Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fyrvæsen ... - Ordbøgerne: K - Knopf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^29
Fyrvæsen
^30
Knopf-knot
et glaslegeme af den form, som fremkommer, naar et
linsesnit tænkes dreiet om en vertikal akse gjennem
brændpunktet. Af disse to typer er nutidens fyrapparater
fremgaaet. Da linseapparatet kun kræver en enkelt lampe,
laa det nær at søge denne forsterket. Dette opnaaedes
ved at give Argand-brænderen flere koncentriske væger
med luftkanaler imellem. En lampe med 4 koncentriske
væger havde en lysstyrke paa 230 normallys. Ved
samtidig at øge linseapparaternes størrelse i forhold opnaaedes
ogsaa for faste fyre saa stor lysstyrke, at kulfyrenes tid
var forbi. Omkr. 1870 begyndte man at indføre
mineralske belysningsoljer istedetfor de tidligere benyttede
forskjellige fede oljer i fyrlamperne. Samtidig øgedes
antallet af de koncentriske væger for de største fyre fra
4 til 6, som nu er det sedvanlige maksimum for første
ordens fyre, medens man dog undtagelsesvis har gaaet
lige til 10. En saadan fyrlampe med 6 væger har en
lysstyrke af omkr. 500 normallys. Til store apparater
viste det sig snart uhensigtsmæssigt at danne linserne af
et enkelt stykke, da de derved blev saa tykke, at lystabet
ved absorption blev betragteligt. Man sammensatte dem
derfor af en mindre linse i midten og udenom den flere
aftrappede ringe (linser, af hvilke midtpartiet er udskaaret).
For ogsaa at opfange og udnytte de straaler, hvis
indfaldsvinkel er større end glassets brydningsevne, anbragte
man udenom linseringen ringe af folierede speil, senere
af totalretlekterende prismer, saa det hele virker som en
linse, d. v. s. samler indfaldende parallele straaler til et
fælles brændpunkt og altsaa omvendt sender de fra
brændpunktet udgaaende divergerende straaler videre som en
bundt i)arallele straaler. Dette er nutidens blinkfyrlinse.
For sammensætning til apparater bortskjæres segmenter
af siderne, saa man faar rektangulære flader, større eller
mindre efter antallet, man vil have i linsepolygonen. Paa
samme maade som ovenfor er forklaret for den enkelte
linses vedkommende, fremgik af denne sammensatte linse
(blinklinsen) det tilsvarende linseapparat for faste fyre.
Man kalder disse apparater katodioptiske, da der anvendes
baade refleksion og refraktion. Den første store forbedring,
disse apparater undergik, skyldes ogsaa en franskmand
L. Bourdelles i slutningen af forrige aarh. Tidligere havde
blinkfyrapparatets linsepolygon hvilet paa en rullevogn,
til hvis omdreining krævedes adskillig kraft. 1
omdreining i 8 minutter var omtrent maksimum af hurtighed
for de større fyre. For at faa hyppige blink maatte man
have mange sider i linsepolygonen, hver side fik altsaa
færre lysstraaler. Bourdelles erstattede rullevognen med
en kviksølvflottør, hvorved friktionen blev reduceret til
et minimum og det blev mulig at drive
omdreinings-hastigheden op til 1 omdreining paa 10 —15 sek. Herved
opnaaedes to fordele: man kan bruge færre og derfor
større linser, altsaa koncentrere flere lysstraaler i hver
straalebundt og derved faa sterkere lys; og man kan lade
blinkene følge saa hurtig paa hinanden, at man ikke for
at kjende et fyr behøver at bruge uret, ved nemlig at
inddele blinkene i grupper med et for hvert fyr bestemt
antal i hver gruppe. Disse hurtig blinkende fyre har man
kaldt 1 y n b 1 i n k f y r e. De nævnte fordele er saa store,
at de vistnok herefter vil blive almindeli,^ anvendt overalt,
hvor det gjælder om stor lysstyrke og kjendelig karakter.
Selvfølgelig søgte man ogsaa at nyttiggjøre sig den elek-
triske h^sbue i f.; men det har neppe svaret til
forventningen, da lysets mangel paa røde straaler bevirker, at
det slaar forholdsvis mindre godt igjennem i tykt veir,
naar det mest trænges. Det synes, som om der er blevet
en stans i den iver, hvormed de forskjellige landes
fyr-administrationer optog arbeidet i den retning. Hos os
har vi kun ét elektrisk fyr, Ryvingen ved Mandal. I
den sidste tid har man derimod begyndt at benytte
auerlyset i f. og som det synes med held, efterat
der er konstrueret petroleumslamper til ophedning
af glødenettet. Der er mange lampekonstruktioner, og
endnu famles der mellem disse. Lysevnen er nogenlunde
den samme for alle, men det gjælder at faa en, der er
let at behandle og solid. Ogsaa andre hskilder har i
tidens løb været prøvet, som Drummonds kalklys, alm.
stenkulgas og oljegas; den sidste anvendes fremdeles
i de bekjendte Pintsch’s lysbøier, men synes nu paa vei
til at fortrænges af acetylengas som belysningsmiddel
for bøier, hvorom nedenfor. Sandsynhgheden taler for,
at det bliver auerlampen i en eller anden form, som
kommer til at afløse vægelampen ved de almindelige fyre.
