Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gela ... - Ordbøgerne: K - kuvert ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
879
kalitativ-kvartal
Gellerstedt—Gemmi
880
naturstemning overgaar han alle samtidige malere. Han
er en forløber for Turner. Da hans billeder ofte
efterlignedes, lavede han en bog med skisser af alle sine
billeder, «Liber veritatis», med ca. 200 tegninger (i
hertugen af Devonshires eie), stukket i kobber af Earlom
(3 bd., London 1777—1804). Har raderet ca. 40 blade
med landskaber.
Gellerstedt, Albert Theodor (1836—), sv. arkitekt,
akvarellist og digter. Elev af Scholander. Har væsentlig
arbeidet som lærer og administrator. Har udgivet
«Arkitektoniske fragmenter» (5 hefter 1865—77), redigeret
«Monster for konstindustri och slöjd», akvarelleret det
«Stockholm, som svinder» og udgivet lyriske digte.
Geliert, Christian Fürchtegott (1715—69), t.
digter; blev, skjønt energiløs og sagtmodig, 7’ysklands
populæreste og indflydelsesrigeste forfatter før Lessing.
Hans ry hviler paa «Fabeln und Erzählungen» (1746—
48), som oversattes paa alle sprog (paa dansk ved Lodde
1751 og senere); de blev virkningsfulde, fordi tidens
forstandighed og sentimentale dydsbegeistring her gjennem
G.s elskværdige personlighed fik et sympatisk udtryk.
Deres frie form, som oprindelig var en efterligning af
Lafontaine, var frugt af et omhyggeligt studium;
borgerlivet, som fablerne skildrer, er gjengivet i lykkelige
billeder. Hans «Geistliche Oden und Lieder» (1757) fik
trods sin ofte flade rationalisme stor udbredelse (overs,
til dansk af Heilniann). Romanen «Das Leben der
schwedischen Gräfin von G.» (1746, overs, til dansk 1775) i
Richardsons manér er Tysklands første forsøg i den
psykologiske roman. Rlandt hans øvrige meget læste
skrifter kan endvidere anføres: «Breve tilligemed en
praktisk afhandling om den gode smag» (ved J. Baden 1762)
og «Moralske forelæsninger» (ved Wandall 1773).
Gelline, Arnljot, se Arnljot G.
Ge^lHus, Aul us (omkr. 125?—180 e. Kr.\ rom.
forfatter, studerede i Athen i lang tid; til minde om dette
ophold kaldte han sit omtrent fuldstændig bevarede
hovedverk «Noctes Atticæ» («Attiske nætter»); det
indeholder en rigdom af citater af nu tabte græske og latinske
forfattere med oplysninger af historisk, litteraturhistorisk,
antikvarisk og grammatisk indhold; hvad han selv siger,
røber en smaalig, pedantisk aand.
Gellivare, se Gällivare.
Gelnhausen, by i Preussen, regjeringsdistrikt Kassel
(Hessen-Nassau); 4589 indb. (1900). G. Var tidligere en
vigtig rigsstad og har fra denne tid en vakker kirke
med fire taarn, flere gamle bygninger og paa en holme
i elven Kinzig ruiner efter en af Fredrik Barbarossa
bygget borg.
Ge’lon, enehersker i Gela (s. d.) og Syrakus; først var
han rytteranfører under Hippokrates, men fik efter dennes
død selv herredømmet 491 f. Kr. 485 bemægtigede han
sig Syrakus, hvor han fra nu af tog sæde. Da karthagerne
480 søgte at erobre Sicilien, slog han deres hær ved
Himera og fik nu overherredømmet over hele øen. G.
var en mild og god regent, men døde allerede 478.
Gelsemïn, et giftstof, som findes i roden af gelsemium
sempervireiis, en nordamerikansk slyngbusk af
logania-ceernes familie. Giften virker lammende paa
centralnervesystemet og er dræbende.
Gelsenkirchen, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Arnsberg (Westfalen), v. f. Dortmund; 147 005 indb. (1905).
G. har gymnasium, realgymnasium og flere store
sygehuse. I Nærheden kulgruber og jernverker.
Gelzer, Heinrich (1847—1906), t. historiker, 1878
professor i klassisk filologi og oldtidens historie i Jena.
Har et par gange foretaget studiereiser i Lilleasien og
Grækenland. Blandt hans verker er «Sextus Julius
Africanus und die byzantinische Chronographie» (2 bd.,
1880—98), «Geistliches und weltliches aus dem
türkischgriechischen Orient» (1900).
