Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæ ... - Ordbøgerne: K - knutschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
737
Fæ—Fæmund
738
knutschen—knæk
Fæ (got. faihu, lat. pecu) var allerede i urtiden det alm.
ord for stort og smaat «kvæg», paa Island særlig for
faar (antagelig samme ord). Derfra stammer betydningen
«gods», bevaret i liggende-f. og tng. fee, honorar (smlg.
lsd. pecania, penge); kvæg var opr. den eneste vigtigere
eiendomsgjenstand og det eneste byttemiddel.
Fæ .... Artikler, som savnes herunder, maa søges
under F ai... .
Fæbod, se Fælæger.
Fædrelandet, n. blad, udkom med første nummer 1
juli 1868 i Kra., til at begynde med én gang ugentlig,
fra nytaar 1872 to, fra 1883 tre gange ugentlig. Bladet
var opr. organ nærmest for kirkelig-religiøse interesser.
1878 gik det over til et aktieselskab med cand. mag. Vilh.
Aubert som redaktør og fra 1889 eneeier. «F.» blev 1893
slaaet sammen med « Almuevennen», hvorefter de begge
gik over til at udgaa alle hverdage under navnet
«Landsbladet», fremdeles under Auberts redaktion. «F.» var
i alle sine dage strengt konservativt; dets efterfølger har
efterhaanden anslaaet en liberalere tone.
Fædrelandet, d. dagblad, grundlagt som ugeblad af
C. N. David (s. d.). Dets første nummer udkom 14 sep.
1834. Frimodig kritik af det herskende enevælde
indbragte det dygtig ledede lille blad adskillig forfølgelse,
men ogsaa megen tilslutning. Som dagblad blev det
udgivet fra 7 dec. 1839 med bl. a. Balthasar Christensen
og Orla Lehmann som medarbeidere og fra 1841 med Carl
Ploug som chefredaktør. I 1840-aarene var «F.»
friheds-og nationalitetsbestræbelsernes hovedorgan i Danmark.
Efter marsministeriets dannelse 1848 ophørte bladet at
være oppositionsorgan, men bevarede sin indflydelse og
uafhængighed, og det maatte fremdeles af og til forsvare
sig for skranken. Da striden mellem høire og venstre
udbrød efter grundlovsrevisionen 1866, blev «F.» udpræget
høireblad med front navnlig mod det liberale venstre.
Da Ploug 1881 trak sig tilbage, var indflydelsen og
abonnentantallet kun ringe, og aaret efter gik «F.» ind.
Fædrelandet og emigranten, norsk-amer. blad, se
Minneapolis tidende.
Fædrus, lat. fabeldigter, f. i Makedonien, træl i Rom,
frigivet af keiser Augustus, skrev 5 bøger fabler i elegante
latinske seksfodede jamber; henved 100 af disse fabler
er bevaret, de fleste slutter sig nær til de græske
forbilleder (Aisopos, s. d.), og han viser, naar han forlader
disse, ringe digterevner; sproget er let og smukt.
Fægod-ku er i Trøndelagen og Østerdalen den
sedvanlige benævnelse paa en leieko for aaret. Navnet (af
oldn. fégôâr) har sin grund deri, at leieren ved
leietidens udløb ubetinget er pligtig til at levere koen
tilbage i samme stand, som han modtog den, elieren anden
lige saa god ko istedet; han har saaledes risikoen
(vaag-naden) for enhver ulykke paa koen (se Leie kreaturer).
Fækalier (af lat. fæces), tarmudtømmelser,
ekskrementer.
Fækar kaldes en mand, som handler med fæ. Denne
handel foregaar, særlig i fjeldbygderne, paa den maade,
at f. om vinteren gaar omkring paa gaardene og kjøber
fæet. Dette samles om vaaren, saasnart der er beite i
fjeldet, og drives derop i havn til om høsten, da det i
større eller mindre drifter føres ud paa fladbygderne eller
til byerne for at sælges. Under samlingen, dyrenes ophold
i fjeldet og deres transport har f. et ofte strævsomt, men
interessant og for mangen en unggut tiltrækkende arbeide.
Fælde, fangstindretning, hvis princip er at dræbe det
efterstræbte dyr ved at lade en stok, et bret el. 1. falde over
det. Kraft: tyngde- eller fjærkraft. Faldstok for fangst af
madnyttigt vildt er hertillands mellem 15 mars og 15 okt.
forbudt ved lov. Mest anvendt f. til fangst af rovdyr er hos os
maar-f., hvis overligger er en stenhelle eller belastet bret.
