Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garper ... - Ordbøgerne: K - krum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839
Krümme—kruset
træet i store stykker og tørres, hvorpaa den knuses til
smaastykker i egne stampeindretninger. Udvendig er den
rødligbrun, indvendig lys og kjendelig paa sin harpikslugt.
Den indeholder 7—12 pet. g. Pilebark benyttes til
rns^læder. Alm- og birkebark har ogsaa anvendelse,
foruden en række andre barksorter, særlig oversjøiske,
f. eks. hemlockbark, snobabark, mimosabark,
mangrovebark ete. Andre sterkt garvestofholdige
garvematerialer er: Q u c b r a c h o t r æ, veden af det i
Argentina og Brasilien voksende schinopis lorentii; sumak
(smak), tørrede tilade og stilker af egte garvesumak (rhus
coriaria) ; myrobalan, frugterne af det i For- og
Bagindien voksende terminalia chebiila; val o nea,
frugtbægere af lilleasiatisk ek; galæbler og knopper,
udvekster hos eken efter stik af forskjellige insekter, særlig
galhvepsen ; d i v i d i v i er belgfrugterne af cæsalpinia
coriaria etc. Garveekstrakter er sterke, vandige
udtræk af forskjellige garvematerialer.
Garvesyre el. tannin, G^H^oOg -f 2H2O, en i vand
letopløselig, glinsende, amorf masse, der er tungt
opløselig i alkohol og æter. Hovedbestanddelen af galæ^ble,
sumak o. s. v. og findes i kaffe, te etc. Ved kogning med
fortyndede syrer dannes gallussyre. Jernklorid farver
g. dybt blaa. En limopløsning forener sig med g. til
uopløseligt bundfald. Paa denne evne til at forene sig
med hudens limstoffe beror g.s anvendelse i garverierne.
Garvning af staal, en tidligere anvendt
fremgangs-maade for at gjøre staal mere ensartet, bestaaende i at
opdele en staalstang til stykker, som blev sammenbundet
til en pakke, glødet, sammensveiset og valset til stænger.
Gjentoges g. flere gange, erholdt man flergarvet staal.
Garvning (jfr. Læder). Dyrisk hud vil uden
bearbeidelse ved tørring blive hornagtig, tør og stiv og vil
i fugtig tilstand let gaa i forraadnelse. Ved g.
frembringer man læder, som er smidigt, varigt, og som ikke
gaar i forraadnelse. Ved den almindeligste garvemetode,
rød-g., benytter man hertil raastoffe fra planteriget,
forskjellige saakaldte garvematerialer. De udmerker
sig ved sin gehalt af organiske, surt reagerende
forbindelser, som man gjerne benævner garvestoffe. Paa disses
evne til med limstoffene i huden at danne uopløselige
forbindelser beror deres anvendelse i garverierne. Naar
huder skal bearbeides til læder, maa alle til læder
ubrugbare dele, som horn, klove o. s. v., fjernes. Desuden maa
haarene, overhud og underhud bortskrabes. Tørrede
huder maa først opblødes, og af saltede huder maa
konserveringsmidlet fjernes. For at opbløde huderne til den
foreløbige behandling benytter man kemikalier som
kalk, soda, gaskalk, realgar o. s. v. Herved løsner
haarene og overhuden ; selve læderhuden bliver blødere,
saa læderet senere faar større blødhed og bøielighed.
Saalelæder, som man imidlertid netop ønsker fast,
behandles paa en anden maade. Man ophænger huderne
i lukkede rum og indleder en begyndende forraadnelse
(«svedning»), hvorved haarene falder fra, eller man
benytter svovlnatrium, som løsner haarene uden i
nævneværdig grad at skade selve læderhuden. Efter denne
behandling, hvorved hud vævene er blevet løsere,^ kommer
huderne med haarsiden (narven) op paa haarbommen,
hvor de skaves med en sløv kniv, saa haar og overhud
fjernes. Paa lignende maade, men med skarp kniv be-
Garvesyre—Garvning
840
arbeider man kjødsiden for at fjerne underhuden og
medfølgende fedtdele. Affaldet, «limlæder», benyttes til
fabrikation af lim. I store fabriker anvendes til dette
arbeide egne skavemaskiner. De saaledes bearbeidede
huder maa nu beises for at renses for kalk. Dette gjøres
ved behandling med sterkt fortyndede syrer eller med
klid tilsat surdeig; i denne dannes der ved gjæring
melkesyre, som forbinder sig med kalken. Til beisning
benyttes ogsaa hunde-, due- eller hønsegjødsel. Ved
beisens indvirkning sveller huderne noget, saa de bliver
mere modtagelige for indvirkningen af de senere anvendte
garvematerialer. Man garver huderne paa forskjellig maade:
1. Loh- eller r 0 d-g. I ældre tider foretoges g. gjerne
paa den maade, at man nedlagde de tilberedte huder i
murede gruber sammen med ophugget garvebark og vand.
