Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ganges ... - Ordbøgerne: K - Krawall ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
817
Ganges—Gang-system
818
gaar mod sydøst under navnet Padda og kaldes ved sin
brede munding Megna. En anden af mundingsarmene
heder Bagirathi, længer nede Hugli; denne er farbar for
store oceandampere lige til Kalkutta. — G. rinder forbi
mange store byer, Gawnpur, Allahabad, Benares, Patna,
Bhagalpur o. fl., og har en mængde vældige sideelve,
Jumna, Gumti, Gogra, Gandak o. s. v. Den fører med
sig store masser af slam, saa at deltaet øger sterkt. Selv
midt i tørketiden er G. vandrig, da den kommer fra
snefjelde, og i store kanaler føres derfor dens vand ud i
landet omkring. Længden er omtr. 2550 km. og
vand-omraadet over 1 mill, km.’^ — G. spiller en rolle i den
indiske mytologi, forsaavidt som den er «gudernes elv»,
personificeret i skikkelse af en ung kvinde med en
lotusblomst i haanden. Elvens vand betragtes derfor ogsaa
som særlig helligt og rensende. Brahmanerne gjør sig
en indtægt af at forsende det. Hinduerne valfarter til
G. Salig den, hvis død indtræffer der. Efterat den eng.
regjering har forbudt at kaste ligene i elven, bliver nu
asken strøet ud over vandet.
Ganges [gåz], by i det sydlige Frankrige, depart.
Hérault, i en smuk dal i Gevennerne, 150 m. o. h. ; 4247
indb. (1901). G. har bomulds og silkevæverier. I
nærheden findes mange smukke stalaktitgrotter, deriblandt
Doumisselles-grotten.
Gangesdelfin, se Hvaler.
Gangfødder, en til løb tilpasset, sterkt bygget
fodform hos fugle med korte, flade, buede klør og en liden
(sjelden en større) bagtaa, der alm. sidder lidt høiere end
de andre tær. Hønsefugle o. a.
Ganghofer, Ludwig Albert (1855—), t. digter og
forfatter, lever i München. Sammen med Hans Neuert
har han skrevet flere folkestykker med emner hentet fra
Ober-Bayerns folkeliv (kaldt «Lederhosendramen»), bl.
a. «Der Herrgottschnitzer von Ammergau» (1880) og
«Der Geigenmacher von Mittenwald» (1884). Ved sine
konventionelle typer og sin knaldeffekt virker de som
parodi paa Anzengrubers folkestykker. Meget læst blev
hans fortællinger «Martinsklause» (1894).
Gangî [gåndzi], by paa Sicilien, prov. Palermo, 850
m. o. h.; 11 376 indb. (1901). I nærheden laa den gamle
sikelerby Engyon.
Ga^ngliecelle, eiendommelig celle i det centrale
nervesystem (s. d.).
Ga’nglier, se Nervesystem.
Ga’nglion, «seneknude», en indtil valnødstor,
pose-formig udvidelse af en seneskede eller et led, fyldt med
en tyktflydende vædske. Oftest i nærheden af
haand-og fodleddene.
Gangötri, se Ganges.
Gangpur [gaijpûd], brit. tributstat i Indien, i Ghutia
Nagpur, Bengalen, 6430 km.^ med 238 896 indb. (1901).
Gangri, fjeld i Tibet, naar i Kailas 6650 m. Af
hinduerne æret som gudernes bolig og som det sted, hvor de
store indiske elve Indus, Sutlej, Brahmaputra kommer fra.
Gangrâën, koldbrand, opstaar, naar vævenes
levedygtighed tilintetgjøres eller nedsættes i høi grad. Den
hyppigste aarsag er saadanne ernæringsforstyrrelser, der,
rimeligvis paa grund af en lamhed af blodkarrene, ved
lamhedstilstande eller svære infektionssygdomme, f. eks.
tyfus, opstaar paa steder, som er udsat for tryk. Der
Krawall—kreds
fremkommer derved «liggesaar». Koldbrand fremkaldes
ogsaa ved tilstopning af karrene ved forkalkning el.
blodprop, navnlig hos gamle individer (senil g.). En ret
almindelig aarsag er forfrysninger og forbrændinger. Hos
individer med sukkersyge opstaar der let g. Huden
bliver mørkerød, senere sort. Der danner sig blærer. Vævet
falder hen til en mør, henflydende masse, som udbreder
en sterk stank (fugtig g.), og hele legemsdele, f. eks.
en fod, kan paa denne maade falde af. Under andre
forhold indtørrer vævet til en sortagtig masse (tør g.).
