10 øre) røde, 5 ctms. (5 pf., 5 øre) grønne.
Foruden disse mest brugte merker findes i de enkelte lande
et stort antal af merker af forskjellige værdier, ligesom
man ogsaa har konvolutter, brevomslag,
korrespondancekort og brevkort med paatrykte merker. Fra tid til
anden udgives nye serier af f., dels for at hindre
forfalskninger, dels fordi de paa merkerne anbragte billeder
er forældet, undertiden ogsaa i spekulationsøiemed;
endelig udgives ved høitidelige leiligheder jubilæumsmerker,
hvis gyldighed i regelen er begrænset til en kort tid. —
F. udgives af de enkelte landes poststyrelse og har
derfor kun gyldighed i det land, hvori de er udstedt;
dog er frankering af svarbrevkort tilladt med det lands
frimerke, som har udstedt brevkortet. Fra 1907 er det
endvidere indført i de fleste lande, at man kan kjøbe
svarmerker (coupons-réponse), som paa udlandets
postanstalter udveksles med et der i landet gjældende blaat
merke (se ovenf.), de koster her i landet 25 øre. I
forbindelse med f. staar et merke, som ligeledes anbringes
udenpaa breve, men som
ikke udstedes af
postadministrationen , og
derfor heller ikke frigjør
brevet, men hvis formaal
dels er propaganda
(Finlands sørgemerke), dels
velgjørenhed
(julemer-ket) ; velg
jørenhedsmer-ket opkom i England
ved høitideligholdelsen
af f.-opfindelsens
50-aarsjubilæum; f. gjaldt kun én dag og lød paa 1 penny,
men solgtes for 6 pence; overskuddet brugtes filantropisk.
Velgjørenheds-f. er nu i brug jorden over. — Man har
udregnet, at der for tiden er omkr. 15 000 forskjellige
slags f. i brug paa jorden, og der fabrikeres aarlig omtr.
25 milliarder f. Angaaende f.-samlinger, se Filateli.
Frimester var en betegnelse for de svende, som uden
at være mestere og optaget i lauget fik lov til, med visse
indskrænkninger, at udføre mesterarbeide; det var i sin
tid ofte en indrømmelse til folk, som havde tjent det
off’entlige en tid (matroser, brandfolk o. 1.); forholdet ændredes
ved laugenes sukcessive ophævelse ved loven af 1839.
Frimmel, Theodor von (1853—), østerr. kunst- og
musikforfatter. Direktør for det Schönbornske galleri i
Wien. Har af musik væsentlig skrevet om Beethoven.
Som malerikjender af stort skarpsyn og omfattende viden
har han udgivet talrige kunstkritiske arbeider, hvoraf
kan nævnes: «Kleine Galleriestudien» (12 hefter, 1891 —
1901) og «Handbuch der Gemäldekunde» (2 udg. 1904).
Udgiver siden 1904 «Blätter für Gemäldekunde».
Frimureri er navnet paa den virksomhed, som
udøves af Frimurerordenen. Denne er et over hele verden
udbredt samfund af mænd, som under løfte om ubrødelig
taushed angaaende ordenens indre handlinger samles i
ordenens afdelinger, de saakaldte loger. Skjønt formaalene
Første norske
Nuv. 10 øres
frimerke.
kjortel - ® Gewand, Kleid,
Wams n - (e) coat - Cf) robe f.
kjove (en fugl) - (D Raubmöwe
f — @ skua — ® stercoraire m.
kjæft - (t) Maul n - (e) jaw,
muzzle, chops - ® gueule f.
kjæk - (t) kühn, mutig,
beherzt; schneidig — (g) brave, bold,
(dagfigtale) game, (amerik.) stout
- (D hardi, intrépide, audacieux.
kjækhed - ® Kühnheit f
-(e) bravery, boldness, stoutness —
® hardiesse, intrépidité, audace f
kjæle - ® liebkosen, hätscheln
— (e) fondle, caress, pet — (f)
caresser; flatter, k.barn, -basse,
•dægge - (t) Liebling m.
Goldkind n — @ foundling, pet,
darling — (f) enfa-Ht de prédilection,
enfant gâté; favori, mignon m.
k.navn — ® Schmeichel-,
Kose-natene m — @ pet name — ®
terme (m) de tendresse.
kjælen — (t) zärtlich, zart,
empfindlich ; einschmeichelnd ;
weichlich — @ tender, delicate;
fond, loving, affectionate — (?)
câlin ; (øm) tendre ; (blødagtig) mou,
efféminé.
kjælke - ® Handschlitten m
- (ê) hand-sledge, -sleigh, sled —
(î) (peut) traîneau m; ramasse f.
k.akning - (t) Schlittenfahrt f
-(e) tobogganing - ® descente (f)
en traîneau.
kjæmme — (t) kämmen — @
comb — ® peigner.
kjætnpe — ® Riese, Hüne;
Held, Recke; (bot.) grosser
Wegerich m — [(e) (stridsmand, helt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
