Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fysikalsk kemi ... - Ordbøgerne: K - knude ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
733
Fysikalsk kemi—Fysiologi
iU
Desagulier, Kleist, Franklin, Symmer, Lichtenberg,
Coulomb o. m. fl. og endte med Galvanis og Voltas
epokegjørende opdagelser; varmelæren berigedes med
termometre (Fahrenheit) og leverede dampmaskinen. I
begyndelsen af det 19 aarh. beseirede den af Huygens
opstillede bølgeteori for lyset (ved Young, Fresnel, Gauchy)
den af Newton opstillede emmissionsteori. 1820 opdagede
Ørsted elektromagnetismen, som fulgtes af de glimrende
opdagelser af Seebeck, Ampère og Faraday. Daguerre
opfandt fotografien 1839, og Kirchhoff og Bunsen
grundlagde spektralanalysen (1859), Robert Mayer (1841),
Colding (1843) og V. Helmholtz (1847) viste, at varme og
arbeide er ækvivalente, og dels paa denne sætning, dels
paa det af Sadi Carnot i 1824 opstillede princip
grundlagde Clausius 1850 termodynamiken. Clausius og
Maxwell udviklede den kinetiske gasteori, Andrews læren
om den kritiske temperatur, gasarterne fortættedes
(Faraday (1823), Cailletet og Pietet (1877), Kamerlingh
Onnes (1908)). Støttet paa Faradays anskuelser kunde
Maxwell ved sin elektromagnetiske lysteori slaa den
teoretiske bro mellem lys og elektricitet, senere befæstet
ved de glimrende eksperimenter af Hertz (1888).
Opdagelsen af katodestraaler (Hittorf, 1869), Røntgenstraaler
(1895) og radioaktivitet (Becquerel 1896, Curie 1898)
aabenbarede helt nye fænomener, som det ser ud til
skal komme til at fremtvinge nye anskuelser om
materiens væsen.
Fysikalsk kemî, se Kemi.
Fysikus, se Stadsfysikus.
Fysilër var oprindelig infanteri, udstyret med bedre
geværer end arméens øvrige afdelinger, og gik senere
over til betegnelse for tropper særlig uddannet for
skyttertjenesten. Navnet forekommer endnu ved en
flerhed af tyske og franske infanteriafdelinger, men har
udelukkende historisk betydning.
Fysiognomi er betegnelse for den ydre afspeiling af
indre egenskaber, især i det menneskelige ansigt.
Fysiognomi k er læren om den kunst fra
ansigtstrækkene og minespillet at drage slutninger om vedkommendes
sjælelige egenskaber og tilstande. Allerede Aristoteles har
behandlet dette emne. I nyere tid vakte tyskeren
Lavater stor opsigt ved sine «Physiognomische Fragmente»
(4 bd. 1775—78). Paa dansk findes to arbeider af S.
Schack, «Physiognomiske studier» (1858) og «
Portræt-paralleler» (1859). Af videnskabelig betydning er vistnok
kun Darwins «Expressions of emotions» (1872). [Litt.:
Vilh. Møller, «Miner og lader» i «Darwin, hans liv og
hans lære» (1893).]
Fysiokrater (fra græ.), en samfundsøkonomisk retning
særlig i Frankrige omkr. 1740—90. Fysiokrati betyder
naturens herredømme. Udgangspunktet for f.s lære var
nemlig, at jorden er al rigdoms kilde, og de drog heraf
ensidige slutninger om ur-produktionens betydning; den
rolle, industrien og omsætningsvirksomheden spiller i
samfundets husholdning, underkjendte de ganske. De
kom forøvrigt herved til at give landbrugets udvikling et
sterkt fremstød. «Skolens» ophavsmand og merkeligste
teoretiker var François Quesnay (s. d.). Navnlig efterat
der 1767 var udkommet en samling af hans økonomiske
afhandlinger, fik han begeistret tilslutning fra en kreds
af fremragende elever, hvoriblandt Mirabeau den ældre
knude—knur
og Dupont de Nemours i Frankrige, men ogsaa
betydelige mænd i andie lande fik impulser fra f. Selv kaldte
disse sig «økonomer»; ordet f. kom ikke op før 1799.
Læren betegner et afgjørende brud med merkantilismen
(s. d. og Colbert) og baner vei for Adam Smiths lære
om den økonomiske frihed. Idet de mente, at
samfundets velstand kun kan øges ved, at udbyttet af jorden
forøges, kom de til den opfatning, at industri,
haand-verk og handel, for ikke at tale om de «frie»
virksomheder (videnskab, kunst, administration etc.), i sig selv
er «uproduktive» og alene lever af jordbrugets og den
øvrige urproduktions overskud. Skatterne vilde de
derfor alene have lagt paa jorden, Urproduktionen.
