Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuldmyndig ... - Ordbøgerne: K - klædesbørste ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
707
FU’Ivia— Fundame’nt
708
kløv—knag
Fu’lvia (d. omkr. 40 f. Kr.), fornem romerinde, gift
første gang med P. Glodius Pulcher, efter hans død med
Gaius Gurio og endelig med trinmviren M. Antonius;
hun skildres som usedelig og rænkefuld ; nærede et
glødende had til Cicero.
Fu’lvius, navn paa en rom. plebeiisk siegt; mest
be-kjendt: 1. Marcus F. Flaccus (d. 121 f. Kr.), ven og
tilhænger af Graccherne, efterfulgte 133 f. Kr. Tiberius
Gracchus som medlem af treptiandskommissiooen for
uddeling af ager publicus^ konsul 125, faldt sammen med
Gaius Gracchus. — 2. Quintus F. Flaccus, kjæmpede
237 og 224 f. Kr. heldig mod gallerne; 212 begyndte
han beleiringen af Capua, som havde sluttet sig til
Hannibal, 211 overgav Capua sig til ham, og han gik nu,
uden bemyndigelse af senatet i Rom, haardt frem mod
byens indbyggere. I de følgende aar kjæmpede han
dygtig i Syd-Italien mod Hannibals hære.
Fumago (hot.), se Brand dug.
Fumäria (bot.), se Jordrøg.
Fumaröler kaldes udstromninger af gasarter med
overveiende vanddamp i vulkanske egne. Ved siden af
vanddamp optræder svovlvandstof, svovlsyre, salmiak,
borsyre, kulsyre o. a. Er svovlforbindelserne overveiende,
kaldes udstrømningerne solfatare r, er der mest af
kulsyre, benævnes de mofetter (s. d.). Jfr. Vulkan.
Fumärsyre, kem. forbindelse af kulstof, vandstof og
surstof (C4H4O4), er en syre, som findes i visse planter
(fumaria- og corydalisarter, islandsk mos o. a.). Hvid,
krystallinsk, tungtopløselig i vand. Sublimerer ved
hen-imod 200°. Opstaar ved ophedning af æblesyre,
hvorved samtidig dannes maleinsyre, der har ganske samme
sammensætning og molekylarvegt som f., men andre
egenskaber. Denne «isomeri» har havt stor betydning
ved udviklingen af de nugjældende anskuelser om
stoffenes molekylære bygning. (Se Stereokemi.)
Fun (fung), vegt i Japan, som handelsvegt === 0.3780
gram, som guld-, sølv- og myntvegt — 0.3757 gram.
Funabasji, by i Japan, ved Tokiobugten, 16 km. 0. f.
Tokio; omtr. 19 000 indb.
Funchal [funsa’l], hovedstaden paa den portugisiske 0
Madeira i Atlanterhavet, udenfor Marokko, paa øens
sydkyst; 20 844 indb. (1900). Varmt, sundt klima, derfor
besøgt af mange brystsyge. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Lissabon.
Funck-Brentano, Frantz (1862—), fr. historiker,
søn af Théophile F.-B.; blev 1885 bibliotekar ved
arsenalbiblioteket i Paris. Hans verker røber megen
skarpsindighed og kritik: «Legendes et archives de la Bastille»
(1898); «La prise de la Bastille» (1899); «L’affaire des
colliers» (1901, overs. «Dronningens halsbaand»), samt
«Les lettres de cachet» (1904).
Funck-Brentano, Théophile (1830—1906), fr.
filosof, blev 1873 professor i folkeret ved L’école libre des
sciences politiques i Paris; har bl. a. udg. «La
civilisation et ses lois» (1876), «L’homme et sa destinée» (1895)
og «La science sociale. Moral politique» (1897).
Funcke, Otto (1836—), t. prest og forfatter, blev
1860 prest i Wulfrath, 1861 i Elberfeld, 1863 i Holche
og 1868 — 1904 ved Friedenskirche i Bremen. Han har
udg. en række meget skattede, opbyggelige skrifter,
hvoraf kan nævnes «Tägliche Andachten» (2 bd., 8 opl.
1898), «Die Fuszspuren der lebendigen Gottes in meinen
Lebenswegen» (1898, anden del 1900), «Der Weg zum
Heil» (5 opl. 1903). De fleste af hans verker er oversat
paa norsk og dansk.
Funckia, siegt af liljefamilien; 5 arter fra Kina og
Japan med store, brede, grundstillede blade og hvide,
lilla eller fiolette blomster i klase. De alm. dyrkede
arter er /’. ovata med glinsende mørkegrønne blade, som
udvikles i stor mængde, og f. siebaldiana med blaagrønne,
lidt bølgede blade.