Fældning. 1. (ZooL). Skiftning af haar, fjær, horn,
takker, tænder (s. d.). — 2. (Kem.). Den proces, at man
af en opløsning udskiller et stof i fast form ved at
tilsætte faste, flydende eller gasformige stoffe. Saaledes
udfældes sølvet som osteagtigt klorsølv af en
sølvnitrat-opløsning, naar den tilsættes kogsaltopløsning. F. er den
mest anvendte proces i den kvantitative kemiske analyse;
den anvendes ogsaa meget paa laboratorierne og i
tek-niken til fremstilling af kemiske produkter; saaledes
udfældes i ammoniaksodaprocessen natriumbikarbonat, naar
kulsyre presses ind i en ammonikalsk kogsaltopløsning.
Fællesfløtning. Fløtningen i vasdragene har i
tidernes løb udviklet sig uden love; det ældste alm. lovbud
om fløtningsvæsenet er forordningen af 17 okt. 1794, den
saakaldte lenseforordning. Da trælasthandlerne tidligere
(før 1860) maatte eie privilegeret sag, var deres antal ikke
saa særdeles stort, og der opnaaedes i de fleste tilfælde
let enighed om at udføre fløtningen for fælles regning,
og man indsaa snart det besparende i at lægge fløtningen
ind under et fælles styre, f. I de større vasdrag foregaar
der ialfald i den nedre del af vasdragene f., medens
tømmerfløtningen i de smaa og vanskelige tverelve
foregaar for leverandørernes regning. Naar tømmeret er
kommet i hovedvasdraget, er det sat under
fløterdirek-tionens umiddelbare ledelse og kontrol. Norges ældste
f.s-forening er Fællesflødningen i Drammen, stiftet 23
jan. 1807 efter initiativ af daværende amtmand i
Buskerud amt grev H.Wedel Jarlsberg. (Jfr. Fløtning.)
Fællesforfatning er en forfatning, hvis regler
samtidig og umiddelbart gjælder for flere særskilte statsdele
inden en stat eller for en forbundsstats ledstater, f. eks.
den historisk saa bekjendte f. af 28 jan. 1852, hvorved
Danmark, Slesvig og de to tyske hertugdømmer Holsten
og Lauenburg søgtes sveiset sammen til en konstitutionel
helstat; videre de fælles statsforfatningsbestemmelser i de
moderne forbundsstater (se Statsforbindelser).
Fællestid for et landomraade betegner, at man
indenfor dette følger en bestemt meridians klokkeslæt. Fra
1 jan. 1895 gjælder for Norge «mellemeuropæisk zonetid»
(s. d.), som er stedtid for meridianen 1 time ø. f.
Greenwich; denne er 17 min. 6 sek. større end Kra.s stedtid.
Ved f. lettes i høi grad udfærdigelsen af fartplaner for
samfærdselen.
Fællig, se Egteskab (sp. 1137).
Fælæger kaldes den havnestrækning i fjeldet, hvor
fækarerne ligger med sit driftefæ i beite. Den er som
opholdssted forsynet med en f æ b o d, der som oftest er
langt mere primitiv end en almindelig sæter.
Fæmund (Fæmundsjø), Norges næststørste indsjø, har
et fladeindhold paa 202 km.^ og ligger sydøst for Røros,
nær den svenske grænse, med en del i Søndre
Trond-hjems amt og en del (den største) i Hedemarkens amt.
Den ligger i en høide over havet af 663 m. og har en
knutschen ® (for)krølle; kjæle;
kryste.
Knüttel ® m, knippel, (tyk)
stok. K.verse pi, knyttelvers;
knudrede vers.
knüttelhaft, knüttelicht ®
plump, klodset; knudret (om vers).
knütteln (t) prygle, bearbeide
(med stokken).
kny — (t) Muck(s), Laut m
— @ slightest sound - (f) son,
mot m.
kny vb - ® muck(s)en - ©
breathe a word — ® souffler;
gronder; raisonner; (ne) dire mot.
knyte, knytte - ® knüpfen,
binden; (die Faust) ballen — © tie
(in, with a knot); (forene) bind,
knit, unite ; clench (the fist); attach
- (g nouer, lier, attacher; faire
(un nœud); serrer (le poing);
contracter (une alliance).
knæ — ® Knie n; (paa græs)
Knoten m ; (komme paa k.rne) auf
den Hund kommen — @ knee;
(led) joint; (komme paa k.rne) be
reduced in one’s circumstances —
® genou ; (led, bot.) nœud ; (knæk,
bøining) coude m; (tilsjøs) courbe
f; (væi-e kommet paa k.rne) être
bien bas. k.bukser — ®
Kniehosen, -beinkleider pl —
breeches, knee-shorts, (vide)
knickerbockers — (f) (paire (f) de) culottes
f pl. k.has(e) - (t) Kniekehle,
-beuge f - © ham - ® jarret m.
knæk - ® Knack, Knick,
Sprung, Riss m; (flg.) Stoss m —
@ crack, spring; (fig.) shock - (f)
fêlure, fente f; (lyd) craquement,
24 — Illustreret norsk konversationsleksikon
III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
