Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gaarding ... - Ordbøgerne: K - kommunist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komplet—koncentrere
763
Gaaseslegten
764
og leverens vegt bringes op til 1—1.5 kg. Særlig
Strassburg er berømt for sin fremstilling af g.
Gaaseslegten (anser) tilhører andefamilien (s. d.).
Nebbet er kort, høit og bredt ved roden, afsmalnende
mod spidsen, nebneglen stor, lamellerne smaa;
næseborene ved nebbets midte. — Halsen er kortere end
kroppen, tarsen af mellemtaaens længde, bagtaaen
mangler hudflig. Fødderne sidder længere frem end hos andre
andefugle, hvorfor de gaar bedre. Vingerne er lange, spidse,
flyveevnen god. Stjerten med 16—18 penner. Gjæssene
er store, selskabelige, sky fugle; de træffes ofte langt fra
vand inde paa græsbevoksede myrer, helst i nærheden
af vidjekrat. De fælder alle svingfjær paa samme tid og
taber derfor i fældningstiden flyveevnen, derimod kan
de i denne tid dukke, hvad de ellers kun gjør som
unger. De hækker parvis, bygger rede paa marken,
kjønnene lige. Vore arter er trækfugle; trækker ordnet
i «sneplog». De forplanter sig først som toaarsgamle. —
I troperne flere arter. Hos os to typer, graa- og sorte
gjæs; de sidste (branta) regnes alm. som en egen siegt
karakteriseret ved kortere neb med en indsænkning bag
spidsen og helt skjulte lameller; de har mørkere farver,
tæller 8
cirkumpo-lære arter, besøger
os kun paa trækket.
— Graagaasen
(a. eineræus) har
6 — 7 cm. langt,
gulrødt neb med hvid
negl. Fjær dr agten
ér brun graa, ved
neb r o den
rustfarvet, oventil med
lyse fjærkanter;
bagryggen er
aske-graa, maven
graa-hvid med
sortbrune flekker,
halsen og brystet
graalig, undergumpen,
overgumpens sider
og stjertens
dæk-fjær hvide. Stjertpennerne mørke med hvide kanter.
Benene gulrøde. Længden er ca. 820 mm.; hunnen
er lidt mindre. Ungen mangler det rustrøde ved
neb-roden og bugens flekker; hovedet, halsen og brystet
er graat. — Graagaasen er stamfader til vor tamme
gaas; den hækker langs kysten fra Stavanger og
nordover, talrigst i det nordlige ; lægger i et dunfyldt,
af mose eller tang bygget rede 5—8 hvide eg (længde
85, bredde 58 mm.). — Sædgaasen (a. segetum).
Nebbet er 54—62 mm. langt, ved roden sort, ellers gult,
nebneglen sort; ved nebroden findes alm. en smal hvid
brem. Hovedet, halsen og brystet er graabrune, ryggen
mørkebrun med lyse fjærkanter, bagryggen brunsort,
maven, undergumpen samt haledækfjærene hvide. Benene
rødgule. Længden ca. 800 mm., hunnen mindre. Hos
ungen er maven rustbrun, hoved og hals gulagtig og
nebbet overveiende mørkfarvet. Sædgaasen er udbredt
over det nordligste Europa og Asien, hos os almindeligst
i Finmarken; den er fundet syd til Meråker, er en ud-
Gaaseslegten: Graagaasen fanser cmeræusj.
præget indlandsform. Lægger 6—9 hvide eg (længde
85, bredde 59 mm.). — Spitsberggaasen (a.
hrachy-rhijncus) er nær besiegtet med foreg, art og ligner denne
meget, men er mindre (ca. 700 mm. lang) og kjendes
paa sit kortere neb (37—49 mm. langt). Vingerne oventil
med askegraa anstrygning; benene blegt kjødfarvede.
Den hækker alm. paa Spitsbergen, skal som redeplads
foretrække ophøiede steder med fri udsigt. Fanges hos os
nu og da paa trækket, specielt om høsten. — Fjeldgaasen
(a. erijthropus) har blegrødt, 31—39 mm. langt neb med
lys negl, lamellerne kun synlige ved nebroden. I
panden en stor hvid flek. Hovedet, halsen, ryggen og
brystet brungraa; maven brungraa fortil, bagtil lysere
med sorte flekker. Oversiden med smale, lyse fjærkanter.
