Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giftliljernes familie ... - Ordbøgerne: L - largess ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
951
larmille-lascivhé
badekure o. a. Sjelden bruges paa norsk betegnelsen g.
om den saakaldte arthritis urica (t. Gicht), der
optræder i anfald med betydelige smerter i et eller flere
led i fødderne (podagra), særlig en stortaa, eller i knærne
(gonagra) eller hænderne (cheiragra). Skyldes forøget
urinsyre i blodet. Optræder særlig, men ikke
udelukkende hos personer, som spiser for sterkt og
motionerer for lidet. Behandling: maadeholdne vaner,
mineralvandkur (Karlsbad, Vichy).
Gigt (gicht) kaldes i metallurgien en skaktovns øvre
munding, hvorigjennem malmen og brændematerialet
bringes ind i ovnen.
Gigtbelter, se Gigtrin ge.
Gigtfeber, akut ledreumatisme, forløber med feber
og smerter samt hævelse i leddene. Kan kompliceres
med sygelige afsætninger paa hjerteklapperne med
paafølgende hjertefeil, der særdeles ofte skyldes
gjennem-gaaet g. Tildels optræder ogsaa pleuriter o. a.;
leilig-hedsvis optræder bagefter St. Veitsdans (chorea). Alm.
g. forløber oftest med lidelser i flere led i modsætning
til den gonorrhoiske g., der oftest er «monartikulær»,
d. e. kun ét led er angrebet. G. kan ofte paavises at
begynde med halsesyge («akut angina»).
Gigtringe, fingerringe, der benyttes mod gigt og
angives at virke ved en elektrisk strøm. Er som
gigt-belter, voltakors o. 1. lielt unyttige.
Gigue [zTgJ, se Gige.
Gijon [liiJså’n], by i det nordlige Spanien, prøv.
Oviedo (Asturien), ved den Biscayiske bugt s.ø. f. Gabo
de Penas; 27 600 indb. (1900). G. har stor tobaksfabrik
(1400 arbeidersker) og glasverk. Fra havnen, der er en
af de bedste paa denne kyst, udføres kul, tobak, jern,
glas og hasselnødder. Om sommeren er G. et meget
besøgt havbadested. Norsk vicekonsulat.
Gila [t^Tla], bielv til Colorado, de Forenede stater,
udspringer paa vestsiden af Miembres Mountains i New
Mexico, flyder i vestlig retning. 950 km. lang.
Gilan (Ghilan), provins i Persien, ved sydvestkysten
af det Kaspiske hav, grænser i ndrd til den rus. prøv.
Talidj og er forøvrigt omgivet af prov. Aserbeidsjan,
Chamse og Masanderan. 11 000 im.^ med 150 000—
260 000 indb. Landet er rigt vandet og vegationen er
næsten tropisk yppig, der dyrkes ris, hvede, appelsiner,
vindruer og valnødder. Pærer o^ æbler vokser vildt.
Rosenolje tilberedes i stor mængde. Klimaet er usundt,
under sommerens hede hersker sumpfeber, september—
januar raser voldsomme storme med stadig regn og om
vinteren falder der sne. Vaaren er den behageligste tid.
Store jerngruber findes ved Massula. Indbyggerne er af
iransk oprindelse; der tales to sprog: gi Ian i, en
persisk dialekt, og tat, et rent iransk sprog. Religionen er
den sjiitiske muhammedanisme. Hovedstaden er Rescht;
den fornemste havn er Enseli, der driver livlig handel
paa Rusland.
Giland (G i r an el. Hun), bv paa øen Formosa, Japan;
14 287 indb. (1903).
Gilbert [gi’lbdt], Alfred (1854-), eng. billedhugger.
Elev af Böhm og akademiet i Paris. Ansees for den
betydeligste nulevende eng. billedhugger. Arbeider:
dronning Victorias monument i Winchester, monumentet paa
hertugen af Clarences grav og Shaftesburybrønden ved
Gigt-Gilde
95
Piccadilly circus i London; ogsaa kunstindustrielle
arbeider, især i ædL- metaller og elfenben.
Gilbert [gi’lbdt], Sir John (1817—97), eng. maler
og illustrator. Elev af frugtmaleren George Lance, ellers
autodidakt. Debuterede med historiske tegninger og
akvareller 1836. Historiske genrebilleder og akvareller,
delvis med emner fra Shakespeare og Cervantes.
Talrige illustrationer i tidsskrifter og aviser, samt til
Shakespeare, andre eng. digtere og «Don Quixote».
