Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frise ... - Ordbøgerne: K - kjæremaal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
655
kjøbe-kjød
Den har i alm. tre generationer om aaret. Første
generations fluer lægger sine eg paa den unge vaarsæd, og
de deraf udklækkede larver ødelægger hjerteskuddet, saa
planterne enten visner helt eller udsender sideskud, som
sjelden naar at sætte ordentlige aks. Anden generation
lægger eg i aksene paa vaarsæden, hvor larverne
bevirker dels «hvidaks» og dels «letkorn». Tredje
generation kan angribe høstsæden paa samme maade som
første generation vaarsæden, og larverne overvintrer deri
til næste vaar. De ovale, glinsende brune og 2 mm.
lange pupper findes ogsaa i de angrebne planter. Skaden
forebygges bedst ved at saa vaarsæden tidlig og
høstsæden sent, hvorved fluerne nødes til at lægge sine eg
paa græs istedet. — Navnet f. kommer af det latinske
ord frit, som betyder goldt korn.
Frith [frip], William Powell (1819—), eng. maler.
Novellistisk genremaleri som Leslies og Wards: scener
fra landlivet, motiver fra Don Quixote, Molière og Stern ;
desuden scener fra jernbanestationer, badesteder og
vedde-løbspladse, figurrige billeder fulde af iagttagelse, humor
og satire. I Täte-galleriet i London «Derby-dagen» (1858)
og «Onkel Toby og enken Wadman». Udgav en
selvbiografi (1887) og et verk om John Leech (1891)
Fritjofs saga, se Fridtjovs saga.
Fritilläria (bot.),
løg-vekster, som dyrkes for de
vakre blomsters skyld. F.
imperialis, «keiserkrone», er
en fra Persien stammende,
meterhøi plante, hvis
stængel ender i en bladdusk,
hvorunder de store,
klokkeformede blomster hænger
i en krans. Dens store løg
har en modbydelig lugt.
Denne plante dyrkes i mange
varieteter med
teglstens-røde, gule og røde, enkelte
eller fyldte blomster. En
lavere art, som er
vildtvoksende i varmere egne i
Europa, f. meleagris, har
kun 1—3 blomster, som er
purpurbrune med
tegninger. Andre dyrkede arter
er f. eks. den blaafiolette
f. persica, og den grøngule,
indvendig rødplettede f.
pallidiftora, hvilken sidste
hører hjemme i Sibirien.
Frit ombord, se Fob.
FritSCh, Gustav Theodor (1838—), t. anatom og
forskningsreisende. Opholdt sig 1863—66 i det sydlige
Afrika og har fra denne reise leveret flere vigtige arbeider
om de derboende folkeslag. Har undersøgt og beskrevet
de elektriske fiske i Middelhavet og udgav 1893: «Unsre
Körperform im Lichte der modernen Kunst».
Frit skib, frit gods, bekjendt sætning i folkeretten
angaaende neutrales ret til i krigstid at føre fiendtligt
gods. Fra gammel tid af har en krigførende magts
orlogsskibe været anseet berettiget til paa havet at gjøre
Frith—Fritsø
« 656
Fritillaria imperialis.
fiendtlige handelsskibe til bytte. Neutrale fartøier
derimod kan frit vedligeholde sin skibsfart, naar de ikke
fører krigskontrabande (s. d.) eller gaar til blokeret havn
(se B1 o k a d e). I tidligere tider kunde de heller ikke føre
fiendtligt (ufrit) gods. Den fra middelalderen stammende
consolato del mare, hvis bestemmelse i mange
aarh. blev fulgt af de sjøfarende nationer, havde det
princip, at fiendtligt gods kunde opbringes paa neutralt
skib, medens gods, tilhørende neutrale, ikke kunde
opbringes paa fiendtligt skib (frit skib, ufrit gods —
ufrit skib, frit gods). Dette princip blev forladt i
Frankrige i det 16 aarh. Istedet blev bestemt, at
neutralt skib, som førte fiendtligt gods, og neutralt gods
ombord paa fiendtligt skib, skulde opbringes (frit skib^
ufrit gods ~ ufrit skib, ufrit gods). I det 17 aarh.
fik hollænderne i traktater med en række andre
nationer fastslaaet det princip, at fiendtligt gods ikke skulde
kunne opbringes ombord paa neutrale skibe, medens
derimod gods tilhørende neutrale skulde kunne opbringes
paa fiendtligt skib (frit skib, frit gods — ufrit skib,
ufrit gods). Regelen om, at fiendtligt gods ikke skulde
kunne opbringes ombord paa neutralt skib («flaget
beskytter ladningen»), blev efterhaanden i det 18 aarh.antaget
af alle sjøfarende nationer undtagen engelskmændene.
