Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fritte ... - Ordbøgerne: K - kjødelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
657
Fritte—Froberger
658
kjødelig—kjøgemester
(Fot. af 1.1:. Ludvigsen, Larvik.)
Fritsøhus.
elvens udløb, og i 1863 blev «Fritzøe hus», en af vørt
lands pragtfuldeste privatbygninger, med en herlig udsigt
over havet, opført af godseier Michael Treschow efter
tegning af arkitekt Nordan sen. Hovedbygningen er
1897—98 efter en mindre brand paabygget en taarnfløi
og yderligere udvidet og forskjønnet. — F.s jernverk
anlagdes 1642 af Nils Lange, gik 1670 over til
Gyldenløve og fulgte grevskabets eiere. Det ophørte 1864. Det
har været et af landets største jernverker, har
eksporteret ovne til Danmark og Nord-Tyskland. Kunstnerisk
seet synes særlig de Gyldenløve’ske ovne at have været
gode. Se Folkemuseets katalog over gamle norske ovne.
Fritte, se Ilder.
Fritte, opvarme til sammensintring, se Porcellæn.
Fritzlar, by i Preussen, regjeringsdistr. Kassel, prøv.
Hessen-Nassau, ved Eder; 3448 indb. (1905). F. har
cementvarefabrik, garveri og driver handel med frugt.
Fritzner, Johan (1812—93), n. sprogforsker, f. i
Askøen sogn ved Bergen; student 1829, teol. kandidat 1832.
Allerede som student var F. sterkt inde paa sproglige
studier, særlig vedrørende norske dialekter, som han lærte
at kjende under sine
aarlige fodvandringer.
Studerede som prest i
Finmarken (Vadsø) den
sproglige og kulturelle
forbindelse mellem
nordmænd og finner (lapper).
Et udmerket arbeide er
«Lappernes hedenskab og
trolddomskunst» (1876).
Hans egentlige livsverk
er dog «Ordbog over det
gamle norske- sprog»,
hvoraf anden, sterkt
udvidede udgave fuldendtes
1896. Denne ordbog er
ikke blot den
fuldstændig-ste og mest
samvittighedsfulde fremstilling af vort
oldsprogs ordskat, men
ogsaa ved den udførlig-
hed og sagkyndighed, hvormed sprogets reale og
kulturhistoriske side er behandlet, enestaaende inden den
germanske filologi. Ligeoverfor disse fremragende fortrin
er det af mindre betydning, at anordningen af de
etymologiske sammenstillinger ikke sjelden viser spor af,
at forfatteren ikke var skoleret sprogmand. 1845—77
beklædte F. forskjellige prestekald sydpaa (Lier, Vanse
og Farsund, Tjølling) og boede siden i Kra., udelukkende
optaget med udgivelsen af 2 udg. af ordbogen.
Fritænker kaldes den, der i religiøse spørsmaal ikke
antager nogetsomhelst dogme paa overleveret autoritet,
men lader sin egen tænkning være eneste autoritet i
trosspørsmaal. Navnet er altsaa snarere udtryk for
an-erkjendelse af principet om fornuftens ubetingede ret til
at være dommer i alle spørsmaal end udtryk for bestemte
(negative) svar paa spørsmaalene. Saaledes var John
Locke, skjønt han hævder kristendommens sandhed, i
principet f. og nævnes ogsaa som saadan i Collins
«Discourse of freethinking>. Men i den populære sprogbrug
er der tilbøielighed til at lade ordet f. betyde ateist
(gudsfornegter) eller i hvert fald irreligiøs, skjønt der
kan findes baade religiøse antagelser («fornuftreligion»,
rationalisme) og religiøse følelser hos f.
Frivagt (sjøudtr.), 1. den tid, sjømanden har fri under
lophold i sjøen; 2. den frie halvdel af mandsk. (se Vagt).
Frivol (lat.), letsindig, kaad, letfærdig, umoralsk;
frivol i s ere, behandle eller handle frivolt; frivolitet,
letsindighed, letfærdighed, umoralsk handlemaade.