Derimod er auerlamperne neppe sikre nok til at atløse
vægelamperne ved smaafyre uden stadigt vagthold, der
hos os med vor lange kyst og urene skjærgaard og paa
samme tid med en trafik, der ikke kan bære kostbare
fyre, spiller en meget vigtig rolle. De kan selvfølgelig
ikke bringes til at yde den sikkerhed som fyre med fast
betjening; men man har, for i det hele taget at
muliggjøre natseilads i skjærgaarden, været nødt til at benytte
dem i meget stor udstrækning. Vi har nu over 700 af
dem. De første lamper, som forsøgtes til dette brug,
brændte gasolje. Senere gik man over til petroleum, og
med de forbedringer, de efterhaanden har undergaaet,
har de vundet betydelig tillid blandt de trafikerende.
For at kunne kjende dem fra lys paa land og
skibs-lanterner uden anvendelse af urverk, som ikke vilde
kunne stoles paa uden stadigt tilsyn, anvendes omdreiende
skjerme, der frembringer korte formørkelser. Skjermen
drives af flammens varme. I den sidste tid er
acetylenlyset taget i f.s tjeneste, og det ser nu ud til at blive en
vigtig faktor, efterat man har udfundet en raaade at
magasinere gasen paa i komprimeret tilstand uden fare
for eksplosion. Dette sker ved at indpumpe gasen i en
beholder med aceton (CgH^O) opsuget i en porøs masse.
Dette system synes især at egne sig til anvendelse paa
smaafyre uden fast betjening paa vanskelig tilgjængelige
steder. Paa større fyre vil det neppe kunde hamle op
med auerlyset. Særlig anvendelig synes acetongasen at
være i lysbøier, hvortil man hidtil har anvendt oljegas
(Pintsch) og acetylengas udviklet i selve bøierne (Wilson
m. fl.). — Skal fyret ligge paa saa dybt vand, at der
ikke kan bygges et fast underlag, anvendes fyrskibe eller
lysbøier. — Fyrskibenes anvendelse er ikke ældre
end 1732, da det første engelske fyrskib udlagdes paa
Nord Sand. Fyrskibet har et særlig sterkt bygget
skrog af størrelse som en stor skonnert. Det er
forsynet med en mast, hvorpaa lanternen med fyrapparatet
kan heises op og ned. Skibet ©r forankret ved et svært
anker at form som en paraply og svær kjetting, forat
storm og sjø ikke skal fordrive det fra plads. De fleste
fyrskibe er tillige forsynet med taagesignalapparat. Da
bourgeon; (blomster ) bouton m.
k.skydning — (t)
Knospen-,Spross-bildung f - © gemmation - (f)
bourgeonnement m; gemmation f.
Knopf (t) m, knap; knop;
knude; bolle; hoved,
knöpfen (D knappe.
Knopfhaken ® m, hanske-,
støvleknapper.
Knopfloch ® n, knaphul.
Knopfnadel ® f, knappenaal.
knoppes — ® knospen — (e)
bud — ® pousser des bourgeons,
des boutons; bourgeonner,
boutonner.
Knorpel ® m, brusk. k. (art) i g
bruskagtig.
Knorren ® m, knort, knude;
knoke; okle, ankel; led.
knorricht, knorrig (t) knortet,
knudret.
knort - ® Knorren, Knorz,
Knoten m - @ knot, knar], knag
- (f) nœud m.
knortekjep — ® Knotenstoek
m — (e) knotty (ragged) stick - (g
bâton noueux; gourdin m.
knortet - ® knorrig, knotig
-(i) knotty - ® noueux, raboteux.
Knospe ® f, knop.
knospen (^knoppes, sætte knop.
knot — ® Knopf, Knauf m - (e)
knob — ® pomme f.
knot — ® gezierte, (affektierte)
Sprechweise f — @ line speaking
— ® manière (f) affectée de parler.
knot @ knude; (knyttet) sløife;
knort, kvist ; (sjøudtr.) knob ; knyte ;
gjøre knud’-et; knobe; sætte knu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
