Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generatrice ... - Ordbøgerne: K - kvælstof ... - Ordbøgerne: L
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
891
kyradser—laan
et rødt kors paa hvid bund, og et flag med et saadant
kors (Genferkorset) skal anvendes ved hospitaler,
ambulancer m. V. Tillægsbestemmelser til G. er udarbeidet
paa senere internationale konferencer i Genf 1868 og
Brüssel 1874. Paa den første internationale fredskonference
i Haag 1899 vedtoges en konvention om anvendelse paa
sjøkrig af principerne i G., og paa en international
konference i Genf 1906 vedtoges en ny G., som uden at
forandre grundtrækkene i den ældre ordning har
fuldstændiggjort den i flere punkter. Paa den anden
fredskonference i Haag 1907 foretoges en revision af
konventionen af 1899 for at bringe den i overensstemmelse
med konventionen af 1906, forsaavidt de særegne forhold
ved sjøkrig ikke stillede sig hindrende i veien derfor.
Genferkorset, se foreg. art.
Genfersjøen, Schvs^eiz og Frankrige, mellem de
syd-vestschweiziske kantoner Genf, Waadt og Wallis og
det franske Savoyen (i syd), 582 km.^ (den største
sjø i Alperne og i Schweiz), 375 m. o. h. (den lavest
liggende af schw^eizerhøislettens sjøer), største dybde 310
m. G. har sit navn efter den ældste og den betydeUgste
af byerne ved dens bredder. Af de øvrige byer kan
nævnes Lausanne med havnen Ouchy, Vevey, Montreux.
1 Waadt heder G. i alm. Lac Léman, et ældre navn.
Det franske navn Lac de Genève eller Petit Lac betegner
egentlig kun den sydvestlige vik, indenfor Yvoire. I
middelalderen ofte Lac Losannete (efter bispesædet) eller
Mare Rhodani, d. e. Rhonesjøen. Den hører til Rhones
vasdrag. Vigtig for vareudvekslingen mellem de
omliggende egne, især før der lagdes jernveie langs dens
bredder; den første sjø i Schweiz, paa hvilken der sattes
dampskib i fart, kan dog som færdselsaare ikke maale
sig med Bodensjøen. [Litt.: Forel, «Le lac Léman» (1886)
og samme forf.s «Le Léman» (1892—1903, 3 bd.).]
Geng2L [dje’nga], Annibale della, pave, se Leo XIIL
Geni [sein’] er fremragende naturbegavelse, som giver
sig udslag i skabende original aandsvirksomhed, hvad
enten denne er af videnskabelig, kunstnerisk eller praktisk
teknisk art (f. eks. opfindelser). Ordet g. kommer af lat.
genius, der er navnet paa den skytsaand, som tænktes at
følge hvert enkelt menneske livet igjennem. G. betegner
baade selve begavelsen og det menneske, som eier den.
Som oftest er al fremragende begavelse mere eller mindre
ensidig (musikalsk g., matematisk g. o. s. v.), skjønt man
undertiden har brugt betegnelsen universal-g. om mænd
som Goethe, der baade som digter og videnskabsmand
ydede originale arbeider. Medens man ved talent
for-staar en begavelse, som arbeider med bevidst beregning
i brugen af sine virkemidler, antages g. at arbeide mere
instinktmæssig, ubevidst, uden at det derfor kan siges
at komme sovende til sine resultater; det arbeider i
regelen baade strengt og udholdende; at g., som nogle
har paastaaet, kun skulde bestaa i udholdenhed og
taal-modighed, beror dog sikkert paa et selvbedrag, der
forveksler betingelse med aarsag. At g. er særlig udsat
for sindssyge kan forstaaes ogsaa uden at antage en saa
inderlig forbindelse mellem disse to ting, som Lombroso
gjør. [Litt.: Bramsen, «Genierne» (Kbh. 1885).]
Genial, hvad der vidner om genialitet; overlegen
begavelse eller stor klogskab.
Genier, flert. af genius (s.d.).
Genferkorset—Gennesaret
192
Genil [xenfl] el. Jen il, bielv til Guadalquivir, i det
S3’dlige Spanien, udspringer paa Sierra Nevada, gaar forbi
Granada og falder nær Palma del Rio ud i Guadalquivir.
220 km. lang. Den er ikke seilbar.
Genippe-urt (achillea moschata), en i
schweizeralperne forekommende sterktlugtende plante, hvoraf
schweizerne tilbereder den mavestyrkende g e n i p i, ligesom den
ogsaa er en bestanddel af «schweizerte». Imidlertid bruges
ogsaa andre arter til genipi, saaledes achillea nana og
atrata, artemisia glacialis o. fl. i Alperne voksende
aromatiske urter.