Først anvendtes svag garvestofoplosning og efterhånden
sterkere og sterkere, idet man i flere portioner tilsatte
nye mængder af friske garvestoffe. Paa denne maade
kunde der gaa flere aar, før læderet var færdigt. Ved
«hurtig-g.» bliver huderne bevæget ved maskiner først i
svag saa lidt efter lidt i sterkere og sterkere udtræk;
herved tilendebringes g. i løbet af nogle uger eller maaneder,
ja for tynde huders vedkommende paa faa dage. De
vigtigste efter denne metode fremstillede produkter er:
saalelæder, maskinremme, sæle-, og sadellæder,
overlæder, laklæder, saffianlæder, russlæder, chagrinlæder
o. s. V. 2. Mineral-g. Til denne art g. benyttes enten
kogsalt eller alun (eller aluminiumsulfat), og den kaldes
isaafald h vi d-g. (en underafdeling heraf er glacé-g., til
hanskeskind, med anvendelse desuden af mel og
egge-hvide), eller der benyttes til g. kromforbindelser til den
saakaldte krom-g. Hvid-g. spiller en stor rolle ved
pelsverk og ved fabrikation af hanskelæder (glacé-g.).
Krom-g. har i de senere aar udviklet sig sterkt, særlig
i Amerika, men i den sidste tid ogsaa i mange andre
lande; den har vistnok en stor fremtid for sig, idet man
nemlig^ kan garve alle slags huder efter denne metode
fra det sværeste saalelæder til de fineste sorter overlæder.
Produktet er meget smidigt og let og sanitidig af stor
fasthed. I raa tilstand er kromgarvet læder graagrønt,
men kan farves efter behag med tjærefarver. Det benyttes
saavel til overlæder som til drivremme og saalelæder. Man
foretager krom-g. paa den maade, at huden impregneres
med en blanding af kromsurt kali og saltsyre. Den saaledes
præparerede hud behandles derefter med natriumtiosulfat
(undersvovlsyrligt natron), hvorved den delvis frigjorte
kromsjTe reduceres til kromoksydforbindelser, der
virker garvende, medens der samtidig udskilles en del frit
svovl i hudvævet. Senere har man indført anvendelsen
af et enkelt bad af opløselige kromoksydsalte mange
saadanne garvepræparater gaar i handelen under
forskjellige navne som corin, cromalin, cromar o. s. v.
Kromgarvet læder taaler godt varme og er sterkere end
rødgarvet læder; «box calf» er en slags kromgarvet læder.
3. Sems- eller olje-g. De opblødte huder valkes med
tran, hvorefter de udsættes for luftens oksyderende
indvirkning; herved overføres de til læder, sandsynligvis
ved oksydfedtsyrers indvirkning paa hudvævet. En del
af tranens bestanddele optages paa en saadan maade af
skindet, at det ikke engang ved vaskning med akalisk lud
kan fjernes. Den overskydende tran udpresses eller fjernes
Krümme (t) f, krumning;
upaa-lidelighed.
Krümmel (t) krumtømmer =
Krümmer, Krümmling m.
krümmen ® krumme, krøge,
bøie, sveife. sich k. krumme ryg.
krümmlings ® bugtet, ad
krog veie.
Krümmung (t) f, krumning.
bugt, krog, kurve ; vinding (i
hjernen); vindskjævtied.
krumning — ® Krümmung f
— @ bend(ing) osv.; curv(atur)e —
® (re)courbement m; (bugt)
courbure, sinuosité f.
Krumpel, Krümpel (t) f,
(urigtig) fold.
Krünitz ® m, korsneb.
Krupp ® m, strubehoste.
Kruppe (t) f, krj^ds (paa en
hest).
Krüppel ® m, krøbling;
vantrivning.
Krüppelei ® f, fuskerarbeide.
krüppelhaft, krüppelig (t)
vanfør; vantriven, forkrøblet.
krus ~ ® Krug m — (§ jug,
mug - ® cruche f.
kruse — ® krausen, kräuseln
- (e) curl, crisp — ® friser, crêper,
crisper, froncer, rider; (haar)
boucler.
kruseduller - ®
Schnörke-leien pi - © flourishes - ®
crochets m pl, fioritures f pl.
krusemynte (bot.) - ®
Krauseminze f — (e) curled mint — ®
menthe (f) crépue.
kruset — ® kraus, gekräuselt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
