Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gautsch v. Frankenthurn ... - Ordbøgerne: K - Kumme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861
Gautsch V. Frankenthurn—Gay
862
som maler, men gik over til litteraturen som tilhænger af V.
Hugo. Var romantiker i sit had mod spidsborgeriet og i sin
rædsel for alt banalt. Han hyldede det bekjendte
æstetiske princip Vart pour Vart, som af en kunstner kræver
alene kunstneriske, ikke moralske (romanen «Mademoiselle
de Maupin») eller intellektuelle hensyn. For G. er formen,
den skjønne form, alt; af følelse og invention eier han
kun lidet. Men netop ved sin dyrkelse af den ydre,
plastiske, pittoreske skjønhed blev han den store lærer
for de saakaldte parnassianere, romantikernes efterfølgere,
hvis løsen var eksakthed, realisme i poesi som i prosa.
G. selv forlod da ogsaa tilslut den romantiske gruppe.
Man har sagt om ham, at hans begavelse som maler
ligger til grund for hans litterære produktion, at han
kan udtrykke med ord det samme, som en maler
fremstiller i farver, ja at hans gjengivelse af tingene ikke
virker som tingene selv, men som om de var fremstillet
efter et maleri. Partier af «Le capitaine Fracasse» tager
sig ud som kobberstik fra Ludvig XIIFs tid. Digtsamlingen
«Emaux et camées» er en række glitrende stene og emaljer
meislet i bunden stil. G. har ogsaa gjort sig berømt
ved reiseskildringer og kunstkritiker; lavere staar hans
litterære kritik; som dramatiker er han ubetydelig. Overs,
paa d. «De to veninder», fortælling (1854), «En tyrefegtning
i Madrid» (1865); paa sv. «Kapten Fracasse» (1878).
Gautsch V. Frankenthurn, Paul, friherre (1851—),
østerr. politiker, 1881 direktør for det Theresianske
akademi. Som undervisningsminister under Taaffe 1885 — 93
og Badeni 1895—97 søgte han forgjæves at forlige tyskere,
tsjekkere og slaver i sprogsagen. 1897—98 og 1905—06
var han førsteminister; oprindelig modstander af den alm.
stemmeret bøiede han sig 1905 og forelagde 1906 et
temmelig indgaaende valglovsforslag. Det strandede paa
polakkernes modstand, og G. traadte tilbage, men forslaget
blev grundlag for det 1907 gjennemførte.
Gavarni, Paul, eg. S u 1 p i ce Guillaume
Chevalier (1804—66), fr. tegner. 1 sine talrige litografier
har han givet en varig kunstnerisk og kulturhistorisk
skildring af sin tids pariserliv, i sin ungdom i muntre,
gratiøse tegninger fra bohêmelivet og demi-monden, i sine
modnere aar i skarpe, bitre billeder og ord. Efter et
opliold i London 1849 bliver hans tegninger dybt alvorhge
sociale skildringer; han skabte bl. a. gadefilosofen Thomas
Vireloque. I sin ungdom tegnede han kulturhistorisk
interessante modeblade. En stor del af hans satiriske
tegninger udkom i bladet «Charivari». Hans «verk» omfatter
ca. 10 000 blade. [Litt.: Edm.de Concourt, «G.» (1879).]
Ga.va.rme[gavarni’], landsby i det sydvestlige Frankrige,
depart. Hautes-Pyrénées, 1350 m. o. h.; 269 indb. (1901).
G. er bekjendt af den i nærheden beliggende cirkusdal.
Cirque de G., hvis bund ligger 1640 m. o. h. med mange
vandfald; det høieste af disse er Gave de Pau (422 m.).
Gavazzî [gava’tsi], Alessandro (1809—89), ital.prest.
Berømt som prædikant, patriotisk og frisindet deltog Jian
som pavelig feltprest ivrig i begivenhederne 1848, idet
han overalt opildnede stemningen for Italiens sag. Efter
den romerske republiks fald drog han til udlandet, bl. a.
til Nordamerika, hvor han viste sig som en glødende
fiende af paven. Han gik over til protestantismen, vendte
hjem 1859 og deltog i Garibaldis tog. 1870 stiftede han
en presteskole i Bom.
Kumme—kündbar
Gave [gav], navn paa de stride strømme, der kommer
fra Pyrenæerne i det sydvestlige Frankrige. Den største
er G. d’Oloron, bielv til Adour.
