Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georgijevesk ... - Ordbøgerne: L - laité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
913
Georgîjevesk—Geotropi’sme
914
beider kun det nødtørftige; beskjæftiger sig forøvrigt
med jagt og ridderlige idrætter. Opr. bekjendte de sig
til Zoroasters lære, men er nu, i hvert fald a f navn,
græsk-katolske kristne.
Georgijevesk, by i det sydlige Rusland, Kaukasien,
ved Podkuma; 11 532 indb. (1897). G. har to meget besøgte
markeder og driver betydelig handel med kvæg og silke.
Georgine (dahlia), kurvblomstrede planter, som hører
hjemme i det mexikanske høiland; de har lodrette
rodstokke og store, knoldformede rødder. G. er paa grund
af de vakre blomsterkurve særlig skattede prydplanter,
og ikke mindst fordi deres blomstring vedvarer til
den sene eftersommer, da de fleste andre havevekster
er afblomstret. Fra d. variabilis stammer mesteparten
af de dyrkede former; den indførtes til Europa 1789 for
knoldenes skyld, da man antog disse for spiselige. Først
senere kom «blomsterne» i kurs, i 1817 optraadte de
første former med fyldte blomster; efter 1880 er der
lagt særlig vegt paa at frembringe vakre former med
«enkelte» blomster. Af denne art forekommer et stort
antal varieteter, vekslende især med hensyn til kurvenes
form og farve. Naar undtages blaat og sort, findes alle
farver og nuancer, ligesom blomsterne ogsaa kan være
flerfarvede. Fra arten d. juarezii, som har glinsende,
skarlagenrøde blomster, er ved dyrkning fremgaaet de
saakaldte kaktus-g., som især udmerker sig ved sin
lette og elegante bygning. Ogsaa af disse haves varieteter
med saavel fyldte som enkelte blomster, og i gule, røde,
fiolette, brune og (fra seneste tid) ogsaa hvide farver.
Geo’rgisk sprog og litteratur. G. taltes i kongeriget
Georgien og tales fremdeles i egnene om Kutais og Tiflis,
s. f. Kaukasus. I lighed med de øvrige kaukasiske sprog
er det rigt paa konsonanter. Alfabetet foreligger i en
dobbelt form^ en ældre og en yngre (fra 14 aarh.), som
er mere kursiv. Ogsaa selve sproget har en ældre form,
der nu bruges som kirkesprog, og en yngre, skrift- og
talesproget. — Det georgiske sprog har en rig litteratur. Dens
ældre del, der skal gaa helt tilbage til kristendommens
indførelse, er overveiende af religiøs og teologisk art og
bestaar for en ikke ringe del af oversættelser; den er
paavirket navnlig fra byzantinsk side. Fra 12 aarh.
stammer et stort nationalepos, «Han med tigerskindet»
(Vephchis-Tkaossani), indtil denne dag enhver georgiers
stolthed. Digtningen, hvis skueplads er Arabien, beretter
om, hvordan ridderen Avthandil vinder prinsessen
Thina-thin ved paa hendes opfordring efter en række
eventyrlige hændelser at fange en i tigerskind hyllet yngling,
som viser sig at være den indiske prins Tariel. Efter
en periode af tilbagegang (13—17 aarh.) fik litteraturen
en ny blomstring. Paa befaling af kong Vachtang VI
(den samme, fra hvem en berømt lovsamling skriver sig)
blev der i begyndelsen af 18 aarh. udarbeidet en Georgiens
historie («(ieorgiens liv»). Litteraturen i det sidste
hundred-aars ikke længer selvstændige Georgien giver hovedsagelig
udtryk for to tendenser. En gruppe forfattere dvæler
endnu med forkjærlighed ved den glimrende fortid og
søger der sine idealer. Til dem hører bl. a. Alexander
Tschavtschavadse (d. 1846), «den georgiske Anakreon»,
Gregor Orbeliani (d. 1883), vinens og kjærlighedens sanger,
Georg Eristhavi (d.l864), den første dramatiker og
grundlæggeren af det georgiske teater. I modsætning til disse
laité-lakke
staar Elias Tschavtschavadse (f. 1837) som fører for en
ny bevægelse, der lader nutiden med dens demokratiske
idéer komme til sin ret. Sterk paavirkning udefra gjør
sig stadig gjældende. Scenen beherskes for en stor del
af Molière, Alexandre Dumas, Sardou, Ibsen, Gogol,
Schiller, Hauptmann og Sudermann. Den sterkeste
indflydelse synes at udgaa fra den franske kultur.
