Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuglebjerge ... - Ordbøgerne: K - Klotzschuh ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klump(en)—klynge
699
Fuglelek—Fugløen
700
V
Fuglekonge fregulus cristatusj.
færdigt bygget af mose og
lav og indvendig foret med
fjær, eggene er 8-10 i antal,
rosenfarvede med rødgule
pletter (længde 13—14,
tykkelse 10—11 mm.). R.
ignicapillus har rød top og
en sortstribe gjennem øiet;
den er Europas mindste
fugl; alm. i Mellemeuropa.
Se pi. Fugle I, 8.
Fuglelek, i Norge hyppig anvendt betegnelse for
aar-og tiurfuglens samling (spil) i parringstiden om vaaren,
ved morgengry og efter solnedgang. (Jfr. Fredning.)
Fuglelim, en klæbrig, langsomt hærdnende masse,
fremstillet af misteltenen, hvis bær knuses og gjæres
med vand. I handelen gaar forskjellige kunstprodukter,
f. eks. sterkt indkogt linolje eller hornlim med
tilsætning af klorzink; dette sidste slags f. er opløseligt i
vand og kan let fjernes fra fuglenes fjær.
Fuglelus, se Fjærlus.
Fuglemîdder (dermanyssus avium, gallinœ), smaa
blodsugende midder, der plager baade burfugl, høns, duer,
svaler etc. og ogsaa kan gaa over paa mennesker, heste,
hunde og andre pattedyr. De frembringer ved sine stik
kløe og betændelse i huden, endog hududslet. F. er
natlige dyr, der gjemmer sig bort om dagen og
kommer frem om natten for at plage dyrene med sin
blodsugning.
Fuglenes, et fladt fremspringende nes, ved indløbet
til Hammerfest, Finmarken. Paa F. er reist en
meridianstøtte, idet dette sted danner det nordlige
endepunkt for en i tiden 1816—52 udført gradmaalingsrække
til bestemmelse af jordens form og størrelse. Den maalte
meridianbues sydlige punkt ligger ved Imaïl ved Donau,
i en afstand fra F. af 25° 20’ = 2 821 790 m.
Meridianstøtten bærer saadan indskrift: «Det nordlige endepunkt
af en meridianbue paa 25°20’ fra det nordlige ocean til
Donaufloden igjennem Norge, Sverige og Rusland. Efter
foranstaltning af H. M. kong Oscar I og keiserne
Alexander I og Nikolaus 1 ved uafbrudt arbeide fra 1816 til
1852 udmaalt af de tre nationers geometrer. Bredde 70°
40’ 11.3".» Triangulering af Finmarken er foretaget i
forhold til F. meridian. Paa F. sees levninger efter
en gammel skanse fra ca. 1800. Der staar nu et andet
ordens fyr, lysende med fast hvidt lys (140 normallys,
lysvidde 9 kvartmil).
Fugleperspektiv, det udseende, gjenstande efter sin
form, farve og afstand antager for øiet, naar de sees
høit ovenfra. (Se billede næste sp.)
Fuglerede, se Fugle.
Fuglerede, r ed er od (neottia nidus avis) (bot.), en
til rrlarihaandfamilien hørende plante, som lever i
skog-bunden og nærer sig af raadnende stoffe i denne; planten
mangler nemlig bladgrønt og kan derfor ikke assimilere
kulsyre, den er bleg og brunagtig og har kun
skjæl-lignende blade paa stængelen; blomsterne er lysebrune
som de øvrige dele og danner en tæt klase. Rodstokken
udsender talrige, korte, tæt sammenhobede rodtrevler,
som gjør, at den af udseende minder om et f.
Fuglesang, se Akershus.
Fugleskydning opstod allerede i middelalderen som
en øvelse for borgerne i brugen af armbrøst; senere kom
gevær i brug, og som skive tjente gjerne en papegøie
(jfr. udtrykket «at skyde papegøien»). Efterhaanden
tabte f. sin betydning som vaabenøvelse, men
skydningen opretholdtes som en selskabelig fornøielse, med
aar-lige kapskydninger, hvor vinderen blev aarets
«fuglekonge». F.s hjemland er antagelig Frankrige; tyskerne
indførte den til Bergen, hvor den blev meget populær
og fortsattes helt ind i det 19 aarh. I Kra. fandtes
1810 — 1869 skydeselskabet Ghristiàn Augusts venner.
