Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Germania ... - Ordbøgerne: L - lamper ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
921
Germania—Gerner
922
disse to grene og vest-g.; men ogsaa fra de sidste danner
de anglo-friesiske mundarter en bro over til jysk og
østdansk. — Regner man i nutiden til g. de folkeslag,
som taler og skriver et germansk sprog, selv om de har
optaget sterke elementer af andre folkeracer i sig, medens
dertil ikke henføres efterkommere af germanske stammer,
som har tabt sit germanske sprog, hvad navnlig er
tilfældet i den romanske del af Europa, bliver g.s samlede
antal fortiden omtr.som følger: i Skandinavien ca. 10 mill.,
i Tyskland ca. 60, i Østerrige ca. 10, i Holland og Schweiz
ca. 8, i Storbritannien ca. 40, i britiske kolonier ca. 12,
i Nordamerikas Forenede stater ca. 80, tilsammen med
et rundt tal 220 mill.
Germania, rom. navn paa Tyskland; ogsaa
personifikation af de i en politisk enhed samlede tyske lande;
fremstillet i kunsten bl. a af Schilling paa
Niederwald-mindesmerket og af Siemering paa seiersmindet i Leipzig.
Germa’nicus (lat.), eg. æresnavn: «seierherre over
germanerne», af senatet givet Drusus, Tiberius’ broder,
overført paa hans søn Cæsar G. (15 f. Kr.—19 e. Kr.).
Hans evner og anlæg var saa udmerkede, at Augustus
befalede Tiberius at adoptere ham (4 e. Kr.), saa at han
havde udsigt til keisertronen. I den følgende tid vandt
han saavel ved mildhed og elskværdighed hjemme i Rom
og dygtighed i felten fult ud romerfolkets tillid og
hengivenhed. Ved Augustus’ død kommanderede han 8
legioner ved Rhinen; et soldateroprør, som udbrød ved
Tiberius’ regjeringstiltrædelse, dæmpede han og kjæmpede
dygtig mod germanerne. Men Tiberius kaldte ham tilbage,
da han ikke troede paa hans foretagenders nytte for liget
og maaske ogsaa nærede mistanke til ham. G. sendtes
saa til Asien (17 e. Kr.) som statholder. Her
modarbei-dedes han af Gnæus Piso, som, efter hvad G.s venner
mente, gjorde det paa Tiberius’ befaling. 19 blev G.
pludselig syg og døde i nærheden af Antiochia; han selv
og hans venner troede, at han var forgivet af Piso (ubevist).
Gift med Agrippina den ældre (s. d.), mest bekjendt af deres
børn er G. Caligula, den senere keiser. — G. var ogsaa
forfatter; bevaret bl. a. et stykke af hans oversættelse af
Aratos’ «Pliainomena». Med en vistnok tildels uretfærdig
fordømmelse af Tiberius er fulgt hos flere historikere
(allerede i oldtiden, særlig Tacitus) overvurdering af G.
Germanisere (lat ), fortyske.
Germani^sme, tyskhed i sproget.
Germani^St, en, som dyrker germanistiken, d. e.
studiet af de germanske sprog.
Germanium (kemisk tegn Ge, atomvegt 70) er et meget
sjeldent metal, der har en vis lighed med lin.
German rule [dzdiron rul], se Skibsmaaling.
Germanske sprog. Mellem det saakaldte
indoeuropæiske grundsprog, som ad sprogsammenligningens
vei lader sig opkonstruere, og det paa samme vis
konstruer-bare urgermanske sprog er der ingen fundamental
forskjel. 1 formrigdom var det første overlegent, i
sætningsbygning var forholdet omvendt. De vigtigste forandringer,
hvorved germansken skilte sig ud som selvstændigt idiom,
var den saak. første 1 y d f o r s k y v n i n g (s. d.) og akcentens
faste plads. 1 gjennemforelsen af førstestavelsebetoningen
stemmer dog germansken nøie med keltisk, i meget ogsaa
med urlatin. Hertil kommer paa formlærens gebet flere
vigtige nydannelser: den svage adjektivbøining, det svage
lamper—lanceron
præteritum, det omskrevne perfektum og de omskrevne
passivformer. Inddelingen af de germanske enkeltsprog
i en østlig gren (omfattende goter og skandinaver) og
en vestlig har egentlig kun berettigelse for den tid, fra
hvilken vi besidder vestgermanske sprogmindesmerker.
Som hovedskille opstilles gjerne dannelsen af anden
person ental præteritum af de sterke verber, som i
øst-germansk ender paa t (namt), medens vesigermansk her
har en nydannet form, hentet fra konjunktiv (nâmi).
