Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalkirkeinspektionskollegiet ... - Ordbøgerne: K - kvindelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
887
kviste-kvælning
Generalstabskart-Generatorgas
888
lande er der med generalstabstjenesten forbnndet delvis
betydelige avancementsfordele fremfor troppens officerer.
Vore faste generalstabsofficerer har egen uniform, den
samme som generaler, men med distinktioner efter sin
grad; aspiranterne bærer sit vaabens uniform.
Generalstabskart kaldes mangesteds i udlandet
landets vanlige kartverk, fordi de udgives af generalstaben.
Udgives hos os af Norges geografiske opmaaling og
kaldes rektangel- eller gradafdelings-, amts- og generalkarter.
Generalstaterne kaldtes i den nederlandske republik
de af provincialstænderne valgte deputerede, som
udgjorde rigets suveræne regjering under arvestatholderens
forsæde. Antallet var 60, og der stemtes efter provinser,
hvoraf hver havde 1 stemme. Fra 1593 samledes g. i
Haag; de opløstes 1795. — Siden 1814 er g. navn for
den nederlandske folkerepræsentation.
Generalvikar kaldes i romerkirken biskopens
stedfortræder i alle jurisdiktionssager. Han udnævnes af
biskopen, som fastslaar hans embedsmyndigheds omfang.
Ved biskopens død ophører han at fungere. Han er
formand i generalvikariatet (konsistorium, ordinariatet),
som har raadgivende, i enkelte tilfælde dømmende stemme.
Generätio spontanea, se Generatio æquivoca.
Generätio æqui^voca el. spontanea (lat.), uravling,
betegnelse for en paa naturlig maade foregaaende
dannelse af leve^ide væsener af uorganisk materiale.
Generation (avling) betegner dels de enkelte paa
hinanden følgende led af en siegt (kuld), dels indbegrebet
af alle til samme tid levende mennesker. G. benyttes
ogsaa i betydningen menneskealder og betegner da (efter
Rûmelin) den gjennemsnitlige aldersforskjel mellem
forældre (fædre) og børn (sønner); denne beregnes statistisk
efter a. den gjennemsnitlige alder, hvori egteskab
ind-gaaes (eller rettere det første barn fødes), og b. balv-^^
delen af det tidsrum, hvori egtefolk faar børn (x = a
Efter en anden, lettere beregning bestemmes g. efter
gjennemsnitsaIderen for de forældre, som i en given
periode faar børn.
Generatiönsveksel (metagenese). Medens hos enkelte
dyr (saaledes mange koraldyr og sækdyr) et og samme
individ kan formere sig baade ad kjønnet og ukjønnet
vei (se Forplantning), finder vi hos andre, at de to
forplantningsmaader er bundet til bestemte individer; i
saadanne tilfælde kommer et mere eller mindre
regelmæssig skifte af kjønnede og kjønsløse kuld (ammer)
istand, idet de sidste ved knopskydning frembringer
kjønnede individer, af hvis befrugtede eg der udvikler
sig kjønsløse individer o. s. v., eller der følger flere
ukjøn-nede kuld paa hverandre mellem hvert kjønnet. De
kjønnede og kjønsløse individer viser i almindelighed stor
ydre og indre ulighed (generationsdimorfisme, se
Dimor-fisme), saaledes hos h^^droider, maneter, bændelorme
o. a. Ofte har man ogsaa under g. indbefattet den
saa-kaldte heterogoni eller veksling mellem typisk kjønnet
formering og Parthenogenese, særlig hvor denne er
forbundet med udpræget dimorfisme (som hos de digene
ikter, s. d.), ja endogsaa en udpræget
generationsdimorfisme uden veksling i forplantningsmaaden, saaledes som
den f. eks. findes hos visse spolorme, hvor fritlevende og
snyltende kuld veksler med hverandre. — (Bot.). En
for høiere organiserede planter eiendommelig livsudvik-
ling, som bestaar deri, at plantens liv er delt i to
afsnit, «generationer», den ene med kjønnet, den anden
med ukjønnet formering; de to generationer følger
paa hinanden i regelmæssigt skifte. Allerede en del
alger har g., og selv hos nogle soppe er (i den sidste
tid) formeringsforholdene blevet tydet som g. Især
hos moser og isospore karsporeplanter er g. tydelig at
erkjende. Ved mossporens spiring dannes der en forkim,
fra hvis knopper der udvikles mosplanter, som tilslut
frembringer kjønnede forplantningsorganer, egceller i
archegonier og spermatozoider i antheridier. Af den
befrugtede egcelle fremgaar der et stilket sporehus med
de ukjønnede formeringsorganer, sporerne, i sit indre
(se Moser). Den kjønnede generation er saaledes hos
moserne forkimen og selve mosplanten, medens den
ukjønnede generation kun bestaar af sporehuset. Hos
karsporeplanterne og blomsterplanterne er forholdet
omvendt; her er den kjønnede generation reduceret og
omfatter kun forkimen, idet denne bærer antheridierne
og arch egonierne. De fleste bregners, kraakefødders og
snelders (s. d ) forkimer er store nok til let at kunne
er-kjendes, men hos de heterospore bregner og nogle andre
karsporeplanter med to slags sporer (selaginella, isoetes)
er forkimen, især den, som bærer archegonierne, saa
lidet udviklet, at den vedbliver at være indesluttet i
sporen (makrosporen) og kun rager saa meget frem af
denne, at archegonierne kan tiltrække spermatozoiderne.