Frixos, oldgræsk sagnheros, søn af Athamas og Nefele.
Det heder, at han og søsteren Helle for at undgaa
stedmoderen Inos efterstræbelser flygtede fra Orchomenos,
baaret af en væder med gyldent skind, sendt af
guderne til at føre dem bort over hav og land. Helle
druknede i det hav, som siden bar hendes navn
(Helles-pontos)., F. fortsatte farten alene og naaede langt mod
øst til landet Aia (Kolchis), hvor han ofrede væderen til
Zeus og ophængte det gyldne skind i en til Ares viet
hellig lund. Det var dette skind, som Jason og
argo-nauterne siden drog ud for at finde.
Froan (Froøerne) kaldes en række lave (indtil 49 m.
høie), træbare, tildels myrlændte smaaøer ude i havet
vest for Fosenhalvøen, Nordfrøya herred. Søndre
Trond-hjems amt. Øgruppen, der har sin længdeudstrækning
(ca. 40 km.) fra s.v. mod n.ø., parallelt med kystlinjens
hovedretning, strækker sig fra nordøstspidsen af Frøya
nordover til i høide med Bjørnør. Øerne udgjør 2 brug
af skyld tilsammen 35.42 mark, med 26 husmandspladse
og 6 strandsiddere. Der er |86 maal dyrket mark og
beite for 300—400 udgangerfaar. Paa Sauøen, omtrent
midt i øgruppen, ligger F. kapel. Paa en liden ø i den
nordligste gruppe ligger Halten, første ordens kystfyr,
med en lysvidde paa 17.5 kvartmil og en lysstyrke paa
17 480 normallys. Der er gode dunvær og foregaar et
godt skreifiske. 1 1907 opfiskedes der 180 000 stkr. skrei
af 800 fiskere.
Froben, Johannes (1460—1527), bogtrykker i Basel.
Hans arbeider, som tildels er forsynet med indramninger
og sirater af Hans Holbein og andre fremragende
kunstnere, udmerker sig ved korrekt tryk og nitid udførelse.
Froberger, Johann Jakob (omkr. 1605—omkr.
67), t. klaverspiller, en af sin tids ypperste. Hoforganist
kjødbolle, -kage - (t)
Fleisch-kloss m - © force d )meat ball,
resole — (f) boulette f (de viande),
kjøddeig - ® Füllsel n - @
forced meat — farce f. k.farve
- ® Fleischfarbe f - © carnation,
flesh-colour - ® carnation f,
couleur (f) de chair, k.fuld - (t)
fleischig — @ fleshy, meaty, (frugt)
pulpy — ©charnu; (bot.) pulpeux.
k.kraft se bouillon, k.meis —
(t) Kohlmeise f - © oxeye (tit),
great titmouse, tomtit — (f)
mésan-gère f. k.suppe — d)
Fleischbrühe, -suppe f — © soup — (f)
bouillon (gras), consommé m.
k.-ædende — (^ fleischfressend —
© carnivorous, zoophagous ; (k. dyr)
Carnivora, zoophagans — ®
carnassier, carnivore, kjødslyst —
® Fleisclieslust f — © carnal lust
— (f) volupté (charnelle);
sensualité f.
kjødelig — (t) fleischlich(e
Vermischung), leiblich(er Bruder) —
@ carnal, fleshly; full, uterine
(brothers, sisters), (cousin-)german,
blood (relation) — ® charnel,
sensuel, de la chair, des sens; (frère
m) germain.
kjødelighed — (t)
Fleischlichkeit f - © carnality, fleshliness
- ® inclination (f) charnelle.
kjøe - ® junge Forelle f
-© troutlet - ® jeune truite f.
kjøgemester — (t)
Küchenmeister, Schaffer m — © foreman
(kitchen-master and) master of
ceremonies — ® chef (m) de
cuisine.
(Fot. af Gihbson, Kra.)
Johan Fritzner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
