Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - García ... - Ordbøgerne: K - Kriecher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
827
kriket-kristelîg
var gaaet op i slaverne, vedblev riget at staa i politisk
og kommerciel forbindelse med de andre nordiske folk.
Bekjendt er de norske konger Olav Haraldssøns og Harald
SigLirdssøns forhold til kong Jaroslav. Fra midten af 13
aarh. fortrængtes navnet G. af Rusland.
GarÔarr Svavarsson, en af Islands første opdagere,
svensk af æt, blev paa en sjøreise kort efter 860 slaaet
ud af kurs og kom til Islands østkyst, omseilede landet
og saa, at det var en ø; overvintrede i Husavi’k.
Sommeren efter drog G. til Norge og priste Island, der
en tid fik navn efter ham, GarÔarsholmr.
Garda-sjøen, Lago di Garda, romernes L a c u s
Benacus, Italiens største indsjø, ligger paa grænsen af
GarSarr Svavarsson—Gardermoen
828
Garda-sjøcn.
Lombardiet og Venezia og naar med sin nordlige spids op
i det østerrigske landskab Tirol, er 52 km. lang, 4—17 km.
bred, 370 km.^ 346 m. dyb og ligger 65 m. o. h. Den
modtager alpeelven Sarca, og afløbet sker gjennem Mincio
til Po. Den nordlige del er den smaleste og er indesluttet
mellem Brescia-Alperne mod v. og Monte Baldo (2218 m.)
mod 0. Den sydlige del er bredere og omkranses af
smukke villaer og dyrkede haver; især er vestkysten fra
Salo til Gargnano bekjendt for sin skjønhed med sine
vidunderlige haver, hvor morbær, figen, mandler og citroner
trives. Denne del kaldes Rivieraen; her har man det
me^et besøgte vinterkursted Gardone; 1987 indb.(1901).
Garde, Hans Georg (1790 -1875), d. sjøofficer. Blev
sekondløitnant 1805 og kommandør 1844. G. indlagde
sig store fortjenester som sjømilitær forfatter, særlig ved
sit verk «Efterretninger om den danske og norske
sjø-magt» (1832—35).
Garde, Thomas Vilhelm (1859—), d. sjøofficer, har
taget del i og selv ledet ekspeditioner til Grønlands
østkyst. Har udgivet en beskrivelse af de grønlandske
farvande (1895).
Garde (af fr. garde, beskyttelse), n^^ere betegnelse for,
hvad i ældre tider nærmest var en sikkerheds- og
æresvagt for herskeren, i lighed med Alexander den stores
hetærer, romernes prætorianer, tyrkernes mamelukker
og janitscharer, russernes strelitser, de sidste græske
keiseres væringer. Medens g. fra først af havde
forholdsvis ringe styrke, blev den senere efterhaanden
udvidet og organiseret som et bedre aflønnet og præg-
tigere uniformeret korps af udvalgte folk. Blandt
saa-danne elitekorpser merkes Napoleons G. impériale,
der atter bestod af «den gamle g.» og «den unge g.».
Den nuværende franske G, républicaine udgjør kun en
liden del af Paris’ garnison. I Rusland og i Tyskland
haves et helt eget armékorps, G.-korpset, hvortil
udskrivning sker fra hele riget; deres afdelinger og specielt
officerer har tildels betydelige privilegier. I Sverige findes
af g.-afdelinger 2 infanteriregimenter. Svea og Gota lif-g.,
og 1 kavaleriregiment, Lifgardet tillhäst («Hästgardet»).
Danmark har 1 bataljon liv-g. tilfods og 1
gardehusarregiment. Hos os hørte der før 1889 til Norske
jægerkorps 2 g.-kompanier, hvoraf 1 var stationeret i
Stockholm. Det sidste blev ved Jægerkorpsets inddragning
flyttet til Kra. og dannede sammen med det andet H. M.
kongens norske g. Ved Jægerkorpsets gjenoprettelse i
1902 blev «Kongens g.» eller «Garden» atter underlagt
korpset, idet den samtidig reduceredes til 1 kompani.
Garde du corps [gard-dij-kår], før i tiden en fyrstes
beredne livvagt, der som regel bestod af adelsmænd. Nu
er g. d. c. navn paa et preussisk gardekyradserregiment.
Ga^rdelegen, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Magdeburg (Sachsen); 7799 indb. (1900). G. har fabriker for
perlemorsknapper, cigarer og maskiner, ølbryggerier og
betydelig handel med humle.
Gardenia, siegt af de kransbladedes familie, hvoraf
flere arter dyrkes som prydplanter paa grund af de
store, vakre blomster, saaledes g. fLorida med
kamelia-lignende blomster, g. lucida og radicans, alle buske,
hjemmehørende i Øst-Asien.
Gardermoen, Norges største eksercerplads, nordost
for Kristiania paa grænsen mellem Nannestad og
Ullensaker herreder, Akershus amt. Etablissementerne ligger
i den sydlige, flade del af eksercerpladsen. G., der har
sin største udstrækning (ca. 8 km.) i nord —sydlig retning,
ligger i en høide af 200 m. o. h. og strækker sig mod
nord hen imod Hurdalsjøens sydende. Paa G. eksercerer
foruden infanteri (for tiden tre bataljoner) tillige artilleri
(et korps), kavaleri (to korpser), intendantur og sanitet.
G. staar ved hovedvei i forbindelse med Jesseim
jernbanestation paa Eidsvoldsbanen. I tilslutningen til G.
i dens nordøstlige del ligger den nye eksercerplads
Auremoen (en bataljon).
Fra Gardermoen.
kriket - ® Kricket n — (?)
cricket — ® (jeu (m) de) criquet m.
Krim — ® Krim(m) - @ the
Crimea — ® ia Crimée f.
kriminal, kriminel — ®
kri-niinal, krimineil — (e) criminal —
® criminel.
kriminalist — ® Kriminalist
m — critninalist — (f)
crimi-naliste m.
krimmein ® vrimle, krable,
krimmen ® kradse, klø.
krimskrams — (t)
lvrim(m)s-kram(m)s. Plunder, Kram m — @
trumpery, rubbish — ® fatras m.
Krimpe ® f, krympning, in
die K. geilen krympe ind; gaa
i vasken.
krimpen (t) skrumpe ind;
krympe.
Krimstecher (t) m, feltkikkert.
Kringe® f, melke-, bærekrans.
Kringel (i) m, kringle; kreds,
kringeln ® tvinde, ringe, bugte
^^ kringle - ® Rolle f — ©
ring-twisted cake (bun) — ® rondelle f.
kringsætte se omringe.
Krippe (t) f, krybbe;
barnekrybbe. K.nbeisser, -setzer m,
krybbebider. K.nreiter m,
snvlte-gjest.
krise - ® Krise, Krisis f — ©
crisis — (î) crise f.
Kristall ® m, krystal(glas).
kristallen (t) af krystal ;
krystalklar.
kristallisieren ® krystallisere.
kristelig - (t) christlich — ©
christian - (f) chrétien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
