Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gersonides ... - Ordbøgerne: L - land ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
927
Ges—Gesims
928
land
botokuder (s. d.); høiere staar caingangerne i Brasiliens
sydligste del; det høieste stade indtager cayapoer og akuaer
i Central-Brasilien. Til g. regnes ogsaa tapuyaerne, som
i 17 aarh. understøttede hollænderne mod portugiserne.
Ges er det med fordybede G. Durakkorden er
g.-b-des. Tonearten har 6 t^ til fortegn. Molltonearten
erstattes oftest med fis-moll.
Gesandt el. envoyé, sendebud, kaldes en
stats-afsending, som i det diplomatiske samkvem
repræsenterer et statsoverhoved hos et andet, og som i regelen
er udstyret med fuldmagt til at optræde og forhandle
paa statens vegne. En g. kaldes ofte (befuldmægtiget)
minister. Over en g. i international rang staar en
ambassadør, men saadanne benyttes kun af stormagt
ligeoverfor stormagt. Ved et lands g. forstaaes derfor som
oftest dets faste repræsentant i det fremmede land og
chef for dets legation (s. d.) i dette. Tillæget
«overordentlig» (envoyé extraordinaire) til en g.s titel betyder
egentlig, at hans sendelse er af forbigaaende art; da
særlige udsendinge gjerne nyder en vis ceremoniel
forrang, er det blevet alm. at benævne ogsaa faste g.
saa-ledes. Efter folkeretten kan en g. kun udsendes af en
suveræn stat og fra en forbundsstat (Schweiz, de Forenede
stater) kun af centralmagten; i et statsforbund derimod
(som før 1905 Sverige og Norge) kan gesandtskabsretten,
d. e. retten til at sende og modtage g., vistnok
begrebsmæssig tilkomme hver af deltagerne, men den udøves,
ialfald under en realunion af det fælles statsoverhoved.
Skjønt pavestolen ikke længer har noget landomraade, er
der ved en garantibestemmelse af 13 mai 1878 forbeholdt
den fuld gesandtskabsret. Fra sin egen stat bliver en g. i
statsoverhovedets navn «akkrediteret» hos vedkommende
fremmede statsoverhoved ved særegen fuldmagt, kreditiv,
lettre de créance, en bevidnelse for, at han fortjener tro og
tillid, samt udstyret med fornødne instruktioner. For at
undgaa, at en stat vægrer sig ved at modtage en saaledes
udpeget personlighed som g., hvilket har hændt, pleier man
paa forhaand at erkyndige sig om, hvorvidt denne vil
være velseet af det fremmede statsoverhoved. Godtages
g. af dette, siges han at være agréé. Mindre stater nøier
sig ofte med at have g. i et faatal fremmede lande; i
saadanne, hvor de ikke er repræsenteret af en
diplomatisk udsending, kan de imidlertid efter hævdvunden
skik i paakommende tilfælde hjælpe sig med at «laane»
en anden, venligsindet stats g. Meget almindelig er det
ogsaa, at en g. er akkrediteret hos flere statsoverhoveder
eller hoffer; Norges g. i Berlin er saaledes akkrediteret
ogsaa i Wien og Rom, g. i Paris ogsaa i Madrid og
Lissabon o. s. v. Naar en g. ankommer til hovedstaden
i den stat, hvor han skal repræsentere sit land, stedes
han til høitidelig audiens hos statsoverhovedet, til hvem
han overrækker sine kreditiver. Naar han kaldes tilbage
til sit land, atleverer han under lignende foretræde sin
hjemkaldelsesordre, lettre de rappel, og modtager istedet
’et lettre de recréance, d. e. et skriftligt vidnesbyrd om
god og loyal optræden. Ved tronskifte eller en
statsomveltning i hjemlandet eller opholdslandet, ligesom
ogsaa ved krig mellem disse, ophører en g.s mandat, og
han maa da paany indsættes i sin stilling. Ved
præsidentskifte i republiker foranlediges dog ingen afbrydelse
i en g.s embedsvirksomhed. Under sit ophold i den
fremmede stat nyder g. visse privilegier, hvoraf det
vigtigste er eksterritorialitetsretten (s. d.). En g.s
forhandlinger kan foregaa skriftlig eller mundtlig; den
overenskomst, der er deres resultat, affattes som regel paa fransk,
der er det foretrukne diplomatiske sprog. En g. kan
være udsendt for at pleie «hemmelige» underhandlinger
med en fremmed regjering; han udstyres sedvanligvis
da ikke med en udsendt ministers officielle attributer
og nyder heller ikke en saadans privilegier, men
garanteres dog den samme sikkerhed for sin person som den,
der tilkommer en fremmed stats repræsentant. Efter
regler, vedtaget af Wienerkongressen 19 mars 1815,
sondres der mellem fire klasser af diplomatiske
udsendinge: 1. Ambassadører, pavelige legater og nuntier;
2. g. el. befuldmægtigede udsendte ministre; 3.
ministerresidenter; 4. diplomatiske forretningsførere, chargés
d-affaires; de tre første klasser er akkrediteret hos
suverænen personlig, den fjerde kun hos vedkommende lands
udenrigsminister (smig. Diplomati).