Endnu mere reduceret er den kjønnede generation hos
blomsterplanterne. Frøemnets embryosæk svarer her til
de sidstnævnte karsporeplanters makrospore. Denne
fyldes ved sin spiring af frøhvide, som bliver at betragte
som forkimen, idet den frembringer archegonier. Hos
de dækfrøede derimod er der ikke noget, som kan tydes
som en virkelig forkim, dog opfattes gjerne
embryosækkens antipodeceller og frøhvidekjerne som en saadan,
medens synergidecellerne da repræsenterer et sterkt
reduceret archegonium, idet de ligger sammen med egcellen.
Støvkornene er blomsterplanternes mikrosporer; som disses
forkim kan opfattes støvrøret, der dannes ved støvkornets
spiring, medens den generative celle tydes som et
antheri-dium, der ved sin deling frembringer de to spermatozoider.
Medens hos sporeplanterne spermatozoidernes overførelse
til egcellerne formidles gjennem vand (dug, regn), sker
den hos blomsterplanterne paa en langt mere indviklet
maade, ligesom der her heller ikke er tale om en direkte
overførelse af spermatozoiderne, men af selve støvkornene
(se Befrugtning og Bestøvning). Medens den
kjønnede generation saaledes er lidet udviklet hos
karsporeplanter og blomsterplanter, er det omvendte tilfælde
med den ukjønnede generation, idet denne omfatter den
hele plante med rødder, stængel og blade og endog blomsten
indtil dannelsen af støvkornene og frøemnet, og for
karsporeplanternes vedk. indtil sporernes dannelse er afsluttet.
Generatorgas dannes ved ufuldstændig forbrænding
af koks, kul, torv, træaffald el. 1. i høie ovne, saakaldte
gasgeneratorer. G. fra koks bestaar foruden af det i luften
indeholdte kvælstof kun af kuloksyd og kulsyre, medens
den af kul, torv eller ved fremstillede g. tillige indeholder
kulvandstoffe og vandstof. Jo mindre kulsyre der
indeholdes i gasen, desto bedre er den. Det gjælder derfor
til enhver tid at afpasse lufttilførselen til generatoren
kviste — (t) Zweige abschneiden
- @ lop off twigs - (f) couper les
rameaux.
kvit - (î) qui«, los, ledig —
@ rid, quit - (f) quiUe; (blive k.
nogetj être délivré (débarrassé)
de qc.
kvittere — (t) quittieren - (^
receipt, give a receipt (acquittance)
lor, discharge — (î) acquittei%
quittancer; donner quittance;
(hvorfor k.s) pour acquit.
kvittering - ® Quittung f
-@ receipt, acquittance, discharge
- ® quittance f.
kvotient — (t) Quotient m —
(g & ® quotient m.
kvæde (bot.) –- (t) Quitte f —
© quince - (f) coing m.
kvæg - (t) (Rind)Vieh n - (g
cattle - (D bétail, bestiaux m pl.
k.avl, -drift se fædrift.
kvæge — (t) erquicken, laben,
erfrischen — © refresh, recreate
— ® récréer, rafraîchir.
kvække — ® quaken, quäken,
quieken - © croak; cackle - (f)
coasser.
kvæle — ® erwürgen,
-drosseln, -sticken — © strangle; (ved
røg el. 1.) stifle, suffocate; (ved at
struben fyldes) choke; (ved at
berøve luft) smother; (fig.) quell —
® étouffer; (ved tilstopning)
suffoquer; (ved sammensnøring)
étrangler.
kvælerslange - ®
Riesenschlange f — (g) boa constrictor
-® boa m.
kvælning — ® Ersticken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