Fuglestvedt, Ole Glambeksen (1843—1902), n.
stortingsmand, lærer og gaardbruger. Sammen med
Storåker har han samlet og udgivet «Folkesagn, samlede
1 Lister og Mandals amt» (1878), en særdeles rig og
værdifuld samling. Var en interesseret og dygtig skolemand.
1877—81 udgiver og redaktør af bladet «Agder», 1900—
02 stortingsmand for Lister og Mandals amt.
Fugleøen, se F ugl øen.
Fugleøietræ, veden af den nordamer, sukkerløn
(acer saccharinum) ; gullighvidt, meget sterkt masret.
Bruges meget til finer og beises oftest gult eller graat;
«øiene» er de talrige overskaarne knaster.
Fuglø, den nordøstligste af Færøerne; 11.2 km.^ 620
m. høi; fuglebjerge. Under Norderø syssel og
prestegjeld; 158 indb.
Fugløen (Fugleøen), fiere steder forekommende navn paa
øer særlig i det nordlige Norge. Særlig nævnes: 1. F. i
Gildeskaal herred, Nordlands amt, s.v. f. Bodø; 15.10
km.^ med 107 indb. Øen har høie, vakkert formede fjelde,
der naar op i 766 m. Bredderne er steile og giver kun
liden plads for bebygning. Paa øen er dun og fuglevær.
V. f. den egentlige F. ligger en samling smaaholmer, der
samlet benævnes Fugl vær. — 2. F., el. eg. Nordre
Fuglø, i Karlsø herred, Tromsø amt, ude i havet nær
grænsen mod Finmarken; 22.29 km.^ med 31 indb. Øen
er bjergrig, formen langstrakt i retningen n.—s. Det
brede havstykke, der skiller F. fra Vannøen i vest,
benævnes I:uglesveet og den brede fjord, der skiller øen
fra Arnøen i syd, Fugløsundet. — 3. F. i
mundingen af Langesundsfjorden, Bamle herred. Den lille 0
har været befæstet ved forrige aarhundredes begyndelse.
Fugleperspektiv (se artikelen foreg, sp.) af en dampbaad paa
Bodensjøen, optaget fra det Zeppelin’ske luftskib i august 1908.
pelote, masse; motte (de ten-e),
glèbe; (klynge) foule f, tas m; (i
mad) grumeau m.
Kluinp(en) ® m, klump, bunke,
klumpe: k. sig — (t) sich
ballen (klümpern) — @ clot — (^
se grumeler, se pelotonner.
klumpet — ® klump(er)ig —
(e) lumpy, clotted — ©grumeleux.
klumpfod — ® Klumpfuss m
— (ê) club foot — ® pied bot m.
klumpfodet — ® klumpfüssig
- @ club- footed — (f) (qui a un)
pied bot.
Klüngel. ® m, nøste; klik,
koteri.
Klunker ® m, dusk, kvast;
klump.
klunkerig (t) klumpet ; skidden.
kluntet se klodset.
Kluppe ® f, tang ; knibe, klemme,
kluppen ® klemme; kastrere.
Kluppert d) m, bunke; klump,
klus - (t) Pfuscherei, Hudelei f
- © bungling, botching - ®
bousillage; désordre m.
Klüse ® f, klys. Klüsholz n,
judasøre.
klusse se kludre.
Klüver ® n, klyver. K.baum
m, klyverbom.
klynge — ©Scharf, Schwärm,
Haufe, Knäuel m - @ duster,
knot — ® foule f; tas m; bande
f; (træ-) groupe m.
klynge vb: k. sig lil ~ ®
sich an etw. anklammern — ©
cling to — ® se cramponner à.
k. Op se hænge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
