Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Førde ... - Ordbøgerne: K - komme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
759
Kommilitone—kommunisme
Fœrster [fø-], Wendelin (1844—), t. romanist, prof,
først i Prag, senere i Bonn, er især kjendt for sine
udgaver af gammelfranske tekster, kritisk behandlede;
nævnes maa hans udgave af Ghrestien de Troyes og de
af ham udgivne samlinger «Romanische Bibliothek» og
«Altfranzösische Bibliothek».
Fœrster//ø-7, Wilhelm (1832—), t. astronom; blev
1865 efter Encke direktør for Berlins observatorium og
professor ved universitetet i Berlin; deltog siden 1864 i
den europæiske gradmaaling og ledede 1868 omordningen
af Tysklands mynt og vegt; har udgivet talrige skrifter,
Fœrster—Gaarder
760
bl. a. om astrometri, og nedlagde 1 april 1904 stillingen
som observatoriets leder.
Førstevagten (sjøudtr.), tiden fra kl. 8 aften til midnat
(se Vagt).
Føsegarn, udbredt lokalbenævnelse paa garn, hvori
fisken jages eller skræmmes ind (jagegarn).
Føtal, hvad der hører til fosteret (foetus).
F.-sygdom me er saadanne sygdomme, som findes hos fosteret,
f. eks. syfilis og forskjellige akute infektionssygdomme
(kopper), med hvilke barnet fødes. De er oftest overført
til fosteret fra moderen.
G.
G er opr. samme tegn som G (s. d.). Medens den
ældre runerække har tegnet X for g, har den yngre kun
ét tegn for g og k, X. Som romersk taltegn betegner G
400. — Paa tysk rigsmynt betegner G Karlsruhe, paa
schweizisk Genf, paa ældre fransk Poitiers. — g. er den
officielle forkortelse for gram. — G er det femte trin
i den diatoniske G-dur skala. G. er ogsaa forkortelse for
gauche, d. e. main gauche, venstre haand.
Ga, kemisk tegn for gallium (s. d.).
Gaa. G. seil (ogsaa g. under seil), sjøudtr., lette
anker og sætte seil. — G. over stag, gaa baut (se
Baut). — G. an, sjømandsudtryk for begynde. — G. i
land, drive paa land, forlise.
Gaade, omskrivende betegnelse af en gjenstand, som
tilhøreren eller læseren selv skal udfinde (gjette);
beskrivelsens enkelte dele er flertydige, men i sin helhed
træffende. Der skjelnes mellem kara de, hvor de
enkelte stavelser og det hele antydes; bogstav-g., hvor
et eller flere begyndelsesbogstaver forandres, logogrif,
hvor bogstaverne omstilles. (Se ogsaa Rebus.) — I
Orienten betragtedes evnen til g.-sprog som tegn paa
en høiere erkjendelse; i det gamle testamente berettes,
at Samson stillede g. ved sit bryllup, og at
dronningen af Saba og Salomo indgik en g.-kamp. I
Grækenland slutter g. sig til orakelsprogene, og affattedes som
disse i heksametre. Udbredt var g.-trangen hos de
germanske folk. I eddasangene «Vaf|)rùÔnismâb og
«A1-vi’smâl» er meddelt nogle g.; i «Hervararsaga» stiller
Gestumblinde (d. e. Odin) g. Fra Island i nyere tid er
bevaret flere (udg. i «Islenzkar gatur, skemtanir,
viki-vakar og ])ulur» ved J. Årnason og Ö. DaviSsson. I.
Kbh. 1887). Angelsachserne har de (feilagtig) kaldte
Kynewulfs g. I den gamle tyske litteratur findes g. i
«Das Lied von Traugemund» og «Wartburgkrieg» ; fra
den nyere tid haves g. af Schiller o. a. [Litt.: Friedrich,
«Geschichte des Rätsels» (Dresden 1860).
Gaadeviser, gaader i poetisk form.
Gaalaa sanatorium, stort velkjendt sommer- og
vintersanatorium i Gudbrandsdalen, s. f. hoveddalføret,
Søndre Fron herred. Sanatoriet bestaar af en række
større og mindre træhuse, beliggende i sydheldende
naale-skog, i lien paa østsiden af det 2.9 km.^ store
Gaalaa-vand, 910 m. o. h. G. s. staar ved private kjøreveie i
forbindelse med Harpefoss og Hundorp jernbanestationer.
Straks nord for sanatoriet paa en afrundet aas er et
udsigtstaarn, hvorfra haves en vid udsigt.
Gaaløie, se G o r k i m e.
Gaara, Halvor (1874—), n. træmassetekniker, opfinder
af forskjellige forbedringer i træmasseindustrien, særlig en
papmaskinsil, hvorved det gjennemgaaende melstofholdige
vand opfanges for sig og nyttiggjøres, saa der spares 3—5
pet. træmasse, som tidligere gik i elven og forurensede
denne. En middelstor fabrik kan ved at anvende
G.-siler indvinde masse for 10 000 kr. aarlig.
Gaard betyder eg. gjærde, indhegning (smig. dansk
fiskegaard, aalegaard), indhegnet jordstykke (smig.
kirke-gaard). Deraf betydningerRe «have» (smig. tysk Garten),
i dansk urtegaard, abildgaard samt i vingaard, og
«g.s-rum» («gaa i gaärden», eng. yard). Betydningen
«g. paa landet» er senere; det gamle navn herfor er bø
(oldn. hær), og g. synes oprindelig mest at have været
brugt om en del heraf, derfor i g.-navne ofte om
udparcellerede g.
Gaardbogaard, Danmarks nordligste herregaard, 22
km. s.v. f. Skagen, er bekjendt for sit mønsterbrug og
for sin store besætning af originalt jerseykvæg.
Gaardbosjø, en siden 1882 indtørret sjø i Danmark,
22 km. s.v. for Skagen, er nu en god eng og tilhører
Gaardbogaard.
Gaarder, Peder Krabbe (1814—83), n. politisk
forfatter, f. i Alstahaug; valgtes i 1848 til statsrevisor.
Udgav i 1845 en «Fortolkning over grundloven og de
øvrige love, som danne Norges riges offentlige ret».
Denne bog fremkaldte et skarpt modskrift ud fra alm.
Kommilitone ® m,
(studie)-kamerat.
kommission — ®
Kommission f; Auftrag m — (e)
commission, (nævnd) board ; (give en i k.)
charge one with, order one to —
® commission f.
Kommissionsgebühr (t) f,
provision.
kommissionær — (t) Kom-
missionär — @ commissioner,
agent, factor — ®
commissionaire,
kommissær — (t) Kommissar,
-är m "7 (e) commissary ; (kurator)
trustee; (i bo) assignee — (f)
commissaire.
kommod(e) (t) magelig,
bekvem.
kommode — (t) Kommode f—
(e) chest of drawers, (amerik.)
bureau — (D commode f.
Kommodität (t) f,
bekvemmelighed, kloset.
kommunal — kommunal
— (e) local, parochial, (i by)
municipal — ® communal; (i by) ogs.
municipal.
kommune — ® Kommune,
Gemeinde f — communit3% cor-
poration, local (municipal) body,
municipality ; (amerik.) township
— (?) commune; (by-) ogs.
municipalité f.
kommunicere,
kommuni-kant, kommunion se alter.
kommunikation se
samfærdsel.
kommunisme — ® Kommu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