Fund betyder i arkæologien saavel enkeltgjenstande
som samlinger af oldsager, der fremdrages af jorden, og
særskilt saadanne, som enten ved sin art eller , ved de
oplysninger, der kan udledes af f.-forholdene, kan
udnyttes videnskabelig. Efter f.-forholdene kan saaledes tales
om grav-f., boplads-f., skatte-f., depot- og votiv-f. o. s. v.
Fundame^nt. 1. Grundlag. 2. Den del af et
byg-verk, hvorved bygverkets vegt og den tilfældige
belastning overføres paa byggegrunden. Et bygverks f. bør
om muligt bringes ned til fast byggegrund. Det maa
ligge frostfrit (under tælens indvirkning), ved drænering
være beskyttet mod vandaarer og i tilfælde sikret mod
udvaskning af strømmende vand. Efter byggegrundens
beskaffenhed anordnes et f. paa følgende maader: I.
Fast byggegrund kan naaes. a. Er byggegrunden
tør og den faste grund ligger i ringe dybde, graves en
seng for f., som opføres frostfrit direkte paa grunden,
b. Ligger den faste grund dybere, kan man gaa ned
med murede eller støbte pillarer, mellem hvilke
spændes buer og paa hvilke bygverket opføres. Eller man
anvender jernpæle, beton- og sandpæle, jernbetonpæle
eller sænkbrønde, som arbeides ned i grunden, idet
materialet i brønden udgraves eller udpumpes. Jernpæle
er gjerne støbejernsrør fra 20—60 cm. diameter, hyppig
fyldt med beton. Beton- og sandpæle dannes ved at
ramme en træpæl ned i bunden. Ved atter at trække
pælen ud, dannes et hul, som fyldes med beton eller
sand. Sænkbrønde er cylindere af jern, beton eller mur
af saa stor diameter, at der kan arbeides inde i
cylinderen enten ved haandgravning, pumper eller
gravemaskiner. Træpæle maa ikke anvendes, c. Er
byggegrunden fugtig eller vandsyg, og den faste grund ligger
i ringe dybde, bør byggegrunden omsluttes ved
spund-vægge og tørlægges. Spundvægge dannes af planker eller
valsejern forsynet med not og Qær. De rammes ned i
bunden. Forefindes vandaarer i grunden, bør f. betoneres.
I aabent, stille vand anvendes under visse forhold
sænkkasser eller laftverkskasser fyldt med sten. Sænkkasser
er firkantede, tætte kasser forarbeidet af drevne planker.
De er forsynet med bund, som ovenfra kan løses fra
kassens vægge ved skruer. Bunden bliver liggende under
f., medens væggene kan benyttes gjentagne gange til nye
arbeider, d. Er byggegrunden fugtig eller vandsyg, og
ligger den faste bund i større dybde, tørlægges
bygge-stedet, og man anvender pælerost, som maa lægges under
grundvandets niveau. Pælerost er en tømmerflaade,
dannet af krydslagte bjelker, hvilende paa nedrammede pæle.
Der anvendes ogsaa skruepæle af jern, pæle af beton
og jernbeton, sænkbrønde eller sænkkasser. Skruepæle
af jern er støbejernsrør, nedentil forsynet med en
skruevinge, saaledes at pælen kan skrues ned i bunden. Under
sagacious - (f) inteiligent, sagace,
perspicace.
kløv — ® (k.sadel) Saum-,
Packsattel m — (e) (panniered)
pack; (k.sadel) pack-saddle,
pannier — (f) ballot (pour un cheval);
(k.sadel) bât m.
kløve — ® spalten, klieben,
klauben, hacken, (zer)spalten — @
cleave, split — (f) fendre.
kløver (bot.) Klee m - @ clover,
trefoil – (f) trèfle m.
kløver (kort) ~ ® Treff m,
Kreuz n — (e) clubs - (f) trèfle m.
kna(de) - (t) kneten - (e)
knead, work - ® pétrir.
knab © gribe med tænderne ;
fakke.
knabbern (t) gnavle: knaske.
Knabe (t) m, gut.
Knäblein (t) n, gutunge.
Knabentum ® n, gutteaar;
gutteagtighed.
Knack(s) (t) m, knæk; lavt
krat, kjær(r).
knack (g kunst ; (godt) lag (med),
grob (paa).
Knackbeere ® f, blaabær;
nakkebær.
knacken ® knage; knække.
Knacker (t) m, knæk(ker).
knacker © hesteslagter,
hundemadsælger; (pl) smellerter (legetoü.
Knackmandel (t) f,
krakmandel.
Knackwurst ® f, knakpølse.
knacky @ kunstfærdig, som har
det rette greb, lag.
knag - (t) Haken, Rechen:
Kleiderriegel, Pflock: ipaa hjuli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