Geni^sta, planteslegt af de erteblomstrede, mindre
buske med udelte, helrandede blade og gule blomster
enkeltvis eller i klaser fra bladhjørnerne. Hos os findes
g. tinctoria, d. farvevisse, vildtvoksende kun ved Brevik,
derimod meget alm. i Jyllands lyngmarker; den benyttes
til gulfarvning. G. elata er en haardfør busk, som
blomstrer hele sommeren og derfor dyrkes som prydplante.
Genitalia, kjønsorganer (s. d.).
Genitiv el. genetiv er en forholdsform (s. d.), som
betegner sammenhørighed mellem det paagjældende
nomen og et andet nomen. I nordisk betegnes nu for
tiden ved g. mest et eiendomsforhold, deraf eieform.
Ge^nius var efter rom. tro et guddommeligt, usynligt
væsen, som er nøie knyttet til det enkelte menneske,
fødes, lever og dør sammen med ham. G. paavirker
menneskets handlinger og øver bestemmende indflydelse
paa hans skjæbne. Siden antoges ogsaa byen og folket,
hæren og andre samfund hver at have sin g. Dyrkelsen
af keiserens g. blev overgangsform til keiserkultus (s. d.).
Genlis [zäUs], Stéphanie Félicité du Crest
de Saint Aubin, grevinde (1746—1830), fr.
forfatterinde. Hun fik en glimrende opdragelse, blev 16 aar gl.
gift med grev de G. og knyttedes til det Orléans’ske hus.
Under revolutionen emigrerede hun, kom under konsulatet
tilbage og modtog pensioner af de skiftende regjeringer.
Madame de G. var grebet af aarhundredets nyttetendens,
men skrivegal som hun var, fik hendes opdragertrang
altid et smagløst og charlatanmæssigt udtryk. Hendes
første pædagogiske skrift var «Le théâtre d’éducation»
(1779); hendes øvrige pædagogiske og skjønlitterære skrifter
er over 100 i tallet. Blandt hendes sensationelle romaner
kan nævnes «Mademoiselle de Clermont^ (1802). Blandt
hendes talrige historiske skrifter er «Mémoires inédits
sur le XVIIIe siècle et la révolution française» (1825 i
10 bd.) ikke de mindst upaalidelige. [Litt.: «Bonhomme,
«Mad. la comtesse de G.> (1885).]’
Genna^dios (eg. Georgios Scholarios), patriark af
Konstantinopel i 15 aarh., deltog i unionskoncilerne i
Ferrara-Firenze (s. d.), var en lærd og frugtbar forfatter
og udarbeidede bl. a. paa sviltan Muhammed II’s
opfordring en trosbekjendelse for den græske kirke. 1456
maatte han nedlægge sit embede og gaa i kloster.
Gennargentu [dzemmrdzéntu], et 1834 m. høit fjeld
paa øen Sardinien.
Gennesaret, indsjø i Nord-Palæstina, kaldes i det
nye testamente ogsaa Galilæassjø og Tiberiassjø. Den er
ca. 20 km. lang og 8—9 km. bred, omgivet af lave bjerge.
Paa Jesu tid var egnen om G. tæt befolket; flere byer
laa omkring den, af hvilke Tiberias, Magdala, Dalmanuta,
Kapernaum, Korazin, Gerasa eller Gergesa omtales i evan-
kyradser — ® Kürassier m —
(e) & (D cuirassier m.
kys - ® Kuss m - (e) kiss
-(D baiser m.
kyse — (t) Kapuze f — (e) hood,
calasii — (f) capuchon m.
kysk - ® keusch - @ & (D
chaste.
kyskhed - ® Keuschheit f -
(e) chastity, chasteness — ®
chasteté f.
kysse — (t) küssen — @ kiss
— ® embrasser; caresser.
kyst — (t) Küste f - © coast,
shore — ® côte f ; rivage, bord m.
kyte - ® prahlen - (e) brag
(about), crack (of) - (f) se vanter.
kæmner — (t) Kämmerer,
Stadtkassierer m — (e) Chamberlain ;
receiver (of taxes) — (f)
administrateur (m) des revenus d’une ville.
kænguru — (t) Känguruh n —
@ kangaroo — ® kangourou m.
kø — ® (billiard ) Queue n;
(række) Queue f - @ (billiard-)
cue; (i k.) in file - (î) queue f.
kølle - (t) Keule f - (e) club,
mace — (^ (strids-) massue ; masse
f (d’armes); (klubbe) maillet m.
la (e) & ® m (mus.) a.
là ® der; derbort, did;
tilstede; (interj.) naa! saa!
laadden se lodden,
laag - (D Deckel m, Stürze f
— (ê) cover, lid — ® couvercle m.
laatl - (t) Anleihe f, Anlehen n
- @ loan — ® emprunt; (ud-)
prêt m. l.tager — ® Leiher,
Entlehner, Empfänger (m) der An>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