Gesarsagnet, et stor nationalepos i 7 bøger,
sandsynligvis opstaaet i Tibet, og vistnok baseret paa gamle
myter og heltesagn, men helt igjennem buddhistisk
farvet. Det handler om guden Indra’s søn Gesar, som
efter Buddha’s foranstaltning og gjennem overnaturlig
fødsel kommer til verden for at stifte fred og hævde
retten. Efterhaanden vinder han sig tre hustruer
(hvoriblandt den kinesiske keisers datter); de to røves fra
ham, men han vinder dem omsider tilbage.
Gesehworner, se Bergembedsmænd.
Gesëke, by i preus. regjeringsdistrikt Arnsberg,
Westfalen; 14 800 indb. (1905). Kalkbrænderier, teglverker,
cementfabriker.
Gesell (eg. salsfælle) (t.), heraf t. Gesellschaft. I Norge
kjendes g. først fra Tyskebryggen i Bergen (15 aarh.)
som betegnelse for en mere betroet «kopmans knecht».
G. i betydningen «haandverkssvend» kom først i brug,
da svendene (17 og 18 aarh.) begyndte at reise paa sit
fag (særlig til Tyskland). Var vel først brugt om de
«bereiste» svende; da svendevandringen tog overhaand, idet
enkelte stadig var omvankende, fik betegnelsen
«vandrende g.> en odiøs betj^dning af «løsgjænger».
Gesenius, Wilhelm (1786—1842), t. teolog og
orientalist, 1810 professor i teologi i Halle, har beskjæftiget
sig med bibelfortolkning og med samaritansk og
føni-kisk. Men navnlig har han indlagt sig betydelige
fortjenester af studiet af hebraisk, hvorover han gjennem
sprogsammenligning kastede nyt lys. Fra ham skriver
sig den heb. ordbog (fra 1810–12) og grammatik (1813),
som fremdeles er de mest benyttede (nu naturligvis i
omarbeidet og forbedret skikkelse, prdbogens 14 oplag
(1905) ved F. Buhl, grammatikens 27 oplag (1902) ved
E. Kautzsch).
Gesims kaldes det fremspringende bygningsled, som
afslutter bygverket oventil (hoved-g.), skiller de
horisontale dele (gurt-g. eller belte-g.) eller fremhæver sokkelen
(sokkel-g.). Den kan ogsaa føres skraat langs en gavl
eller paa anden maade fremhæve et bygverks eller et
møbels forskjellige dele. Den dannes som oftest af et
fremspringende led, derover et bekronende led og under
disse et bærende led. Det fremspringende led, som ofte
rager langt ud, støttes hyppig med konsoler, tandsnit
strækning — 0 Landstrich m —
@ tract of land - ® contrée f.
1.sætte — ® ans Land setzen,
ausschiffen - (g) land, disembark;
(skib) run ashore, beach - ®
débarquer. l.tunge se eid.
landeplage — (D Landplage f — (e)
general plague (scourge) — (^
calamité (f) publique, landesorg —
® Land(es)trauer f - (e) general
sorrow (mourning) — (f) deuil (m)
général, landevei — (t)
Landstrasse f — © (high)road, highway
— (?) route f, grand chemin m.
landevern — ® Landwehr f —
(e) (territorial) militia - ® armée
(f) territoriale, landsby — ®
Dorf - © (country) village, (liden)
hamlet - (f) village m.
landsforræder — (t) Landesverräter m
— © traitor — ® traître (m)
envers la (sa) patrie,
landsforræderi — (t) Landesverrat m,
-verräterei f — @ (an act of) trea
son — ® trahison f.
landsforvise — ® des Landes verweisen,
verbannen - © banish (the
kingdom), exile - (Î) bannir, exiler,
landsforvisning — (t)
Landesverweisung, -Verbannung f - ©
banishment, exile; relegation — ®
bannissement, exil
m.landstnand-(inde) - ® Landsmann m, -männin
f — @ compatriot,
fellow-countryman ; country-woman — (f)
compatriote m. landsmandskab —
(t) Landsmannschaft f — @
com-patriotism — ® nationalité (5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