Bagryggen og overgumpen ensfarvet brunsorte,
undergumpen og haledækfjærene hvide, benene gulrøde. Længde
ca. 620 mm. Hos ungen mangler den hvide pandeflek,
og nebbet er grønligt. Fjeldgaasen hækker almindelig i
Finmarkens indre, men forekommer spredt sydover til
Børgefjeld, kun leilighedsvis længere syd. Den
foretrækker sumpige, med birke- og vidjekrat bevoksede, øde
fjeldlandskaber; lægger 5—8 hvide eg (længde ca. 75,
bredde 48 mm.). — Blisgaasen (q. albifrons) ligner
meget foregaaende art, men er større og har forholsvis
kortere vinger. Nebbet orangegult, 46—48 mm. langt,
lamellerne er synlige langs hele kanten, pandeflekken
mindre. Den hækker i polarlandene, sees hos os
specielt paa høsttrækket. — Polargaasen (a.
hyperbo-ræus) er helt hvid med sorte haandpenner, rødt neb
med hvid negl. Længde ca. 650 mm. Den er
almindelig i arktisk Amerika, sjeldnere i Sibirien; hos os
er den paatruffet et par gange. — Anser indicus er
paatruffet én gang i Sverige. Den er oventil askegraa,
under graahvid,
bagtil rent hvid ; hovedet
hvidt med to
tvers-gaaende brune baand,
nebbet er gult med
brun negl, benene gule
(længde 685 mm.). —
Ringgaasen eller
gaul en (b. ber nid a).
Hovedet og nebbet er
sort, halsen sort med
en hvid flek paa hver
side, oversiden, brystet
og maven graaljrun
med lysere fjærkanter,
bagryggen sortgraa,
undergumpen hvid,
benene sorte. Længde ca. 630 mm. Den viser sig omkr.
25 mai i store flokker ved Jæderen og trækker i snorrette
linjer nordover langs kysten til sine hækkepladse i
polarlandene. — Den hvidkindede gaas (b. leucopsis).
Panden, hovedets sider og struben gulhvide, hovedet oventil
og halsen sort, oversiden graasort med lyse fjærbremmer,
undersiden hvid. Neb og ben sorte. Længde 600 mm.
Denne høinordiske arts rugested er ukjendt, den træffes,
hos os paa trækket. — Den rødhalsede gaas (b.
ruficollis) er oventil overveiende sort, under graahvid,
bagtil rent hvid. Halsens forside og br^^stet rødbrune.
Gaaseslegten : Ringgaasen
(brania hernida).
ment n, Ergänzung f - @
com-plement — (f) complément m.
komplet — ® vollständig,
komplett — © complete — ©
complet.
komplettere — ®
komplettieren, ergänzen, vervollständigen
— @ fill up, complete — (f)
compléter, parfaire.
kompliceret — ® verwickelt,
kompliziei’t — (g) complicated,
intricate — ® compliqué.
kompliment — ®
Kompliment n — @ & (f) compliment m;
(f) ogs. (buk) révérence f.
komplot — ® Komplott n —
@ (com)plot, conspiracj’,
combination — ® complot m, trame,
conspiration f.
komponere — (t) komponieren
— (e) compose — (f) composer.
komponist — (t) Komponist
m — (e) composer — (|)
composi-tem- m.^
komposition — (t)
Komposition f — & (f) composition f.
kompot — ® Kompott,
Eingemachtes n — © compote, stewed
fruit — (D compote f.
kompromis ~ ©Kompromiss
n, Übereinkunft f, Ausgleich m —
(e) compromise — (f)
compromis-(sion) m (f), transaction f, (slutte
et k.) ogs. transiger.
kompromittere — (t)
kompromittieren, blossstellen — (e)
com-(pro)mit — compromettre.
koncentrere — (t)
konzentrieren — (e) concentrate ; (k. sig om)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
