Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geelong ... - Ordbøgerne: K - kuperet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
869
Geelong—Gegenbaur
870
kuperet—Kiirass
halds skole og 1862 rektor ved Bergens katedralskole. Var
medlem af stortinget 1857—58 og 1865—75. Har udgivet
«Geografi for begyndere» (1851), «Lærebog i geografien til
skolebrug» (1851), «Engelsk ordbog» (1855) og «Kortfattet
stat. liaandbog over kongeriget Norges inddelinger» (1871).
Geelong, by i Australien, Victoria, ved Port
Phillipbugten s.v. for Melbourne; 27 416 indb.(1906).
Jernbaneknudepunkt, uldvare- og papirfabriker, handel med uld,
hvede etc.
Geelvink [xëlviijk]. 1. G.-bugten paa nordsiden
af det vestlige Ny-Guinea, ved et smalt eid skilt fra
Berobugten i v. Udenfor ligger flere store øer, Jobi,
Schoutenøerne o. fl. — 2. G.-ka nalen skiller
Houtman-klipperne fra Vest-Australien.
Geer, sv. adelsslegt, se D e Gee r,
Geeraardsbergen [xèrordsberydn] (el. Geertsbergen,
fr. Grammont), by i Belgien, prov. Øst Flandern, ved
Dender; 12 947 indb. (1905). G. har fyrstik- og
cigar-fabriker og tilvirker kniplinger.
Geertgen tot Sint Jans/xer/x^n -7 (Gerrit van Haarlem)
(ca. 1465—93), holl. maler. Af det store
korsfæstelses-billede, som han malte for johanniterne i Haarlem, er
kun den ene fløi bevaret og findes i Wien. Yder- og
indersiden er nu skaaret fra hinanden; paa den første er
fremstillet brændingen af Johannes den døbers ben, paa
det sidste begrædelsen af Kristi lig. Den ligesaa
alvorlige som sande fremstilling af Kristi døde legeme,
kvindernes sorg, de fortrinlige landskabsbaggrunde,
billedernes maleriske kvaliteter gjør dette til et af de betydeligste
verker i gammelnederlandsk kunst. Andre billeder, der
stilkritisk tillægges ham, i Berlin, Amsterdam, Prag,
Dresden, ialt 10 arbeider.
Geertruidenberg [xertroVddnheryj, fæstning i
Nederlandene, prov. Nordbrabant, 15 km. n.n.ø. f. Breda, v. f.
Donges munding; 2141 indb. (1904). God havn,
cigarfabriker og ølbryggerier. G. blev i 1593 erobret af Moritz
af Oranien og i 1795 bombarderet af franskmændene.
Geertsbergen [xértsber/onj, se Geeraardsbergen.
Geest [gest] el. Geestland kaldes i
Nordvest-Tyskland og Nederlandene det land, der i modsætning til
marskland ligger høiere og er tørrere og mindre frugtbart.
Geestemünde, by i Preussen, regjeringsdistriktet
Stade (Hannover), ved Geestes udløb i Weser, s. f.
Bremerhafen; 23 625 indb. (1905). G. er beskyttet ved sterke
fæstningsverker og har en meget god havn. I G. findes
realskole, maskinistskole, tre skibsverfter og tørdokker.
G. har stor indførsel af petroleum, træ, ris og bomuld.
Geete, Knut Robert (1849—), sv. sprogforsker,
siden 1893 amanuensis ved det Kgl. bibliotek i
Stockholm. Har leveret en række omhyggelige gammelsvenske
tekstudgaver og mindre sproglige afhandlinger, bl. a.
«Några iakttagelser med anledning af den nynorska
språkrorelsen, betraktad från svensk synpunkt» (i «Ny
svensk tidskrift», 1881).
Geffcken, Friedrich Heinrich (1830—96), t.
forfatter og politiker. 1856—69 hanseatisk diplomat i
Berlin og London, 1872—81 statsvidenskabelig prof. i
Strassburg, levede siden som privatmand i Hamburg og
München. Udgav talrige politisk-historiske skrifter. Som
høikonservativ og ortodoks partimand var han en fiende
af Bismarck; derimod stod han kronprins Fredrik (HI)
nær fra studieaarene i Bonn; han forfattede 1885 hans
tiltrædelsesskrivelse til Bismarck (benyttet 1888) og
udgav efter hans død 1888 uden bemj^ndigelse et uddrag
af hans dagbog 1870—71, hvori de indre rivninger ved
rigets tilblivelse blottedes. Bismarck lod ham derfor
anklage for landsforræderi, men han blev frikjendt.
Moralsk blev dog offentliggjørelsen stemplet som
uforsigtig og taktløs.