Gilbert [zilhær], Nicolas Joseph Laurent (1751
—80), fr. digter, drog fra Nancy til Paris, hvor han
forgjæves søgte at komme i skuddet som poet; gav sin
skuffelse luft i satirer mod konkurrenter og samtidige.
Man har kaldt ham Frankriges Juvenal. Men han var
tillige en lyrisk natur, og i sine oder (mest berømt:
«Adieux à la vie») viser han virkelig følelse; han staar
i denne tørre og abstrakte tid som en forløber for
roman-tiken. Det er kun en legende, naar det heder, at han
levede i armod og deraf blev gal. Han døde vistnok i
vanvid, men som følge af et fald fra hesten.
Gilbert [gi’lhdt], William (1540—1603), livlæge hos
dronning Elisabeth af England, bekjendt som fysiker
ved sin bog «De magnete etc.» (London 1600), som er
den egentlige begyndelse til læren om jordmagnetismen,
ligesom den indeholdt vigtige opdagelser i
elektricitetslæren. Se Elektricitet og Magnetisme.
Gilbert [gi’lhdt], WilliamSchwenck (1836—), eng.
lystspil- og libretteforfatter. Hans første lystspil blev
opført 1866 og gjorde lykke. Senere fulgte «Pygmalion
and Gaiatea», «Broken hearts», «Tom Cobb», «The wiched
world» og en række operatekster til musik af Arthur
Sullivan, blandt hvilke den berømte «The mikado», «The
sorcerer», «Jolanthe» o. fl.
Gilbert-øerne [gi’lhdt-], brit. øgruppe i det Stille
hav, paa begge sider af ækvator, mellem 172° og 177° ø. 1.
Øgruppen bestaar af 18 koraløer, er 430 km.^ med
35 200 indb. Det tropiske klima er sundt; øerne er rige
paa kokospalmer og udfører kopra. De stilledes 1892
under brit. beskyttelse; de har betydning som kulstation
for dampskibe mellem Canada og Australien.
Gil Blas [zil hias], satirisk roman af Le Sage (s- d.).
Gildas (det 6 aarh.), den tidligste historiker, vi har
for Englands vedkommende. Hans forvirrede,
upaalide-lige og retoriske «De excidio Britanniæ» har nogen
betydning som kildeskrift. Han betegnedes med tilnavnet
den vise.
Gildemeister5 Johann (1812—90), t. orientalist,
1845 prof. i teologi og orientalsk litteratur i Marburg,
1859 prof. i Bonn. Han har bl. a. offentliggjort en
fortegnelse over de i Bonns bibliotek opbevarede orientalske
haandskrifter (1864—76). Hans af megen lærdom baarne
studier var især rettet paa den arab. og syriske litteratur.
Gilde var i middelalderen betegnelsen for de i de
nordeuropæiske lande sterkt udbredte foreninger af
ligeberettigede medlemmer, som sluttede sig sammen til
fremme af fælles interesser, materielle og aandelige.
Ordet g. er af germansk stamme og antages oprindelig
at betyde betaling, sammenskud (af oldsachsisk geldan,
angelsachsisk gildan, oldn. gjalda, betale), hvoraf atter
betydningen drikkelag, broderskab har udviklet sig. G.
har tilknytning til de hedenske med ofre forbundne
larmille (?) f, (bot.) jobstaare
= larme-de-Job.
larmoiement (?) m, (med ),
taareflod, rindende øine.
larmoyant ® rindende (øie);
grædende, klynkende; sutren;
rørende.
larmoyer (?) græde, sutre.
larmoyeur (|) m, -euse f,
taareperse.
larron (Dm, tyv; sjæl (i
penne-pose); tyv (i lys).
larronneau ® m, smaatyv.
larronnesse ® f, tyvekvinde,
lartif, larton (f) m, brød.
larum @ vækker,
larve - ® Larve f - (g) larva,
larve, caterpillar, grub — (g larve f.
Larve ® f, maske; ansigt, fjæs;
spøgelse; larve.
larve ® f, spøgelse; larve,
laryngé, laryngien ®
strube-(hoved)-.
laryngite ® f, (med.)
strube-katarrh.
laryngoscope (?) m,
strube-speil.
larynx (g & (?) m, strubehoved.
las (D træt; kjed.
lasaret — (t) Lazarett n — (e)
lazaret(to) - (f) hôpital m,
infirmerie f.
Lascar (e), lascar ® m,
ostindisk matros, sjauer; (?) (mil.)
skulker.
lasch ® slap, lad, doven.
Lasche (t) f, lask; klaf.
lascif (D, lascivious (e)
liderlig, vellystig, geil; slibrig.
lascivité ® f, liderlighed osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