Mindst ligesaa vigtig er dog den vestgermanske
konsonantfordobling foran j, r og Z. Rimeligvis i 5 aarh. begyndte
i Syd-Tyskland en ny konsonantforskyvning, som i løbet
af de to følgende aarhundreder bredte sig ud over store
dele af Mellem-Tyskland, men blev svagere og svagere.
Upaavirket af denne bevægelse blev nedersachsisk og
-frankisk, som tilsammen benævnes den nedertyske
sproggruppe (idet friesisk alm. sættes i en særstilling og sammen
med angelsachsisk danner den anglo friesiske sproggren).
Germanske folkeretter kalder man de fra 5 aarh.
og senere hidrørende, i et slags autentisk form fæstnede
optegnelser om de germanske stammers retsregler.
Enhver af dem gjaldt kun for vedkommende stammes
medlemmer, men for dem uanseet deres opholdssted.
Omtrent samtidig med disse Leges Barbarorum, som de
tildels kaldtes, kom der tildels Leges Romanae for den
inden visse stammers omraade boende romerske
befolkning. — Folkeretterne er som regel nedtegnet paa (ofte
temmelig barbarisk) latin. Det er væsentlig den
fast-slaaede sedvaneret, som er optaget i dem, og deres
hovedindhold vedrører strafferet og proces, medens
statsret og privatret kun omhandles lidet. — Som eks.
kan nævnes: Lex Wisigothorum, Lex Salica og Pactus
Alamannorum (senere Leges A.). — En stor del findes
samlet i «Monumenta Germaniae historiae leges».
Germantown [dzdmdntaun], forstad til Philadelphia
(s. d.). G. blev grundlagt 1683 af tyske indvandrere og
beboedes fra først af kun af tyskere.
Germersheim, by og fæstning i Bayern, prov.
Rhinpfalz, ved Queichs udløb i Rhinen; 5914 indb. (1905).
G. var fra 1276 fri rigsstad, men kom 1330 til Kur-Pfalz,
blev i 17 og 18 aarh. meget omstridt og bestemtes 1815
til tysk forbundsfæstning.
Germinal [zærmina’IJ (d. e. spiremaaned), i den
republikanske kalender den første vaarmaaned, svarende til 21
el. 22 mars—19 el. 20 april i den gregorianske kalender.
Gerner, Henrik (1629—1700), d. biskop, forfatter,
blev 1656 kapellan i Birkerød og aaret efter sogneprest.
I den følgende krigstid deltog han i forsøget paa ved
list at tilbageerobre Kronborg, men blev fanget og pint
af svenskerne. Kom først ved freden 1660 ud af
fangenskabet. Lænkerne hænger endnu i Birkerød kirke.
Det fædrelandssind, han her viste, præger ogsaa hans
ikke ubetydelige forfatterskab. 1693 blev han biskop i
Viborg, hvor han udmerkede sig som en praktisk
administrator. [Lilt.: «D. biogra. lexikon» V, s. 607 flg.]
Gerner, Henrik (1742—87), d. fabrikmester
(skibs-konstruktør) og sjøofficer. Da han gjorde sig bemerket
ved sine ypperlige evner, blev han 1768 sendt udenlands
for at uddanne sig i skibsbyggeri og blev 30 aar gl.
fabrikmester paa Holmen, en høit betroet stilling, som
han med udmerket d3^gtighed beklædte i 15 aar indtil
lamper ® stikke (et glas) ud,
skylle ned.
lampern @ (zool.) flodnegenøie.
lamperon ® m, vægerør.
lampion (fj m, kulørt lygte,
illuminationslampe.
lampionner ® illuminere (med
kulørte lygter).
lam piste ® m, lampefabrikant;
lampepudser.
lampisterie ® f,
lampefabrikation; lamperum, kammer.
lampoon (g) (skrive et)
smædedigt (om).
lampooner (e) paskvillant.
Lamprete (£) f, lamprey
lamproie (f) f, negenøie.
lampsane (f) f, (bot.) haremad.
lampyre ® m, sankthansorm.
lamslaa — (t) lähmen — ©
paralyze — (f) paralyser.
lançage (f) m, (skibs) afløbning ;
starting (af foretagende).
lance (g) & (f) f, lanse, spyd;
lansedrager, lansener; @ogs.
gjen-nembore; aabne med lancet; (f)
ogs. (fane)stang; (à feu) luntestok;
(à eau) straalerør; harpun;
(billedhuggers) spatel; (murer)kost.
lancé ® i gang, i fart; anløbet,
«glad», oprømt.
lancéolé (f) (bot.) spyddannet.
lancer (e) spyd , lansedrager,
lancer (Î) (ud)slynge; kaste;
udsende, skyde ; lange ; hidse, pudse;
jage op; lade gaa af stabelen,
sætte paa vandet; starte, sætte 1
gang; (sjøudtr.) gire.
lanceron (f) m, ung gjedde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
