Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frysning ... - Ordbøgerne: K - Klausur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
679
Kleidung—klemme
Frø—Frøavl
680
Fræsemaskine for træarbeide.
Sammensat profil-fræser
for metalarbeide.
Profil-fræser
for træarbeide.
Fraiser for metalarbeide.
maskine for planfræsning
o. 1. har oftest horisontal
aksel, hvortil f. fæstes, saa
f. kan rotere, medens
ar-beidsst3^kket paa en
horisontalt ført slæde bevæges
forbi f. Ved andre
fræse-maskiner roterer baade f.
og arbeidsstykke.
Fræse-maskiner for træ har som
oftest vertikal aksel, paa
hvis øvre frie ende f.
anbringes, og et horisontalt bord, hvorpaa træet føres frem
ved haandkraft. Se ogsaa Kopie r maskiner. For
massefabrikation af symaskiner, geværer o. 1. er
fræse-maskiner af største betydning, idet de derved fremstillede
enkelte dele kan udføres saa nøiagtig, at de ikke fordrer
videre tilpasning, men straks kan sammenstilles.
Frø (bot.) kaldes blomsterplanternes formeringsorgan;
udviklingshistorisk seet er f. det efter befrugtningen
omdannede f.-emne (s.d.). F. bestaar af f.-skallet, som er
de videre udviklede f.-emnehinder, og kjernen, som er
fremgaaet af f.-emnekjernen. F.-skallet beskytter mod
3"dre paavirkninger og er overensstemmende hermed fast
og tildels haardt. Dernæst indleder det f.s spiring ved
at opsuge vand i særegne, dertil indrettede cellelag. Og
endelig kan det hos mange planter være virksomt ved
f.-spredningen, idet det da er forsynet med haar eller
andre apparater (se herom Frøspredning). Kjernen
bestaar af kimen [embryo) og f.-hviden; kimen har
sin oprindelse fra den befrugtede egcelle og er dannet
ved dennes gjentagne celledelinger;
i udviklet tilstand har kimen en liden
rod, kimroden, en liden
stængelspids, kimstængelen, og ét
(enfrøbladede) eller to (tofrobladede)
kimblade (f.-blade). Hos endel planter,
som de erteblomstrede, udgjøres
kjernen kun af kimen, som da fylder
alt rum inde i f.-skallet og har store,
tykke kimblade, som indeholder den
for f.s spiring nødvendige
oplags-næring. Hos andre planter er der
ogsaa en f.-hvide tilstede, som hos
græssene (se hosstaaende figur), og i
dette tilfælde er det f.-hviden, som
indeholder oplagsnæringen, medens
kimbladene da er smaa og tynde.
F.-hviden er ifølge sin opstaaen en
endosperm, d. e. den dannes inde
i embryosækken ved gjentagne
delinger af f.-hvidekjernen, og optager med
kimen tilsidst alt rum indenfor
f.-skallet, idet den del af f.-emnekjernen,
som ligger mellem embryosækken og
f.-emnehinderne, fortrænges. I nogle
faa tilfælde, f. eks. hos vandliljefamilien, udvikles der
ogsaa en peri sp er m, nemlig derved, at den udenfor
embryosækken værende del af f.-emnekjernen fyldes med
oplagsnæring.
Frøanalyse, se Frøkontrol.
Frøavl, avl af frø bestemt til udsæd, saafrø. I
jordbrug e t menes med f. som oftest kun avl af engfrø, altsaa
frø af planter, der dyrkes i kunstig eng, f. eks.
kløverarter, timotei, hundegræs, svingel o. s. v. Erfaring har
vist, at norsk-avlet engfrø er sikrere for norske forhold
end frø avlet i andre, ialfald sydligere lande, og man
søger derfor nu saavidt muligt at undgaa benyttelse af
udenlandsk frø. Men Norge kan dog ikke hvert aar ved
egen avl tilfredsstille sit behov af engfrø. F. kan være
ret lønsom, naar den lægges rigtig an, og den kan
betegnes som sikker for græsarternes, men temmelig usikker
for kløverarternes vedkommende. Om betydningen af
denne avl faar man et begreb ved af statistiken at erfare,
at der i Norge er 4872 km.^ eng paa dyrket jord, og
heraf maa antagelig mindst tiendeparten aarlig
fornyes ved saaning af engfrø. Til at veilede i f. har
Selskabet for Norges vel ansat en frømester, der ogsaa
skal arbeide for avl af rodfrugtfrø (næpe-, kaalfrø o. 1.),
hvilken avl endnu kun er lidet udviklet hos os, men
som vil faa adskillig betydning i landets mildere strøg
og især paa de smaa gaardsbrug.— Det i havebruget
benyttede frø af blomsterplanter, kjøkkenvekster o. 1.
indføres for det meste fra udlandet. Men det er ikke
Kleidung ® f, (be)klædning.
Kleie ® f, klid.
klein — ® schwächlich,
kränklich - @ ailing — (f) maladif, faible.
klein ® liden; fin; ringe, um
ein k.es lidt; nær. etw. k.
bringen, kriegen faa bugt med,
sætte overstyr.
kleinfügig ® liden, ringe,
ubetydelig.
kleinherzig ® snæverhjertet.
Kleinigkeit ® f, ubetydelighed,
smaating, bagatel. K.skrämer
m, pedant. K.skrämerei f,
pedanteri.
Kleinkinderbewahranstalt
® f, barneasyl.
kleinlaut (t) modfalden,
forknyt.
kleinlich ® smaalig.
Kleinmut ® f, forsagthed,
modløshed Kleinmütigkeit f.
kleinmütig (t) forsagt,
modfalden, modløs.
Kleinod ® n, klenodie,
kleinstädtisch ® smaabyagtig.
Kleinverkauf (J) m, detaljsalg.
Kleister ® m, klister,
kleistern ® klistre,
klem: paa k. — ® angelehnt
—^ (e) ajar — ® (être) entr’ouvert.
med fynd og k. — 0
nachdrücklich — @ forcibly — ®
éner-giquement.
klemme — ©Klemme; (til tøi)
Klammer f; (in die) Enge (getrieben
werden) — © (til tøfi) cloth-peg;
(knibe) pinch, strait, a nice scrape
— ® (tøi-) pince f, fichoir m;,
(knibe) embarras m.
f
Frø: a frøskal, b
frøhvide, c kimknop, d
kimblad, e Idmrod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