Georgsdalere, sølvmynter med billede af St. Georg.
De mansfeldske og ungarske g. fra det 16 og 17 aarh.
har været brugt en del som amuletter.
Georgskanalen (St. George’s Channel) mellem England
og Irland. Fører fra Atlanterhavet mod nord ind i det
Irske hav.
Georgsorden, se Ordener.
Georgswalde, by i Böhmen, ved den sachsiske grænse;
8132 indb. (1900).G. har fabriker for bomulds- og
silkevarer, linvæverier og jernstøberier.
Geotektoni^k, læren om, hvorledes de forskjellige dele
af jordskorpen er sammenknyttet til et hele (se Geologi).
Geotropi^sme (hot.) kaldes de vekstbevægelser, som
plantens dele udfører under tyngdekraftens indvirkning;
bevægelserne, der ytrer sig som bøininger, resulterer i,
at plantedelene kommer til at indtage en bestemt stilling
i forhold til tyngdekraftens
retning. Hovedrødder vil
saaledes vokse lodret
nedad, positiv g., medens
de overjordiske stænglers
hovedakse gjerne vokser
fra den virkende kraft, men
i dens retning, negativ g.
Bringes plantedelene
kunstig ud af sin vekstbane,
vil de, naar de overlades
til sig selv, atter indtage
denne og stille sig lodret.
Lægges saaledes en plante
vandret, vil den voksende
del af stængelen snart bøie
sig lodret i veiret,
medens rodens yngste del vil
krumme sig lodret nedad;
de helt udvoksede partier
vil derimod sedvanlig
beholde den vandrette stilling,
idet de ikke længer
paavirkes af tyngdekraften (se
figurerne). At disse bøi- vandret stillet bønnerod,
ninger skyldes tyngde- «^m viser positiv géotropisme,
kraften, fremgaar deraf, at de udebliver, naar
tyngdekraften gjøres virkningsløs. Anbringes saaledes
kimplanter i randen af en lodret, rund skive parallelt med
dennes akse, og dreies skiven langsomt rundt, vil
stænglerne og rødderne ikke stille sig lodret, men vokse i den
retning, hvori de er anbragt. — Hovedstængelens og
-rodens grene vil ikke stille sig direkte i tyngdekraftens
retning, men efter bestemte vinkler med denne, rodgrene
af første orden skraat nedad, stængelens grene skraat opad.
Imidlertid kommer for stænglernes vedkommende ogsaa
lysets indvirkning til, hvorved forholdet bliver mere
indviklet. Rodgrene af høiere orden er sedvanlig ikke
En vandret stillet stængel med
negativ géotropisme. 1,2,3
betegner bøiningens fremadskriden.
laité (f) melke-, han-, poule
(f) l.e kujon, svækling.
laiterie ® f, melkebod,
-kjelder; melkehandel, meieri,
laiteron d) m, (bot.) dylle,
laiteux (f) melkeagtig, -farvet;
melke-.
laitier (?) m, melkemand.
gar-çon (m) 1. fjøsgut. vache (f)
laitière melkeko.
laiton (f) m, messing,
laitue d) f, hoved-, bladsalat,
laity lægfolk,
laize ® f, (tøis) bredde,
lak — (g Lack m — (g) (sealing-)
wax; (til fernis) lac — (f) cire f
(à cacheter); (fernis) laque f.
lake — ® Lake, Salzbrühe f;
(lægge i 1.) (ein)pökeln, einlegen,
-machen - (e) brine, pickle — (g
saumure f; (lægge i 1.) ogs.
saumurer; mariner.
lake @ florentinerlak; indsjø,
vand. l.let lidet vand.
lakei - ® Lakai m - (e) lackey,
flunkey — ® laquais m.
Laken (t) m, lærred; klæde,
tøi; lagen; seil.
lakere — ® lackaer)en, mit
Lack überziehen; (l.de støvler)
Lackstiefel pl — (e) lacker, japan;
(l.de støvler) glazed boots — (f)
laquer, vernir.
lakering — (t) Lackieren n.
Lackierung f; Lack m - (e)
lackering, japan(ning) - ® vernissage
m; vernissure f.
lakke - (t) (mod enden) zu
Ende gehen; (da det l.ede mod
aften) als es Abend werden wollte;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