Forøvrigt ønskede de, at de økonomiske kræfter skulde
faa udfolde sig frit, da samfundet var evig gyldige,
uforanderlige love underkastet. Deres opraab var: Lad
produktion og omsætning foregaa i frihed (laissez faire,
laissez passer!), derfor bort med de hemmende baand
paa næringslivet. De gav den teoretiske begrundelse for
tidens økonomiske frigjørelsesarbeide og bidrog derved
meget til, at de indre toldmure faldt, og at monopoler,
privilegier og laug ophævedes. I sin videre følge virkede
læren økonomisk revolutionerende: da det gamle
samfunds indsnævrende skranker faldt, fremstod storindustrien
og verdenshandelen; og politisk er f. liberalismens
forløbere. F.s lære var længe glemt eller overseet, men
studeres i vor tid atter ivrig. Henry George (s. d.) har
sterke berøringspunkter med f.
Fysiolog, den forsker, som gjør fysiologien til sit
studium.
Fysiologi er den videnskab, som har til opgave at
forklare livet og livsytringerne, f. eks. organismernes
ernæring, vekst, bevægelse, forplantning og psykiske ytringer;
f. eks. de forskjellige organers, som leverens og de
forskjellige hjernedeles funktioner. F.s vigtigste opgave er
studiet af mennesket; men hertil kræves i stor
udstrækning studiet af alt liv. — I lange tider, delvis helt ind
i 19 aarh., var fysiologernes grundsyn af saak. «vitalistisk»
art. D. e. de troede at kunne forklare livet og dettes
ytringer som udslag af en mystisk og udefinerbar
«livskraft» (vis Vitalis), som man rigtignok, efterhaanden som
tiden gik, troede at maatte opløse i flere kræfter eller
«livsaander», f. eks. en vegetativ (d. e. ernærings-) kraft,
en «vekstdrift» o. a. Efterhaanden som
naturvidenskaberne udviklede sig, kom man imidlertid mere og mere
ind paa den nu gjældende saak. fysikalske eller
mekanistiske opfatning, der i sidste instans anser livsytringerne
som udslag af de alm., f. eks. kemiske og fysiske
naturlove. En væsentlig indflydelse har det for saa vidt øvet,
at Berzelius i beg. af 19 aarh. paaviste, at den organiske
kemi følger samme love som den uorganiske; det bør
tillige nævnes, at ogsaa den af J. R. Maj^er (1842)
opstillede lov om «kraftens enhed» (d. e. at varme og
bevægelse o. s. V. i sit inderste væsen er samme kraft)
foruden paa opfatningen af den døde har øvet stor
indflydelse paa anskuelserne om den levende natur. Endelig
fremhæves betydningen af, at Büchner o. a. i de senere
aar har paavist, at væsentlige livsytringer, som den af
gjærceller fremkaldte gjæring af sukkerarter^ beror paa
kemiske bestanddele af gjærcellerne (saak. enzymer), som
kan isoleres fra cellerne og derpaa kan fremkalde gjæring
knude — ® Knoten m —
knot; (udvekst) bump, protuberance;
(i komedie) ogs. plot, intrigue ; (fig.)
(there is the) rub, (there lies the)
issue — ® nœud m ; (med.) no
dosité; (vanskelighed) difficulté f,
hic m; (i skuespil) ogs. intrigue f.
k.punkt — ® Knotenpunkt m —
@ junction; (fig.) turning-point
-(f) nœud, point (m) de jonction.
knudret — ® knorrig, knotig ;
holperig — @ rugged; (stil)
ungraceful — d) noueux, plein de
nœuds; raboteux, inégal.
Knuff ® m, knubs, puf.
knuffen ® knubse, puffe,
knuge — (t) drücken, pressen
— @ press, squeeze; (k.s af) be
oppressed with — ® presser, ser-
rer, étreindre ; (tynge) peser (sur),
accabler, oppresser.
knüll ® fuld, overseilet, plakat,
knüllen ® (fonkrøile.
knüpfen ® knyte, knytte;
klynge op.
Knüppel ® knippel, tyk stok;
klep (om hunds hals); bauer,
ubehøvlet fvr; (ud)panter. K.brücke
f, klop. k.voll pakkende fuld;
plakat fuld ^ k.betrunken.
knüppelhaft, knüppelicht
(t) stokagtig; tølperagtig, plump.
knüppeln ® prygle (løs paa);
hænge klep om halsen paa.
Knups ®m, (drøit)slag, knubs,
knupsen ® knaske,
knur (en fisk) - ©Knurrhahn m —
(e) gurnard, gurnet - ® grondin m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