Geifrard [zefrä’rd], Fahre (1806—79), præsident paa
Haïti; var søn af en af Dessalines hjælpere, deltog i
opstanden mod præsident Boyer (s. d.) 1843 og blev general
1845. Under Soulouques præsidentskab udmerkede G.
sig i felttogene mod San Domingo 1849 og 1855, blev
alligevel mistænkt og maatte flygte; ledede derpaa
opstanden og styrtede Soulouque (jan. 1859). Som
præsident (1859—67) viste G. stor mildhed mod sine fiender,
styrede maadeholdent og søgte at fremme baade materiel
og aandelig udvikling. Efter at have undertrykt
talrige oprør blev G. tilsidst fordrevet af Salnave.
Geffroy [zefrwå], Gustave (1835—), fr.
kunstforfatter. En af de dygtigste forkjæmpere for de nyere
retninger i fransk kunst. Har skrevet verker om Gustave
Moreau (1900), Daumier (1901), Delacroix (1903), Eugène
Carrière (1908). Hans hovedverk, «La vie artistique»
(8 bd., 1892—1903), er en af hovedkilderne til nyere
fransk kunsthistorie og æstetik.
Geffroy [zefrwå], Mathieu Auguste (1820—95),
fr. historiker, prof. i historie i Bordeaux og derefter i
Paris, senere direktør for «den franske skole i Rom».
Udgav bl. a. Marie Antoinettes «Correspondance secrète»
i 3 bd. Talrige skrifter om de nordiske landes historie,
som han satte sig ind i under studieophold i Danmark
og Sverige. I V. Duruys store «Histoire universelle»
skrev han «Histoire des Scandinaves» (1851).
Gefjon (Gevjon), nordisk gudinde, «kjender
menneskehedens skjæbne ligesaa godt som Odin». Til hende
kommer de, som dør som jomfruer. Myten fortæller,
at hun af den svenske konge Gylfe tik tileie saa meget
land, som hun kunde ompløie med fire okser, og hun
pløiede da Sjælland ud af Sverige. Maaske staar hun i
nær forbindelse med Frøyja, hvad dennes tilnavn Gefir
kan tyde paa.
Gefle, se Gafle.
Gefreider kaldtes før i tiden hos os den korporal
eller menige, der blev sat til at føre mindre patruljer,
afløsninger o. 1. Nu kaldes han afløsningsfører. I Tyskland
og Rusland svarer g. omtrent til vor korporal.
Gefundenes Fressen (t.), eg. funden føde, d. e.
lækkerbidsken; vand paa ens mølle.
Gegenbaur, Carl (1826—1903), t. anatom, studerede
medicin i sin fødeby Würzburg og var en tid assistent
ved Juliushospitalet dersteds; foretog siden en reise til
Siciliens kyster for at studere de lavere sjødyr. Blev
1855 professor i zoologi og sammenlignende anatomi
samt i 1858 direktør for det anatomiske institut i Jena;
kaldtes 1873 til Heidelberg, hvor han virkede til sin
død. G. maa ansees som den betydeligste
sammenlignende anatom efter Cuvier og Johannes Müller, Han
forenede en overordentlig fylde af egne erfaringer med
en skarp og nøgtern, logisk tænkemaade. Mest berømt af
hans specialarbeider er de, hvori han behandler hoved-
kuperet — ® koupiert — @
rough, rugged - ® accidenté.
Kupfer ® n, kobber;
kobberstik = K.blatt n, -stich m.
kupfern® af kobber; kobber-,
kuplet - ® Kouplet n - @
couplet; verse — ® couplet m.
kupon - ® Schein m - (ê)
coupon, interest warrant - ®
coupon m.
Kuppe ® f, top (af fjeld, træ;
paa fugl).
kuppel - ® Kuppel f - @
cupola, dome; (glas-) shade — ®
coupole f; dôme ; (lampe-) globe m.
Kuppelei ® f, kobleri, rufferi
= Kupplerei f, Kupplertum n.
kuppeln ® koble (sammen),
drive rufleri.
Kuppelpelz ® m, koblerløn.
Kuppler ® m, kobler, ruffer.
Kupplerin ® f, koblerske,
rufferske.
kur I - ® Kur f - (e) cure,
medication — ® cure f,
traitement m.
kur II (gjøre) - ® Kur f, Hof
m — (e) (make) love (to), (pay
one’s) court (to); (ved hoffet) levee,
drawing-room — ® (faire la) cour
(à q); (ved hoffet) réception f (à la
cour), k.mager — ® Kourmacher
m - © admirer, lover, beau - (f)
flirteur, flatteur, k.mageri - ®
Kour f — © court, love-making —
® flirtage m.
kurant — ® kurant — ©
current - ® courant.
kuran zen ® irettesætte; banke.
Kiirass ® m, kyrads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