Gave foreligger, naar en person med forringelse af
sin egen formue vederlagsfrit overlader en anden en
formuesfordel, hvorved denne beriges, og dette forhold
er begge parter bevidst. G. kan under visse betingelser
omstødes af giverens konkursbo. Om d ø d s-g., s. d. —
Jfr. Aubert, «Den norske obligationsrets specielle del»,
1, s. 1 ff^
Gaviäler, gruppe af krokodiller, adskiller sig fra de
andre krokodiller ved, at snuden er meget lang, smal og
næsten nebformet, samt at tændernes antal er større.
Tænderne er alle desuden omtrent lige store. Siegten
gavialis omfatter kun to arter, begge tilhørende den
indiske og ostindiske fauna. Schlegels gavial (g,
schlegelii) bliver vel 4 m. lang og lever paa Borneo.
Gangesgavialen (g. gangeticus) opnaar en størrelse
af henved 7 meter. Den findes i de fleste af Forindiens
og Birmas elve. Den lever udelukkende af fisk. Eggene,
ca. 40 stkr., graves dybt ned i elvebredden i to lag
adskilt fra hinanden ved et ca. 60 cm. tykt lag sand.
Gaviniés [gavinje’], Pierre (1726—1800), fr.
fiolin-virtuos, «Frankriges Tartini», prof. ved
Pariserkonserva-toriet, berømt for sit sjælfulde foredrag og blændende
teknik. Verker: et høit anseet studieverk for fiolin, en
opera og andre kompositioner.
Gavl, tvervæggen i et hus, særlig den øverste
triangulære del, som begrænses af de skraa tagflader.
Gavlfjorden benævnes den ca. 10 km. lange aabne,
brede fjord mellem Langøen og Andøen i Vesteraalen.
1 mundingen er den 11 km. bred, i den sydlige, smaleste
kun 4 km. G. er i den vestlige del nærmest Langø
uren, opfyldt af smaaskjær og grunder. Mod syd staar
G. gjennem Sortlandssund i forbindelse med Hadselfjorden.
Gavltind, 662 m. høit fjeld i den sydlige del af
Andøen, Dverberg herred. Nordlands amt. G. er den høieste
fjeldtop paa Andøen.
Gavotte [gavå’i], en ældre fr. dans fra distriktet Gap
i Dauphiné, i allabrevetakt med optakt og inddelt i
sætninger paa to takter. Moderat tempo. Meget anvendt
i de gamle dansesuiter og til nyere salonkompositioner.
Gawlerfjeldene [gå’Id-] (eng. Gawler Bange),
fjeld-kjede i Syd-Australien, s. f. Gairdnersjøen, i det
nordligste af Eyrehalvøen.
Gay [gë], John (1685 — 1732), eng. digter, f. i
Devonshire, drog til London og blev sekretær hos hertuginden
af Monmouth. 1714 udkom hans «Shepherd’s week»,
seks hyrdedigte, skrevet som parodi paa Ambrose
Philips sentimentale idyller. 1716 kom «Trivia; or, The art
of walking the streets of London», et komisk heltedigt,
som giver udmerkede billeder af datidens gadeliv. 1727
udgav han sine 51 fabler paa vers, og det følgende aar
naaede han med sin «Beggar’s opera» en storartet
teater-sukces. Stykket er en parodi paa den ital. opera og
drev for en tid denne helt ud af England. E:n
fortsættelse af den under titelen «Polly» blev udgivet, men
ikke opført paa scenen, da man i høiere kredse fragtede
satirens hvasse form.
Gay [gæ], Sophie, f. Nichault de Lavalette (1776—
1852), fr. forfatterinde og verdensdame; hendes salon var
Kumme ® f (Kumm m),
kumme, terrin, bolle.
Kümmel ® m,
karveCbrænde-vin, -akevit) = K.branntwein m.
K.blattchen n, trekort. K.käse
m, pultost.
kummen (bot.) se karve,
kummer — (t) Kummer m.
Serge, Trübsal f — © grief, sor-
row, distress, affliction - ® peine,
affliction f, chagrin m.
Kummer 0 m, sorg,
elendighed.
kummerlig — ® kümmerlich
- © miserable, wretched - ®
misérable.
kummerlighed — ®
Kümmerlichkeit f - © wretchedness - (f)
misère f.
kümmern (t) bekymre.
Kümmernis (t) f, bekymring.
Kum(me)t ® n, komtesæle,
stavsæle.
Kumpan ® m, kompan, krabat,
kamerat, fyr.
Kumpf ® m, kumme, terrin,
bolle.
kumulere — ® kumulieren
-© cumulate - ® cumuler.
kun — ® nur, bloss —©only,
but; (he) alone, nobody but (he)
- (f) ne ... que; seul,
seulement ; (k. han) il n’y a que lui
kund k. und zu wissen
thun bekjendtgjøre, gjøre
vitter-lig-
kündbar ® bekjendt.
kündbar ® opsigelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