Gemakk (t. Gemach, eg. magelighed), pragtværelse,
slotsværelse; beboelsesværelse.
Gemal, egtemand (om fyrstelige personer), fra tysk
Gemahl, egentlig: en formælet (af gammeltysk mahal om
en paa tinget vedtagen, retsgyldig egteskabskontrakt).
Gemära, se Talmud.
Gembloux [zåhlu] (el. Gembloers), by i Belgien, prov.
Namur; 4664 indb. (1904). Tidligere fandtes her et
benediktinerkloster, anlagt 922.
Gemen, Gotfred af, se Gotfred.
Ge^mini (astr.), se Tvi 11 in gerne.
Geminiäni [dze-], Francesco (1680 — 1762), ital.
komponist, fiolinvirtuos og forfatter. Elev af Corelli,
virkede størstedelen af sit liv i London. En høit anseet
fiohnskole, den første i sit slags, gitarskole, værdifulde
fiolinkompositioner, klaververker m. v.
Gemlik, tyrk. navn paa Kios.
Gemma, ædelstenen, stjerne af anden størrelse, den
klareste af de i en halvkreds staaende stjerner i
Nordlige krone.
Gemmer er i videste forstand smaa ædle eller uædle
stene, der anvendes som smykker, især indfattet i
signetringe og da gjerne forsynet med indskrifter eller
billedfremstillinger. G. bruges i snævrere forstand om de
stene, hvor indskrift eller billedfremstilling er udført i
fordybet arbeide (intaglio), medens kaméer betegner de
stene, hvor dette arbeide er ophøiet (relief). Allerede i
Orientens gamle kulturlande forekommer g. som signeter og
amuletter, saaledes assyrisk-babyloniske cylindre,
ægyptiske scarabæer (s. d.). I Grækenland udvikledes den kunst
at skjære i stenene (glyptik) teknisk saavelsom kunstnerisk
til en betydelig høide, og romerne havde en udpræget
forkjærlighed for g. Under den tidlige middelalder
nøledes man med at anvende de fra oldtiden bevarede
skaarne stene dels som signeter, dels til udsmykning af
kostbare skrin, bægere, kirkelige kar o. 1. Under
renais-sancen gjenfødtes ogsaa glyptiken, som da naaede en
betj^delig kunstnerisk høide; i senere tid har denne
kunstart atter staaet i forfald. Samlinger af skjønne g.
blev anlagt allerede i romertiden, fortsat i
renaissance-tiden og især i 18 aarh.; fra de store private samlinger
er den største del af de antike g. nu gaaet over i de
offentlige museer. — Fremstillingerne paa de klassiske
g. har sin store interesse, baade af hensyn til de
behandlede motiver (gjengivelser af antike kunstverker,
fremstillinger af mytologiske scener, portræter af kjendte
historiske personligheder), og fordi glyptiken stilistisk
følger den alm. kunstudvikling.
Gemmi, et 2329 m. høit pas i Berneralperne, Schweiz,
kanton Wallis. Over passet fører en smal vei, som
forener Leukerbad i Wallis med Kanderdalen i Bern.
kvalitativ - ® qualitativ —
© qualitative - ® qualitatif.
kvalitet - ® Qualität f - ©
quality - (?) qualité f.
kvalm — (t) schwül, dumpfig
— © close, oppressive, stuffy — (?)
lourd, étouffant.
kvalm: gjøre k. — ® viel
Aufhebens machen — © kick up
(raise) a dust — (?) faire grand bruit.
kvalme — (t) Übelkeit f - ©
nausea, sickness (of the stomach);
qualm — (?) mal (m) de cœur;
nausées f pl; (jeg har k.) le cœur
me soulève.
kvalme vb — (t) ekeln - ©
feel sick, be qualmish (personl.) —
(?) donner des nausées, faire
soulever le cœur (à q).
kvanne (bot., angelica) — ®
Wald-, Engelwurz f — © angelica
- ® angélique f.
kvantitativ — (t) quantitativ
— © quantitative - (f) quantitatif,
kvantitet - (t) Quantität f -
© quantity - ® quantité f.
kvantum — (î) Quantum n —
© quantity - ($) quantité,
portion f.
kvart - ® Quart, Viertel n;
Quarte f - © quarter - ® quart
m; (mus.; fegtesprog) quarte f.
k.format — (Î) Quartformat n
-© & ® (in-)quarto m.
kvartal — ® Quartal n;
viereckiger Gebäudekomplex m — ©
quarter (of a year); block of
buildings, (amerik.) square, insula —
® trimestre m, trois mois m pl;
terme m; (bygningskompleks) île f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