Sætningen blev under sjøkrigen mellem England og
Frankrige med stor styrke gjort gjældende af de neutrale lande
ved de væbnede neutralitet^forbund i 1780 og 1800. Ved
Pariserdeklarationen af 16 april 1856, der er tiltraadt
af næsten alle stater, er nu bestemt, at neutralt flag
beskytter fiendtligt gods, og neutralt gods under fiendtligt
flag maa ikke beslaglægges, krigskontrabande dog
undtaget (frit skib, frit gods — ufrit skib, frit gods). I
den nyeste tid har der været oppe en bevægelse for, at
fiendtlig privateiendom skal være ukrænkelig tilsjøs,
ligesom den længe har været det i landkrig. I krigen i 1866
blev bestemmelse om fiendtlig privateiendoms
ukrænkelighed tilsjøs fulgt af Italien, Østerrige og Preussen, og
i 1871 blev en traktat herom indgaaet mellem Italien og
Nordamerikas Forenede stater. Paa den anden
Haagkonference 1907 fremkom et forslag fra de Forenede
stater om, at enhver opbringeise af privat eiendom tilsjøs
udenfor tilfælde af kontrabandetilførsel og blokadebrud
skulde være forbudt. Forslaget fik tilslutning fra en
række andre stater, men blev ikke vedtaget.
Fritsø, gammel adelig sædegaard i Hedrum sogn,
Larvik sorenskriveri, Jarlsberg og Larviks amt. Tilhørte
en tid den adelige siegt Jernskjeg (Baden) og eiedes
derefter i nogle generationer af Langerne til Falkensten,
der i 1670 blev tvunget til at sælge den til Ulrich Frederik
Gyldenløve, som af F. og andre tilkjøbte eiendomme
aaret efter oprettede grevskabet Laurvig. I 1805 kjøbte
Fredrik VI grevskabet, som han i 1817 solgte til et
konsortium af larviksfolk, der imidlertid i 1835 atter maatte
gaa fra det og overdrage det til geheimekonferensraad
Frederik Willum Treschow, hvis siegt fremdeles besidder
godset, der har en udstrækning af ca. 5 kvadratmil.
Fra F. udskibes aarlig ca. 15 000 stdr. trælast og ca. 8000
tons træmasse. Den gamle hovedbygning paa F., der
bestod af to prægtige stenhuse og var beliggende ved
Farrisvandets nordøstlige bred, blev ødelagt ved en
vandflom i 1653; senere blev en hovedbygning opført ved
gain ; (at a cheap, reasonable) rate
— ©achat; (aftale, handel) marché
m. paa kjøbet, ovenikjøbet
— (D oberdrein, überdies,
ausserdem - © into the bargain; to
boot — (f) pardessus le marché,
for godt k. se billig.
kjøbe - (t) kaufen; (paa
auktion) erstehen — (e) buy, purchase
— (D acheter.
kjøbekontrakt - ®
Kaufkontrakt, -vertrag m — (e)
purchase deed, bill of sale — ®
contrat, acte (m) de vente.
kjøbelysten — ® kauflustig
- (e) inclined to buy - (f) qui
veut acheter; acheteur; amateur.
Kjøbenhavn - ® Kopenhagen n
— ig Copenhagen - (f)
Copenhague.
kjøber - ® Käufer m - ©
buyer, purchaser —(î) acheteur m.
kjøbesum — ® Kaufsumme f
— © purchase money — ® prix
(m) d’achat.
kjøbmand — © Kaufmann m
— © merchant, trader, (især
detaljhandler) tradesman — ®
marchand; commerçant, négociant m.
kjøbmandskab se handel.
kjøbslaa - (t) handeln, dingen,
feilschen — (ê) (make a) bargain —
(D être en marché (pour),
marchander (qc).
kjøbstad - ® Stadt f — (g)
(market-)town, incorporate city —
® ville.
kjød — ® Fleisch n — (e) flesh ;
(som føde) meat; (fi’ugt-) ogs. pulp
— ®’ chair; (som føde) viande f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