— G. hos husdyr er forholdsvis sjelden. Man ser den
hos dyr, som ligger meget paa grund af heftige
sygdomme («gjennemlægninger», «liggesaar»); ved sterke
jurbetændelser; som en eiendommelig brandig betændelse
mellem klovene hos kjør («klovbrandbyld»); ved
ondartet infektion (yed «nekrosebacillen») af saar paa kronen
hos hesten («mukbrandbyld») o. a.
Gangspil (sjøudtr.), spil som især bruges ved
forhaling o. 1. arbeide (smig. Bratspil; paa de gamfe
orlogsmænd brugte man g.
ogsaa til ankerletning). G.
bestaar af en tyk, rund
kubbe, som bevæger sig om
en lodret akse (g.-naal);
det staar forud paa
bakken og bevæges rundt
ved hjælp af løse spaker
(g.-spaker), som stikkes
ind i huller i kubben;
mandskabet gaar rundt
under arbeidet med g.;
især i gamle dage gjerne
under sang («g.-vise»).
Gangétid, alm.
lokalbenævnelse for gydetid.
Gangsystem for ure inddeles efter virkemaaden i
fire arter: den tilbagevigende, den hvilende, den frie gang
og gang med konstant kraft. Tilbagevigende gang
anvendes i almindelige pendelure, hvor en i forbindelse
med pendelet svingende gaffel griber ind i mellemrummet
mellem tænderne af et af drivverket drevet
regulatorhjul, saaledes at hjulet for hver svingning kun kan bevæges
én tand frem. Den hvilende gang, cylindergang og
ankergang, karakteriseres ved, at regulatorhjulet har
en hvileperiode under en større del af l egulatorens
svingning, hvis varighed derved bliver mere uafhængig af
drivkraftens størrelse. Den frie gang,
kronometergang, er indrettet saaledes, at regulatoren, med
undtagelse af det oieblik, den modtager impulsen for sin
bevægelse, svinger ganske uafhængig af drivverket. Endnu
fuldkomnere er den frie gang med konstant kraft, hvor
der desuden er sørget for, at hver enkelt impuls for
regulatoren er af uforanderlig styrke. Se ogsaa
Echappe-m e n t og Ure.
Gang-system [gæij-] (eng. gang, bande, flok)
kaldtes et tidligere i England alm. arbeidsleieforhold inden
landbruget med bortsættelse af onnearbeide til vandrende
flokke af arbeidere under ledelse af en mellemmand
eller entreprenør (gang-master), hvis vilkaarlighed de
var hjemfaldne. Systemet, som ledede til mange
misligheder, fik i England sit knæk ved lov af 20 aug. 1867.
Gangspil.
Krawall ® n, urolighed, opløb,
kreatur — (t) Kreatur f,
Geschöpf n; (pi) Vieh n - (e)
ani-raal; (pi) caUle, live stock;
ired-skab) tool — (f) tête (f) de bétail;
bœuf m ; (redskab) créature f.
krebs — ® Krebs m - ©
crawfish, crayfish; (astr.) Cancer
— (gécrevisse f; (astr.) le Cancer,
k.gang — ® Krebsgang m -
retrograde movement; (gaa k.)
go backward; decline, sink - (f)
marche (f) à reculons; (gaa k.)
aller à reculons; rétrograder.
Krebs (g m, krebs; kræft;
brystpanser.
kredenzen (t) kredense, smage
paa noget og derpaa overrække
det.
kredi’t — (t) Kredit m - (e)
credit, trust, (dagligtale) tick — (f)
crédit m.
kre’dit — (t) Kredit, Haben n
- (e) credit — ^ crédit, avoir m.
kreditere — ® kreditieren —
(e) sell on credit to, trust one for ;
credit (smth to one), give one
credit for, pass to one’s credit - (f)
créditer (q de qc), porter qc au
crédit de.
kreditiv — ® Kreditiv,
Beglaubigungsschreiben n — @ letter
of credit; credentials pl — (^lettre
(f) de crédit; (gesandts) lettres (f
pl) de créance.
kreditor - (t) Gläubiger m —
(e) creditor - (?) créancier m.
kreds — ® Kreis, Zirkel m
-© circle ; (af personer) ring — (f)
cercle m; (virke ) sphère f; (i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
